I nyhedsbrevet i april måned lovede vi, der ville komme en uddybende artikel om lovændringerne i reglerne om ressourceforløb.
Det er det løfte, vi indfrier nu
Formål med ændringerne
Baggrunden for de nye regler er den løbende evaluering af reformen om førtidspension og fleksjob fra 2013. Flere undersøgelser og evalueringer har vist, at ordningen på flere områder ikke lever op til intentionen med reformen, og at ikke alle personer i ressourceforløb i dag får den nødvendige indsats, der skal hjælpe dem videre mod job eller uddannelse. Med det menes, at indsatserne ofte ikke er de rigtige eller tilstrækkelige og – ikke mindst – at de gives for (for)sent i forløbene. Det er også ønsket at øge motivationen hos personer i ressourceforløb ved – blandt andet – at sikre større fokus på mulighederne på det ordinære arbejdsmarked. Sidst men ikke mindst er det ønsket, at ressourceforløbene i højere grad målrettes de personer, som vil have mest gavn af en langsigtet tværfaglig indsats.
De enkelte dele af indholdet i Bedre ressourceforløb:
Indsatsgaranti – Beskæftigelseslovens (LAB) § 113, stk. 2: Kommunen skal forelægge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde taler herfor.
Reglen træder i kraft d.1.1.2022.
Overgangsbestemmelse:
- Har personen, der er startet i et ressourceforløb før 1. januar 2022, ikke påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven, skal kommunen forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet, hvis personen ikke påbegynder en indsats senest den 1. juli 2022.
Uddybende – Er der i 6 måneder efter ressourceforløbet er bevilget ikke iværksat en beskæftigelsesindsats, social indsats eller kommunal sundhedsindsats, skal personens sag drøftes i rehabiliteringsteamet. Hvis der ikke er sket væsentlige ændringer i personens situation, skal teamet udelukkende drøfte hvilke indsatser, der skal igangsættes og hvornår, det skal ske. Der skal efter drøftelsen laves en konkret plan for personens forløb.
Der indføres dermed en pligt for kommunen til at forlægge sagen for rehabiliteringsteamet, hvis personen ikke er kommet i gang med et eller flere af de beskrevne inden for 6-månedersfristen. Det betyder, at personens sag skal forelægges for rehabiliteringsteamet, uanset at personen påbegynder en indsats kort tid efter, at de 6 måneder er gået.
Forelæggelsen for teamet kan dog undlades, hvis særlige grunde taler for det. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan særlige grunde skal fortolkes. Reglerne forventes fastsat i en bekendtgørelse.
Det er stadig rehabiliteringsplanens forberedende del, der anvendes i de sager teamet behandler om personer i ressourceforløb, der ikke har fået en rettidig indsats. I disse tilfælde vil der kun være behov for at ajourføre planen, hvis der er kommet nye, væsentlige oplysninger i sagen, efter at personen er overgået til forløbet.
Ret til sundhedsfaglig rådgivning – LAB §113, stk. 3: En person i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53, stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende sagsbehandler.
Uddybende – Med bestemmelsen får personen ret til en samtale med sundhedskoordinatoren, hvis pågældende mener, at et tilbud i forløbet ikke tilgodeser skånehovene i forhold til den helbredsmæssige situation. Dermed kan hen få en faglig vurderingen af spørgsmålet. Hvis personen har en personlig jobformidler – se nedenfor – kan denne også deltage i samtalen.
Retten til samtalen baserer sig udelukkende på personens opfattelse af tilbuddet, og dermed er jobcenterets vurdering af foreneligheden med skånehensynene uden betydning for retten til samtalen. Retten gælder, inden personen påbegynder tilbuddet, og efter, at personen er påbegyndt tilbuddet. Hvis personen benytter retten til at få en samtale, inden tilbuddet er gået i gang, har pågældende ikke pligt til at deltage i tilbuddet, før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses. Benytter personen retten i forhold til et tilbud, som personen allerede er deltager i, skal personen fortsætte i tilbuddet. Personen skal således kun ophøre i tilbuddet før tid, hvis jobcenteret på baggrund af sundhedskoordinators rådgivning beslutter, at personen skal have et andet tilbud.
Reglen træder i kraft d.1.1.2022.
Ret til personlig jobformidler – LAB § 113 a: Personer i ressourceforløb har ret til en personlig jobformidler. Jobformidleren skal i samarbejde og tæt dialog med personen understøtte, at der bliver skabt det rigtige match mellem personen og en arbejdsgiver, så personen kan ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få ugentlige timer, eller påbegynde et virksomhedsrettet tilbud efter kapitel 11 eller 12. Jobformidleren skal indgå i et samarbejde med personens koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3.
Uddybende – Personer i ressourceforløb får ret til en jobformidler, som har en særlig rolle i forhold til den virksomhedsrettede indsats. Formidleren skal have konkret viden om det lokale arbejdsmarked og kunne varetage dialogen med personen og virksomheder. Jobformidleren skal supplere den eksisterende indsats og arbejde tæt sammen med den koordinerende sagsbehandler. Retten til en personlig jobformidler gives for at hjælpe personen med at skabe et godt match med en virksomhed. Jobformidleren kan også understøtte, at personen fastholdes på virksomheden. Hensigten er, at personen kan ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få ugentlige timer, eller starte i et virksomhedsrettet tilbud efter LAB.
Jobformidleren vil skal arbejde tæt sammen med den koordinerende sagsbehandler. Formidleren skal deltage i den løbende opfølgning med personen og den koordinerende sagsbehandler. Jobformidleren kan også deltage i arbejdet med rehabiliteringsplanens indsatsdel. Personens koordinerende sagsbehandler vil fortsat have ansvaret for opfølgningen på indsatsen og den løbende koordinering i sagen.
Jobformidlerrollen vil ikke kunne varetages af personens koordinerende sagsbehandler. Har personen en mentor, vil en mentor med de rette kvalifikationer kunne varetage rollen som personlig jobformidler. Rollen som jobformidler, mentor og virksomhedskonsulent vil også kunne varetages af den samme person i det omfang, personen har de rette kvalifikationer til at varetage de forskellige roller.
Reglen træder i kraft d.1.1.2022.
Overgangsbestemmelse
- Er en person startet i ressourceforløb før den 1. januar 2022, skal jobcenteret hurtigst muligt og senest den 1. maj 2022 vejlede personen om retten til en jobformidler.
Varighed af ressourceforløb
LAB §112, stk. 3: For personer, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, skal der ikke iværksættes et ressourceforløb, medmindre personen selv ønsker det. En person, der i løbet af et ressourceforløb når det tidspunkt, hvor der er mindre end 6 år til folkepensionsalderen, skal fortsætte forløbet, til det er afsluttet.
Reglen træder i kraft d.1.1.2022.
Overgangsbestemmelse:
- § 112, stk. 3 gælder for personer, der har fået bevilget et ressourceforløb før lovens ikrafttræden, som skal starte den 1. januar 2022 eller senere, hvis personen den 1. januar 2022 har mindre end 6 år til folkepensionsalderen.
LAB §114
Stk.1. Et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 3 års varighed. Perioder med barsel eller sorgorlov medregnes ikke i ressourceforløbets varighed, i det omfang der under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb.
Stk. 3. For personer mellem 40 og 50 år kan den samlede periode, hvor personen er i ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen ønsker det. Personer, der fylder 40 år under et ressourceforløb, fortsætter dog i forløbet, til det er afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at overstige 5 år.
Stk. 4. Er personen over 50 år, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det. Der kan alene gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.
Reglerne træder i kraft d.1.1.2022.
Overgangsbestemmelser:
- For personer, der er startet i ressourceforløb af mere end 3 års varighed før den 1. januar 2022, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.
- § 114, stk. 1, 1. pkt. (max. 3 års varighed), gælder (også) for personer, der har fået bevilget et ressourceforløb før den 1. januar 2022, som skal starte i forløbet den 1. januar 2022 eller senere.
Uddybende – Det fremgår af LAB §112, stk.3, at personer, der har mindre end seks år til folkepensionsalderen (fra 1.1.2022) kun skal deltage i et ressourceforløb, hvis personen selv ønsker det. Dermed er reglerne harmoniseret med de andre ordninger i den særlige indsats – for eksempel reglerne om fleksjob.
LAB §114 indeholder de kommende reglerne om varigheden af ressourceforløb. I bestemmelserne er der – som noget nyt – indført differentierede regler for forskellige aldersgrupper. Desuden indføres der en maksimal varighed for et ressourceforløb på 3 år.
Baggrunden for ændringerne skal blandt andet findes i ønsket om, det også fremover skal være muligt at give en fleksibel indsats og dermed mulighed for at målrette indsatsen efter den enkeltes behov. Kommunen skal fortsat løbende være opmærksom på, at forløbet ikke trækker i langdrag. Et andet formål med ændringerne er at fremme en tidlig indsats i forløbene.
Forslaget har ikke betydning for den nedre tidsmæssige grænse på 1 år for ressourceforløb. Det betyder, at der fortsat kun kan visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længerevarende indsats. Indsatser af kortere varighed (end 1 år) vil – skulle gives gennem den ordinære indsats – for eksempel for kontanthjælpsmodtagere.
Det kommer fortsat til at gælde, at ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Om endnu et ressourceforløb er relevant for personen vil også efter de nye regler bero på en konkret vurdering. Hvis det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og er så omfattende, at betingelserne for at tilkende førtidspension er opfyldt. Hvis det ikke er lykkedes at udvikle personens arbejdsevne, så personen kan komme i arbejde, for eksempel i fleksjob, skal dette indgå i vurderingen af, om personen er berettiget til førtidspension. Personen vil som udgangspunkt kun kunne overgå til kontanthjælp efter ressourceforløb, når der er dokumenteret, at der er sket en så positiv udvikling i forhold til personens arbejdsevne, at personen ikke længere er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Personen vil dog kunne overgå til kontanthjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen ikke er i målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et nyt ressourceforløb.
SE OVERSIGT OVER REGLERNE OM VARIGHED AF RESSOURCEFORLØB EFTER 1.1.2022 her: https://wiederquist.dk/wp-content/uploads/OVERSIGT-OVER-REGLERNE-OM-VARIGHED-AF-RESSOURCEFORL%C3%98B-EFTER-1.pdf og under fagligt materiale.
