Ankestyrelsens temanotat vedrørende sager efter Integrationsloven 

Herunder har vi udvalgt de dele af notatet, der giver et grundlæggende overblik over reglerne om vejledning og opkvalificering, danskbonus, boligplacering og flytning i integrationsperioden. 

Vejledning og opkvalificering 

Vejledning og opkvalificering kan bestå af 

  • Korte vejlednings- og afklaringsforløb 
  • Særligt tilrettelagte projektet samt uddannelsesforløb mv. 
  • Ordinære uddannelsesforløb 
  • Særligt opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked 
  • Forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, for at støtte en udlænding til at blive i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. 
    Disse forløb kan tilbydes i op til 6 måneder fra overtagelsen af integrationsansvaret og skal være knyttet til en konkret virksomhed 
  • Efter en konkret vurdering, kan der gives tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse til udlændinge der er fyldt 25 år, eller som har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, hvis personen ikke har sådan en uddannelse i forvejen 

Danskbonus 

Både selvforsørgende og integrationsydelsesmodtagere kan søge om danskbonus. 

Kravet for at få danskbonus er at personen har bestået Prøve i Dansk 2, FVU læsning trin 2 eller tilsvarende og højere prøve i dansk. 

Personer der får selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse, får bonus udbetalt efter Lov om en Aktiv Socialpolitik, i op til 6 måneder. 

Personer der ikke får selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse eller kontanthjælp, får et engangsbeløb efter Integrationsloven. 

Boligplacering og overtagelse af integrationsansvaret 

Det er den kommune, som flygtningen boligplacere i, der har ansvaret for udlændingens integration og skal stå for at der laves en kontrakt og lægges et program for integrationen. 

Programmet skal indeholde både danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud, og skal sikre at udlændingen bliver hurtigst muligt selvforsørgende. 

Hvis en flygtning eller familiesammenført ønsker at flytte til en anden kommune i Integrationsperioden, skal udlændingen selv ansøge tilflytningskommunen om at overtage integrationsansvaret. 

Flytter udlændingen til en anden kommune, selv om denne har givet afslag på at overtage integrationsansvaret, kan det få konsekvenser for retten til hjælp i tilflytningskommunen. 

Efter integrationsperioden, på op til 5 år, kan personen frit flytte uden at være begrænset af integrationslovens regler. 

Selvom målene i kontrakten og programmet er opnået, skal udlændingen fortsat ansøge tilflytningskommunen om tilsagn til at overtage integrationsprogrammet, hvis der flyttes inden for integrationsperioden. Det skyldes at det kan blive nødvendigt at genoptage integrationsindsatsen, hvis udlændingen mister sit forsørgelsesgrundlag inden integrationsperioden er udløbet. 

Der er udlændingen selv der skal ansøge tilflytningskommunen om overtagelse af integrationsansvaret og fraflytningskommunen er ikke part i sagen og kan heller ikke være udlændingens partsrepræsentant. 

Hvis udlændingen først flytter efter at have fået tilsagn om overtagelse af integrationsansvaret, gælder overtagelsen fra tilflytningstidspunktet. 

En kommune har altid ret til at overtage integrationsansvaret for en udlænding, men de er kun forpligtet til at overtage, hvis flytningen er nødvendig for integrationsforløbet eller på grund af særlige personlige forhold. 

Det står i loven, at tilflytningskommunen skal overtage integrationsansvaret hvis personen eller dennes ægtefælle opnår ordinær beskæftigelse i kommunen og flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet.  

Ud over dette ene konkrete eksempel, er det en skønsmæssig bestemmelse, der beror på en konkret og individuel vurdering af udlændingens forhold.  
Kommunen skal sikre, at der er proportionalitet mellem afgørelse og bestemmelsens formål om en sammenhængende og effektiv integrationsindsats. 

Hvornår er kommunen er forpligtet til at overtage integrationsansvaret 

Ordinær beskæftigelse 

Tilflytningskommunen er forpligtet til at overtage integrationsansvaret når 

  1. Det ordinære arbejde ligger i tilflytningskommunen, og 
  1. Flytningen skal være nødvendig for varetagelsen af arbejdet 

Tilflytningskommunen skal lægge vægt på, om det er rimeligt at henvise personen til muligheden for offentlig transport. 

Følgende momenter kan indgå i vurderingen 

  • Afstand 
  • Transporttid 
  • Hvor ofte er der mulighed for offentlig transport 
  • Er beskæftigelsen varig eller midlertidig – dog kan kommunen være forpligtet til overtage integrationsansvaret også hvis der er tale om deltidsbeskæftigelse (se afgørelse I-4-03) 

Uddannelse 

Optagelse på en uddannelsesinstitution i en anden kommune, hvor der ikke umiddelbart er transportmuligheder, kan begrunde at tilflytningskommunen skal overtage ansvaret. 

Ankestyrelsens praksis er, at tilflytningskommunen ikke er forpligtet til at overtage integrationsansvaret for en udlænding, hvis den samme uddannelse kan tages i boligplaceringskommunen, eller en kommune hvor der er transportmuligheder til. 

Tilflytningskommunen er heller ikke forpligtet til at overtage integrationsansvaret, hvis uddannelsen ikke er den hurtigste vej i beskæftigelse for udlændingen. 

Ægtefælle 

Hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven, vil det at ægtefællen flytter til en anden kommune, som udgangspunkt være så tungtvejende, at kommunen skal overtage integrationsansvaret for udlændingen. 

Årsagen til ægtefællens flytning er uden betydning. 

Der lægges vægt på at et ægtepar udgør en familieenhed, der bør forblive sammen (se også afgørelse I-2-05). 

På samme vis, skal kommunen overtage integrationsansvaret for en udlænding, der efter indgåelse af ægteskab, ønsker at flytte sammen med sin ægtefælle, der ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet. 

Er begge ægtefæller omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet, skal tilflytningskommunen foretage en særskilt vurdering af ægtefællernes forhold. 
Hvis den ene ægtefælles forhold begrunder at tilflytningskommunen skal overtage integrationsansvaret for den pågældende, skal kommunen som udgangspunkt overtage ansvaret for dem begge. 

Kæresteforhold 

Det er Ankestyrelsens praksis, at det samme ikke gør sig gældende, hvis der er tale om et kæresteforhold, da det ikke er en tilstrækkelig nær og fast relation til, at der foreligger en familierelation. 

Hvis en udlænding og dennes kæreste har fået et barn og ønsker at bo sammen, foreligger der til gengæld en familierelation i forhold til barnet, der gør at kommunen er forpligtet til at overtage integrationsansvaret. 

Det er afgørende at faderskabet er registreret, hvorfor det først er efter barnets fødsel, at kommunen er forpligtet til at overtage ansvaret. 

Sygdom 

En udlændings sygdom kan efter en konkret vurdering medføre at tilflytningskommunen skal overtage integrationsansvaret. 
Det er en betingelse, at der ikke umiddelbart er rimelige transportmuligheder fra boligplaceringskommunen til relevant behandlingssted, eksempelvis hvis personen skal til undersøgelser eller behandling hver uge. 

Sygdom ved nære pårørende kan efter omstændighederne også være et særligt personligt forhold, der gør at integrationsansvaret skal overtages. 
Det gælder eksempelvis alvorligt syge børn, der kræver hyppig hospitalsbehandling. 

Trusler 

Hvis en udlænding af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan vende tilbage til boligplaceringskommunen, er tilflytningskommunen forpligtet til at overetage integrationsansvaret, medmindre udlændingen har en større tilknytning til en anden kommune. 

Følgende momenter kan indgå i vurderingen 

  • Er truslerne anmeldt til politiet 
  • Er oplysningerne om voldunderstøttet af journal fra læge/hospital eller en krisecentererklæring 
  • Anbefaler politiet eller andre myndigheder, at udlændingen ikke bor i nærheden af gerningspersonen 

Midlertidigt ophold på krisecenter medfører ikke at udlændingen har fået større tilknytning til krisecenterkommunen, end den kommune der ønskes flytning til. 

Mindre by kontra større by 

Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet kan lige så godt gennemføres i en mindre kommune som i en større kommune, så dette er ikke en årsag til at skulle overtage integrationsansvaret. Se også afgørelse I-2-00. 

Familie 

Det at have familie og/eller venner i tilflytningskommunen, kan ikke føre til at kommunen skal overtage integrationsansvaret. Læs mere i afgørelse I-2-00. 

Ensomhed er heller ikke grund, der kan føre til overtagelse af integrationsansvaret. 

Mindreårig uledsaget flygtning 

Hvis en mindreårig uledsaget flygtning er tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, og der opstår forhold der gør det nødvendigt at anbringe barnet på eksempelvis en døgninstitution i en anden kommune, og den kommune hvor institutionen ligger, vil overtage integrationsansvaret. 

Konsekvenser hvis udlændingen flytter 

Bolig 

Overtagelse af integrationsansvaret betyder, som hovedregel, ikke at tilflytningskommunen skal anvise en bolig til udlændingen. 

Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram 

Hvis tilflytningskommunen giver afslag på at overtage integrationsansvaret, har udlændingen stadig ret til at flytte, men det har konsekvenser for den ret til hjælp, som udlændingen kan få i tilflytningskommunen; 

  • Udlændingen har ikke ret til at fortsætte selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet 
  • Udlændingen har ret til at deltage i danskuddannelse 
  • Udlændingen har ikke ret til at modtage beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven 

Ydelse 

Når tilflytningskommunen har valgt at overtage integrationsansvaret, så har udlændingen ret til fuld selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, hvis personen opfylder betingelserne her for. 

Når tilflytningskommunen har valgt ikke at overtage integrationsansvaret, kan kommunen efter en konkret vurdering, træffe afgørelse om at nedsætte eller helt ophøre selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. 

Der er tale om et skøn, der kræver en konkret afvejning af, hvilke konsekvenser afslaget på at overtage integrationsansvaret, skal have for udlændingens ret til ydelse.  

Følgende kriterier skal indgå i den skønsmæssige vurdering: 

  • Udlændingens behov for ydelse 
  • Årsagen til at udlængen vil flytte 
  • Skyldes flytningen, at udlændingen vil forsøge at slippe for at deltage i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet 

Ud fra disse kriterier skal der laves en proportionalitetsafvejning, så der gives en rimelig konsekvens. 

Hvis der ikke foretages en konkret afvejning i hver enkelt sag, vil det kunne stride mod vores internationale forpligtelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN´s konvention om Borgerlige og Politiske rettigheder. 

Hvis en udlænding, der har fået nedsat sin ydelse, flytter tilbage til fraflytningskommunen, udbetaler denne (efter ansøgning) fuld ydelse, såfremt de øvrige betingelser for hjælp er opfyldt. 

Læs hele notatet her: https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotater-om-andre-love-pa-det-social-og-beskaeftigelsesretlige-omrade/notat-til-brug-for-temaankemode-i-uge-12-2022-omhandlende-behandling-af-sager-om-dele-af-integrationsloven.pdf  

Ændring af praksis om betingelserne for at modtage danskbonus efter Integrationsloven – Kommunerne og Ankestyrelsen skal genoptage en række sager

Det er ikke længere en betingelse for at modtage danskbonus, at udlændingen er eller har været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram.

Hvilken ydelse er der tale om

Det er udelukkende reglerne om danskbonus som skattefrit engangsbeløb efter Integrationslovens §22, der er tale om.

Det berører altså ikke reglerne om danskbonus, der udbetales efter reglerne i Lov om en Aktiv Socialpolitik.

Genoptagelse af sager

Det betyder at Ankestyrelsen og kommunerne skal genoptage de sager, hvor der er truffet afgørelse i overensstemmelse med tidligere praksis.

Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har behandlet sagen.

Ankestyrelsen orienterer kommunerne og KL om praksisændringen, og kommunerne skal vurdere om de kan identificere sagerne, eller om der skal vejledes lokalt om muligheden for at søge om genoptagelse.

Det betyder i praksis, at hvis kommunen ikke kan identificere de berørte sager, skal der informeres via hjemmeside, dagspresse og andre relevante kanaler, så de berørte borgere får mulighed for at henvende sig og bede om at deres sag genoptages.

Ankestyrelsen har identificeret 32 sager de genoptager, men de er ikke sikre på at de har fundet alle relevante sager, så borgere kan henvende sig til Ankestyrelsen og bede om at deres sag genoptages.

Du kan kontakte Ankestyrelsen her https://ast.dk/blanketter/kontakt/kontakt-ankestyrelsen

Tidligere praksis

Det har indtil nu været praksis, at en flygtning eller familiesammenført kun kunne modtage dansbonus, hvis vedkommende var eller havde været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram efter Integrationslovens § 16.

Ny praksis

Der kan ikke stilles krav nuværende eller tidligere omfattelse af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram efter Integrationslovens § 16.

Årsag til ny praksis

Ankestyrelsen har ved behandling af en konkret sag genvurderet praksis og finder, at Integrationslovens §22 er en udtømmende liste af betingelser for at modtage danskbonus.
Derfor kan der alene stille krav om at udlændingen

  • Er flygtning eller familiesammenført (omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2-4)
  • Er selvforsørgende (ikke modtager hjælp efter Aktivlovens §§ 22-25)
  • Har bestået en relevant danskuddannelse
  • Ikke tidligere har fået eller opnået ret til danskbonus eller dansktillæg efter Aktivloven eller Integrationsloven

Du kan læse Ankestyrelsens nyhed her https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/aendring-af-praksis-om-betingelserne-for-at-modtage-danskbonus-efter-integrationsloven