OBS!!! Aftalen er skubbet til efterårets lovprogram – vi holder jer opdateret, når der sker nyt
Indholdet i aftalen – kort
Aftalen indeholder en ny arbejdspligt for alle personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet.
Ikrafttrædelse
Den nye arbejdspligt får virkning fra 1. januar 2025, for personer som på dét tidspunkt modtager Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Kommunerne skal senest den 1. juli 2025 have implementeret arbejdspligten for denne målgruppe.
Aftalen
Arbejdspligt
Der stilles krav om, at man skal bidrage for sin ydelse.
Hensigten et at flere børn oplever at begge deres forældre arbejder, og at bryde med den negative sociale kontrol.
Nyttejobs
Rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen afskaffes for nyttejobs.
For denne målgruppe kan nyttejobs gives med det (nye) formål at ”personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked”.
Særligt tilrettelagt nytteindsats – nyt tilbud
Et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet
Danskuddannelse 1 omlægges
Niveauet sænkes, så kursistgruppen for bedre mulighed for at gennemføre
Hvor meget?
Som udgangspunkt skal alle bidrage op til 37 timer om ugen, men der skal foretages en individuel vurdering, så indhold og omfang afstemmes med den enkeltes forudsætninger.
Hvordan?
I arbejdspligten kan man bidrage via
- Nyttejob
- Særligt tilrettelagt nytteindsats
- Virksomhedspraktik
- Småjobs/lønnede timer
- Danskundervisning + forberedelsestid
- Jobsøgning
- Transport mellem aktiviteter
- Tilbud om vejledning og opkvalificering (med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus)
Sanktion
Der sker fradrag i hjælpen med en sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist uden rimelig grund.
Hvornår forlader man ordningen om arbejdspligt?
- Opfylder opholds- og beskæftigelseskravet og dermed overgår til grundsats eller forhøjet sats
- Overgår til ordinær beskæftigelse
- Overgår til SU
- Påbegynder IGU
- Starter Voksenlærlingeforløb
Forventede konsekvenser
Det skønnes at arbejdspligten samlet set kommer til at omfatte ca. 22.000 personer pr. 1. juli 2025
Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/yxkf5uza/aftale-om-en-ny-arbejdspligt.pdf