Gør det svære enkelt
I april 2026 var 7.285 borgere i arbejdspligt, og 81 % af dem fik en beskæftigelsesrettet indsats og hver femte (1.457) har fået ordinære løntimer på arbejdsmarkedet.
Læs nyheden her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2026/07/arbejdspligten-er-kommet-godt-fra-start
Lovforslaget 3. behandles 3. september 2026.
Lovforslaget skærper reglerne for udvisning, så udlændinge, der idømmes mindst 1 års ubetinget fængsel for visse former for alvorlig kriminalitet, såsom bl.a. grov vold, seksuelle overgreb, organiseret kriminalitet, menneskesmugling og narkotikakriminalitet, som udgangspunkt skal udvises, medmindre ganske særlige hensyn taler afgørende imod.
Der indføres elektronisk kontrol med GPS-fodlænke i 1 år for udlændinge, der straffes for 10 eller flere overtrædelser af kontrolforpligtelserne.
Hvis udlændingen ikke overholder forpligtelserne ved den elektroniske kontrol, kan den pågældende idømmes en frihedsstraf i indtil 4 måneder, der skal udstås med almindelig fodlænke på et udrejsecenter eller ved yderligere overtrædelser i fængsel.
Hvis en udlænding ikke medvirker til eller ikke overholder forpligtelserne ved udståelse af straf med almindelig fodlænke på et udrejsecenter, kan den pågældende idømmes en fængselsstraf i indtil 4 måneder.
Målgruppen for hjemrejsestøtte udvides, så visse domsudviste udlændinge fremover kan få hjemrejsestøtte.
Det forudsættes i første omgang, at udlændinge- og integrationsministeren efter lovens ikrafttræden fastsætter regler om et tidsbegrænset tillæg til hjemrejsestøtten til visse udlændinge, som skal udsendes til Syrien eller Afghanistan, og et tidsbegrænset tillæg til hjælp til repatriering til personer med oprindelse i et MENAPT-land.
(Mellemøsten, Nord Afrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet)
Du kan læse lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20252/lovforslag/l17/index.htm
Lovforslaget 3. behandles den 27. august 2026.
Lovforslaget er kort og simpelt, og handler om at mænd i alderen 23-60 år, der ikke er fritaget for militærtjeneste i Ukraine, ikke længere skal kunne få ophold i Danmark.
Forslaget får ikke betydning for opholdstilladelser, der allerede er givet.
Læs lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20252/lovforslag/l14/index.htm
Lovforslaget er 1. behandlet 24. oktober 2025.
Forventet ikrafttræden: 1. januar 2026.
Formål: At udlændinge med ulovligt ophold i landet, i videst muligt omfang forhindres i at tage del i det danske samfund og gøre brug af det danske velfærdssamfund
Hovedpunkterne i lovforslaget er:
Udlændinge med ulovligt ophold, skal fratages retten til
•Kontanthjælp, førtidspension mv.
•Undervisning og uddannelse – gælder også hvis optaget før lovændring
•SU
•Sundhedstilbud
Begrænses til akut og fortsat sygehusbehandling
•Køretøjsregistrering
•Skattekort, herunder adgang til TastSelv
•Etablering af virksomheder
Du kan læse lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l5/index.htm
Lovforslaget er 1. behandlet 24. oktober 2025.
Forventet Ikrafttræden er 1. december 2025 og 1. januar 2026.
Hovedpunkter i lovforslaget:
Alle uden lovligt ophold, der pålægges kontrolforpligtelser får
– Daglig meldepligt på indkvarteringsstedet.
Undtagelse: Alvorligt syg, handicappet , lægebehandling eller lign.
-Forbud mod at køre bil ( strafferammen er bøde, fængsel, konfiskering af egen bil)
Udvidelse af knivloven til at gælde alle indkvarteringssteder
Hjemrejsestyrelsen får hjemmel til at konfiskere aktiver
Du kan læse lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l4/index.htm
KL har i januar 2025 udført en survey i landets kommuner for at gøre status på indsatsen for Ukrainske flygtninge.
Ud af 95 Jobcentre har 76 (80%) svaret på undersøgelsen.
Resultatet viser blandt andet
Du finder hele rapporten her: https://www.kl.dk/beskaeftigelse-og-integration/situationen-i-ukraine/status-paa-tre-aars-indsats-i-kommunerne-for-ukrainske-flygtninge
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lanceret en hjemmeside, hvor du kan finde viden, redskaber og inspiration til at hjælpe nyankomne flygtninge tættere på arbejdsmarkedet.
Der er blandt andet viden om
Du finder hjemmesiden her: https://integrationogjob.dk/
Beskæftigelseskravet
Fra 1. juli 2025 udvides beskæftigelseskravet så alle personer skal opfylde kravet om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse i de seneste 10 år
Hvis de
eller
Med riget menes i alle tilfælde ophold og indrejse i Danmark, Færøerne og Grønland.
Indtil 1. juli 2025 omfatter beskæftigelseskravet kun personer indrejst fra 2008. Kravet gælder kun, hvis de har søgt om kontanthjælp efter 1. januar 2019.
Beskæftigelseskravet gælder for alle indrejste, uanset om de er indrejst som børn med eller uden forældre, eller om de er indrejst som voksne.
Beskæftigelseskravet gælder ikke for EU-/EØS-borgere, hvis de efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Som eksempel kan nævnes vandrende arbejdstagere.
Beskæftigelseskravet gælder således som udgangspunkt også adopterede børn.
EU-retten kan dog føre til et andet resultat, f.eks. hvis barnet er kommet hertil fra et andet EU-/EØS-land sammen med en forælder, der er vandrende arbejdstager.
Personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, modtager mindstesats eller hjemmeboende sats i det nye kontanthjælpssystem fra 1. juli 2025.
Arbejdspligten
Personer der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet bliver omfattet af den nye arbejdspligt, der træder i kraft 1. juli 2025.
Personer med opholdstilladelse efter særloven for personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil for nuværende ikke blive omfattet af arbejdspligt.
Har det altid været sådan?
Beskæftigelseskravet blev indført ved en lovændring i 2018, der trådte i kraft 1. januar 2019. Beskæftigelseskravet omfattede allerede dengang internationalt adopterede, der er indrejst til Danmark efter 1. januar 2008.
Opholdskravet har vi stort set haft siden 2002 !
I perioden 2002 – 2012 fandtes starthjælpen til personer, der ikke havde opholdt sig i Riget i 7 ud af de seneste 8 år. Samme regler gjaldt også for danske statsborgere.
Starthjælpen blev afskaffet i 2012.
I 2015 trådte reglerne om integrationsydelsen i kraft. Målgruppen var personer med lovligt ophold i Danmark, der havde opholdt sig uden for EU i mere end ét år ud af de seneste 8 år.
I januar 2020 skiftede integrationsydelsen navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse. Målgruppen er personer, der ikke har boet i Danmark i mindst 9 ud af de sidste 10 år.
Opsummering
Opholdskravet har således været gældende for alle siden 2002 (med en pause fra 2012 – 2015).
Siden 2018 har beskæftigelseskravet været gældende for alle.
Det nye fra 1. juli i år er, at personer der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet omfattes af arbejdspligten, der som udgangspunkt er 37 timer om ugen.
Reglerne om opholdskrav fremgår af Lov om en aktiv socialpolitik § 11, stk. 3 og 4
Reglerne om beskæftigelseskravet fremgår af lov om en aktiv socialpolitik § 11, stk. 8
Lov om en aktiv socialpolitik finder du her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/808
MÆRK – Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter, har lavet en forundersøgelse af negativ social kontrol i det offentlige.
Resultaterne af forundersøgelsen er baseret på beretninger fra fagprofessionelle på tværs af kommuner og civilsamfundsorganisationer i hele landet.
Forundersøgelsen belyser 25 episoder, hvor offentligt ansatte har udøvet eller gjort det muligt at udøve negativ social kontrol.
Et eksempel fra forundersøgelsen er:
En interviewperson fortæller om en ung kvinde, der udsættes for omfattende vold og kontrol af sin familie. Et nærtstående familiemedlem, som arbejder som myndighedssagsbehandler i familiens kommune, har ifølge kvinden truet hende med følgende: ”Jeg holder øje med, hvor du bor. Hvis du skifter adresse, kan jeg slå dig op. Jeg kan slå dig op, hvis du har hemmelig adresse og bor på krisecenter.” Familiemedlemmet har angiveligt brugt sin stilling til at få adgang til sagen uden at oplyse om sin relation til borgeren, hvorefter vedkommende opsøgte kvinden på krisecenteret. Det førte til, at kvinden følte sig nødsaget til at vende tilbage til familien. Interviewpersonen forklarer, at for kvinden var det ”for uoverskueligt at tage den længere. At skulle kontakte politi og alt muligt, da man jo hele tiden er bange for hvad der sker, hvis man anmelder og sådan noget.”
Læs mere om forundersøgelsen her: https://uim.dk/nyhedsarkiv/2025/marts/forundersoegelse-identificerer-25-mulige-episoder-med-udoevelse-af-negativ-social-kontrol-blandt-offentligt-ansatte/
Læs forundersøgelsen her: https://nc-maerk.dk/publikationsarkiv/2025/marts/forundersoegelse-af-negativ-social-kontrol-i-det-offentlige/
Efter gældende regler kan statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige på visse betingelser får dansk statsborgerskab, ved at afgive en erklæring til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
I dag kan nordiske statsborgere ikke afgive erklæring, hvis de i løbet af de sidste 7 år er idømt en frihedsstraf.
Regeringen ønsker at ændre beregningen – så de 7 år regnes fra endt afsoning, og ikke fra domstidspunktet, som er tilfældet i dag.
Læs mere her: https://uim.dk/nyhedsarkiv/2024/oktober/regeringen-vil-skaerpe-reglerne-om-indfoedsret-for-nordiske-statsborgere/