Tag: integration

Udgivet den

Status på 3 års indsats i kommunerne for Ukrainske flygtninge

KL har i januar 2025 udført en survey i landets kommuner for at gøre status på indsatsen for Ukrainske flygtninge.

Ud af 95 Jobcentre har 76 (80%) svaret på undersøgelsen.

Resultatet viser blandt andet

  • I 2025 bruger 14% af kommunerne muligheden for at kompensere private borgere, der har Ukrainere boende, mod 60% i 2023.
    Det fremgår af kommentarer, at kommunerne giver overlevelseshjælp frem for kompensation til værter.
  • 49% af kommunerne oplever, at det er en udfordring af finde boliger til de Ukrainske flygtninge. I 2023 var tallet 42%.
  • 63% af kommunerne vurderer, at dert er meget svært eller svært at få Ukrainere flyttet fra en midlertidig til en permanent bolig.
  • 85% af kommunerne oplever at samarbejdet med virksomhederne om at få Ukrainere i job er meget godt eller godt.
    Det fremgår af kommentarer, at Ukrainere støtter hinanden og er hurtige til at lære sproget.
  • 67% af kommunerne vurderer at de Ukrainere de modtager nu, generelt har det dårligere end dem de tidligere har modtaget.
    Det fremgår af kommentarer, at der er flere med alkoholmisbrug og familiemæssige udfordringer, samt at de nyankomne er mere præget af krigen og viser flere traumer.
  • 65% af kommunerne samarbejder med civilsamfundet om modtagelse og integration af Ukrainere.

Du finder hele rapporten her: https://www.kl.dk/beskaeftigelse-og-integration/situationen-i-ukraine/status-paa-tre-aars-indsats-i-kommunerne-for-ukrainske-flygtninge

Udgivet den

SIRI lancerer ny hjemmeside

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lanceret en hjemmeside, hvor du kan finde viden, redskaber og inspiration til at hjælpe nyankomne flygtninge tættere på arbejdsmarkedet.

Der er blandt andet viden om

  • Processen med at modtage nyankomne
  • Beskæftigelsesindsatsen – herunder IGU og den nye arbejdspligt
  • Traume og sundhed
  • Sprog og kultur

Du finder hjemmesiden her: https://integrationogjob.dk/

Udgivet den

Et historisk blik på reglerne om opholds- og beskæftigelseskrav

Beskæftigelseskravet

Fra 1. juli 2025 udvides beskæftigelseskravet så alle personer skal opfylde kravet om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse i de seneste 10 år

Hvis de

  • første gang er indrejst i her riget d. 2. april 1968 eller senere

eller

  • er indrejst her i riget igen d. 2. april 1968 eller senere efter mindst 12 sammenhængende måneders ophold i udlandet.

Med riget menes i alle tilfælde ophold og indrejse i Danmark, Færøerne og Grønland.

Indtil 1. juli 2025 omfatter beskæftigelseskravet kun personer indrejst fra 2008. Kravet gælder kun, hvis de har søgt om kontanthjælp efter 1. januar 2019.

Beskæftigelseskravet gælder for alle indrejste, uanset om de er indrejst som børn med eller uden forældre, eller om de er indrejst som voksne.
Beskæftigelseskravet gælder ikke for EU-/EØS-borgere, hvis de efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Som eksempel kan nævnes vandrende arbejdstagere.

Beskæftigelseskravet gælder således som udgangspunkt også adopterede børn.
EU-retten kan dog føre til et andet resultat, f.eks. hvis barnet er kommet hertil fra et andet EU-/EØS-land sammen med en forælder, der er vandrende arbejdstager.

Personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, modtager mindstesats eller hjemmeboende sats i det nye kontanthjælpssystem fra 1. juli 2025.

Arbejdspligten

Personer der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet bliver omfattet af den nye arbejdspligt, der træder i kraft 1. juli 2025.

Personer med opholdstilladelse efter særloven for personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil for nuværende ikke blive omfattet af arbejdspligt.

Har det altid været sådan?

Beskæftigelseskravet blev indført ved en lovændring i 2018, der trådte i kraft 1. januar 2019. Beskæftigelseskravet omfattede allerede dengang internationalt adopterede, der er indrejst til Danmark efter 1. januar 2008.

Opholdskravet har vi stort set haft siden 2002 !
I perioden 2002 – 2012 fandtes starthjælpen til personer, der ikke havde opholdt sig i Riget  i 7 ud af de seneste 8 år. Samme regler gjaldt også for danske statsborgere.
Starthjælpen blev afskaffet i 2012.

I 2015 trådte reglerne om integrationsydelsen i kraft. Målgruppen  var personer med lovligt ophold i Danmark, der havde opholdt sig uden for EU i mere end ét år ud af de seneste 8 år.

I januar 2020 skiftede integrationsydelsen navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse. Målgruppen er personer, der ikke har boet i Danmark i mindst 9 ud af de sidste 10 år.

Opsummering

Opholdskravet har således været gældende for alle siden 2002 (med en pause fra 2012 – 2015).
Siden 2018 har beskæftigelseskravet været gældende for alle.
Det nye fra 1. juli i år er, at personer der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet omfattes af arbejdspligten, der som udgangspunkt er 37 timer om ugen.

Reglerne om opholdskrav fremgår af Lov om en aktiv socialpolitik § 11, stk. 3 og 4

Reglerne om beskæftigelseskravet fremgår af lov om en aktiv socialpolitik § 11, stk. 8

Lov om en aktiv socialpolitik finder du her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/808

Udgivet den

Forundersøgelse af negativ social kontrol i det offentlige

MÆRK – Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter, har lavet en forundersøgelse af negativ social kontrol i det offentlige.
Resultaterne af forundersøgelsen er baseret på beretninger fra fagprofessionelle på tværs af kommuner og civilsamfundsorganisationer i hele landet.
Forundersøgelsen belyser 25 episoder, hvor offentligt ansatte har udøvet eller gjort det muligt at udøve negativ social kontrol.

Et eksempel fra forundersøgelsen er:
En interviewperson fortæller om en ung kvinde, der udsættes for omfattende vold og kontrol af sin familie. Et nærtstående familiemedlem, som arbejder som myndighedssagsbehandler i familiens kommune, har ifølge kvinden truet hende med følgende: ”Jeg holder øje med, hvor du bor. Hvis du skifter adresse, kan jeg slå dig op. Jeg kan slå dig op, hvis du har hemmelig adresse og bor på krisecenter.” Familiemedlemmet har angiveligt brugt sin stilling til at få adgang til sagen uden at oplyse om sin relation til borgeren, hvorefter vedkommende opsøgte kvinden på krisecenteret. Det førte til, at kvinden følte sig nødsaget til at vende tilbage til familien. Interviewpersonen forklarer, at for kvinden var det ”for uoverskueligt at tage den længere. At skulle kontakte politi og alt muligt, da man jo hele tiden er bange for hvad der sker, hvis man anmelder og sådan noget.”

Læs mere om forundersøgelsen her: https://uim.dk/nyhedsarkiv/2025/marts/forundersoegelse-identificerer-25-mulige-episoder-med-udoevelse-af-negativ-social-kontrol-blandt-offentligt-ansatte/

Læs forundersøgelsen her: https://nc-maerk.dk/publikationsarkiv/2025/marts/forundersoegelse-af-negativ-social-kontrol-i-det-offentlige/

Udgivet den

Regeringen vil skærpe reglerne om indfødsret for nordiske statsborgere

Efter gældende regler kan statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige på visse betingelser får dansk statsborgerskab, ved at afgive en erklæring til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I dag kan nordiske statsborgere ikke afgive erklæring, hvis de i løbet af de sidste 7 år er idømt en frihedsstraf.

Regeringen ønsker at ændre beregningen – så de 7 år regnes fra endt afsoning, og ikke fra domstidspunktet, som er tilfældet i dag.

Læs mere her: https://uim.dk/nyhedsarkiv/2024/oktober/regeringen-vil-skaerpe-reglerne-om-indfoedsret-for-nordiske-statsborgere/

Udgivet den

Lovforslag 110 – Lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven

Loven træder i kraft 1. maj 2024 og indeholder følgende hovedpunkter:

  • Kommunerne får adgang til oplysninger i indkomstregisteret, for at kunne vurdere, om der skal ske dedikeret vejledning.
    Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den dedikerede vejledningspligt er et vigtigt element i forhold til at motivere flere udlændinge med lovligt ophold, som ønsker at repatriere, til at rejse frivilligt hjem med økonomisk støtte fra den danske stat.
    Ministeriet vurderer derfor, at der er behov for at smidiggøre kommunernes arbejde med at identificere de borgere, som skal modtage en dedikeret vejledningssamtale om repatriering.
  • Forenklet ydelsesstruktur og ændret udbetalingstidspunkt – en større del af repatrieringsydelsen efter indrejsen til repatrieringslandet.
  • Pligt til at indhente udtalelse fra politiet i alle sager, for at undgå terrorfinansiering

Læs mere her: https://www.folketingstidende.dk/samling/20231/lovforslag/L110/index.htm

Udgivet den

Lov nr. 1799 af 28.12.2023 – Ændring af integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Vedtaget: 19.12.2023

Ikrafttræden: 01.01.2024

·       IGU-ordningen videreføres i 4 år frem til 31.12.2027

·       Persongruppen udvides til at omfatte alle former for familiesammenførte i alderen 18-40 år, der har været i Danmark i op til 20 år

·       Der indføres et årligt loft på 1.500 nye IGU-forløb

·       Egu-fgu-bonusordningen videreføres i 4 år

Udgivet den

Lærematerialet til Indfødsretsprøven er opdateret 

SIRI har opdateret lærermaterialet, der bruges som forberedelse til Indfødsretsprøven. 

Materialet er ajourført med fakta og indhold i forhold til udviklingen det seneste år, og nogle af emnerne er blevet uddybet. 

Der er lavet en tilsvarende opdatering af lærermaterialet til Medborgerskabsprøven. Dette materiale har nu fået samme grafiske opsætning som materialet til Indfødsretsprøven, med forbedret webtilgængelighed, så det er nemmere at læse fra mobile enheder. 

Se nyheden fra SIRI her: https://siri.dk/nyheder/laerematerialet-til-indfoedsretsproeven-er-blevet-opdateret/ 

Se lærermaterialet til Indfødsretsprøven her: https://www.integrationsviden.dk/skole-uddannelse-danskundervisning-og-prover-for-udlaendinge/prover/indfodsretsproven/information-til-provedeltagere-1/information-til-provedeltagere 

Se lærermaterialet til Medborgerskabsprøven her: https://www.integrationsviden.dk/skole-uddannelse-danskundervisning-og-prover-for-udlaendinge/prover/medborgerskabsproven/information-til-provedeltagere/information-til-provedeltagere-1  

Udgivet den

Gratis sprogmakkerkursus og mentorordning for virksomheder, som har eller overvejer at få IGU-ansatte

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) fortsætter uddannelsen af sprogmakkere og tilbyder derfor i samarbejde med UCplus en række kurser og mentorordninger til de dansktalende medarbejdere på virksomheder, der har eller overvejer at få IGU-ansatte.

Sprogmakkeren får værktøjer til at understøtte den IGU-ansattes faglige og sociale relationer på arbejdspladsen. De lærer også hvordan de kan understøtte og udvikle den IGU-ansattes danske sprog.

Læs mere om ordningen og find kurser her: https://siri.dk/nyheder/gratis-sprogmakkerkursus-og-mentorordning/

Udgivet den

Regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark

Så fik vi en ny regering, og dermed et nyt regeringsgrundlag – vi har læst det igennem og vil herunder fremdrage de punkter vi finder vigtige for Beskæftigelses- og Integrationsområdet.

Vi vurderer, at der bliver travlt på beskæftigelsesområdet i de kommende år, hvor der skal ske en reform af både kontanthjælps- og sygedagpengesystemet, der kommer nye regler på integrationsområdet og jobcentrene nedlægges.

Seniorpension og Tidlig pension lægges sammen til én ny pension.

De allermest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet og der skal være fokus på en enklere visitation til hjælpemidler og bedre muligheder for handicappede på arbejdsmarkedet.

Regeringsgrundlaget giver ikke en klar indikation på hvornår det hele skal sættes i værk, men vi læser mellem linjerne at det er en regering, der er trukket i arbejdstøjet og som vil i gang hurtigst muligt.

Så vi gør konsulentbussen klar – for vi forudser et 2023 på landevejen, medens vi hjælper jobcentre i hele landet med at implementere de nye regler – og vi glæder os 

Ministrene for de to områder er
Beskæftigelsesminister: Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udlændinge og integrationsminister: Kaare Dybvad Bek (S)

Og så til nogle hovedpunkter fra regeringsgrundlaget
Hovedlinjer på beskæftigelsesområdet

  • Flere i arbejde
  • Flere skal arbejde flere timer
  • Flere får de rette kompetencer
  • Flere faglærte
  • Færre langtidsledige
  • Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
  • Flere unge i uddannelse og beskæftigelse
  • Flere seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet
  • Nedbringe sygefraværet i det offentlige
  • Tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
  • Reformkommissionen skal færdiggøre sit arbejde

Konkrete tiltag på beskæftigelsesområdet

  • Den enkelte ledige skal være i centrum, uden at gå på kompromis med jobfokus
  • Reducere udgifterne til beskæftigelsesindsatsen med 3 mia. Kroner (2030)
    • Nedlægge jobcentrene
    • Kommunerne sættes fri af statslige proceskrav
    • Prioritering af indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet
    • De ledige sættes fri til at vælge den bedste vej frem
  • A-kasser og private aktører skal spille en større rolle for de kortvarigt ledige
  • Prioritering af de borgere, der har størst udfordringer
    • Mere værdige indsatser med større effekt
  • Socialt bedrageri mødes med hård og markant konsekvens
  • Ændringer af kontanthjælpssystemet med udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger
  • Seniorjob afskaffes
  • Seniorpension og retten til tidlig pension, lægges sammen til én ny ordning med 2 indgange; en Rettighedsbasseret indgang og en Visitationsmodel
    • Op til 3 år før folkepensionsalder
    • Mulighed for tildeling af pension i halve år
    • Ydelsesniveau ca. 15.000, – kr. pr. måned

Integration

  • Ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med integrationsbehov – pligt til at bidrage i 37 timer om ugen
  • Midlertidigt børnetilskud afskaffes – pengene overføres til en pulje til økonomisk hjælp til udsatte børnefamilier (inflationshjælp)
  • Modvirke parallel samfund
    • Herunder friskoler med skæv elevsammensætning
  • Ikke acceptere at kvinder udsættes for vold eller negativ social kontrol
    • Den forebyggende indsats skal styrkes
  • Fastholde et udrejsecenter med særlige vilkår for børnefamilier
    • Reducere antallet af beboere på udrejsecenter Kærshovedgård, eventuelt ved at flytte nogle af kvinderne til et andet sted
  • Undersøge mulige nye kontrolredskaber, der kan føre til bedre håndtering af løsladte terrordømte uden lovligt ophold
    • Specifik indsats for at undgå radikalisering på udrejsecentrene
  • Invitere til trepartsforhandlinger om udvidelse af IntegrationsGrundUddannelsen (IGU)
  • Ret til ophold for visse udlændinge, der uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft
  • Justere sprogkravet for den herboende i forbindelse med familiesammenføring
  • Halvere bankgarantien ved ansøgning om ægtefællesammenføring

Nyt Asylsystem

  • Der afsættes midler til op til 500 kvoteflygtninge om året
  • Der skal arbejdes for en reform af det europæiske asylsystem
    • Flere skal hjælpes i nærområderne
  • Regeringen ønsker et modtagecenter uden for EU

De allermest udsatte

  • De mest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet
    • Bedre socialfaglig indsats for de allermest udsatte
    • Forlænge og forbedre det Sociale Frikort
    • Følge op på evalueringen af forsøget med lægeordineret heroin
    • Arbejdsgruppe om levevilkårene for sexarbejdere
    • Medicintilskudsordningerne gennemlyses og justeres
    • Forenkling af reglerne om digital fritagelse
    • Afdække om reglerne i sygedagpengesystemet virker efter hensigten, så meget alvorligt syge ikke udsættes for arbejdsprøvning m.v.
    • Bekæmpe hjemløshed (Housing-first)
    • Bedre og tidligere hjælp til udsatte børn

Diverse – med snitflader til beskæftigelsesområdet

  • Kritisk reformgennemgang på sygedagpengeområdet
  • Bedre muligheder for at mennesker med handicap kan være en del af arbejdsfællesskabet
    • Mere fleksible uddannelsesveje for studerende med handicap
  • Reglerne for visitation til hjælpemidler forenkles
  • Forslag til ny offentlighedslov
  • Solnedgangsklausul på 6 mdr. på alle hastebehandlede lovforslag
  • Forsøg med kulturpas til de 45.000 unge der ikke er i uddannelse eller job
  • Modregning i efterlønnen afskaffes for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
  • Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft på sundhedsområdet

Hele regeringsgrundlaget kan findes her: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/