Behandling af sager om hjælp til flytteudgifter efter Lov om aktiv socialpolitik 

I Nyhedsbrev nr. 3 – juni 2021 fra Ankestyrelsen er en artikel om hjælp til flytteudgifter efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS) §85.  

Lundsteen og Wiederquist mener: Det er en fremragende artikel. Vi kan kun anbefale, at du læser artiklen, hvis LAS §85 er et relevant emne for dig.  

Her samler vi nogle af de vigtigste pointer.  

Der kan ydes hjælp til flytteudgifter, hvis flytningen forbedrer ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold. Rimeligt begrundende enkeltudgifter i forbindelse med flytningen kan også ydes, hvis behovet skyldes andet end boligmæssige forbedringer. Derfor skal kommunen skal være opmærksom på begge bestemmelser. Det er tilflytningskommunen, der skal behandle sagerne. 

Bestemmelse: LAS § 85, stk.1. Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med en lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. 

Hvis ansøgningen udelukkende er begrundet i forbedring af ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold, skal sagen kun behandles efter denne bestemmelse.  

Det er ikke enhver boligmæssig forbedring, der giver ret til hjælp. Flytningen skal også være en ”rimelig disposition”. På den baggrund har Ankestyrelsen blandt andet truffet afgørelser om afslag på hjælp til flytning, hvis der ikke er tale om en varig løsning på det boligmæssige problem. 

Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor boligen er for dyr i forhold til ansøgerens indtægter. 

Bestemmelse: LAS § 85, stk. 2. En kommune kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. 

Sager om hjælp til enkeltudgifter skal behandles efter aktivlovens § 85, stk. 2, fordi det er den samme kommune, der skal behandle sagen om flytteudgifter, som forbedrer de boligmæssige forhold og enkeltudgifter til flytning. Ankestyrelsens praksis om hjælp til enkeltudgifter til flytning, truffet efter LAS § 81 gælder stadig. 

Om begge bestemmelser:  

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er ikke en betingelse for hjælp efter LAS § 85 stk. 1, at udgiften ikke har været mulig af forudse samt at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold. Disse krav gælder udelukkende efter aktivlovens § 85 stk. 2.  

Det er også et opmærksomhedspunkt, at der kan være mange andre gode grunde til at flytte, selv om der ikke er tale om en egentlig boligmæssig forbedring. Disse sager skal også behandles efter LAS §85 stk.2, hvis sagen ikke falder ind under §85 stk.1. 

Læs Ankestyrelsens artikel her: https://ast.dk/social/artikler/enkeltydelser/behandling-af-sager-om-hjaelp-til-flytteudgifter-efter-aktivloven/view

Ankestyrelsen har offentliggjort et notat om sanktioner for udeblivelse fra samtale (Lov om aktiv socialpolitik § 37 (LAS) og manglende booking af samtale LAS § 37a)

Notatet indeholder en grundig gennemgang af reglerne om de to udvalgte sanktionsbestemmelser med videre. 

Her fremhæves et særligt interessant eksempel på en sag, der blev ændret, fordi kommunen ikke havde vejledt borgeren i overensstemmelse med LAS § 35: 

En åbenlyst uddannelsesparat borger udeblev fra en samtale den 10. august 2020. Kommunen havde til første jobsamtale den 25. juni 2020 drøftet og gennemgået borgerens rettigheder og pligter. Kommunen havde dog ikke sendt vejledningen til borgeren efter samtalen den 25. juni 2020. Det forhold, at kommunen havde sendt vejledningen den 3. juni 2020 forud for samtalen, kunne ikke føre til en anden vurdering af sagen, da kommunen skal sende vejledningen til borgeren efter samtalen og ikke før samtalen. Kommunen var derfor ikke berettiget til at foretage fradrag i borgerens hjælp på baggrund af udeblivelsen den 10. august 2020. 

Lundsteen og Wiederquist: Det kan altså konstateres, at betingelsen om at vejledningen skal sendes ud til borgeren ikke kan opfyldelse ved at sende vejledningen til pågældende inden mødet afholdes.  

Læs hele notatet her: https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/temamodenotat-sanktioner-primo-2021-sv.pdf