Ny STU-lov pr. 1. august 2023

Tidsplan
30.05.2023  2. behandling
02.06.2023  3. behandling
01.08.2023   Ikrafttræden (dog visse undtagelser)

Overblik over ændringer
Formålet med ungdomsuddannelsen skærpes, så det bliver tydeligere rettet mod at give unge med forudsætninger for det, de bedste muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse

Både for disse unge, og de unge, hvor det ikke er muligt at opnå videre uddannelse og beskæftigelse, skal der fortsat være fokus på, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt

De unge skal som udgangspunkt have mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder, og de unge skal kunne fremsætte et alternativt tilbud, til kommunens tilbud om uddannelsessted

Der skal oprettes en portal, der giver et bedre overblik over uddannelsessteder, der udbyder den særligt tilrettelagte uddannelse

Kommunen skal orientere om STU-tilbuddet på sin hjemmeside

Kommunens myndighedsansvar tydeliggøres ved at de nuværende overenskomster med uddannelsesstederne, erstattes af kvalitetsaftaler

Der skal skabes bedre forudsætninger for en tidligere afklaring og en bedre overgang for de unge, hvilket understøttes af en opstramning af overgangsredskaberne.
Det betyder at der kommer regler om at ressourcepapiret skal påbegyndes senest 12 måneder inden den Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse afsluttes, og der skal afholdes en samtale med den unge senest 3 måneder før STU afsluttes.
Ressourcepapiret skal understøtte planlægning og koordinering af, hvad den unge skal efter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Titlen på loven ændres til Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-loven) for at matche den sprogbrug der er i praksis

Loven præciseres, så det allerede gældende krav, om at ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, indsættes

Uddannelsesplan ændres til forløbsplan

Voksenuddannelsescentre og institutioner for forberedende grunduddannelse indsættes i loven, da disse kan levere elementer, der indgår i forløbsplanen

Når loven er endeligt vedtaget, vil vi se nærmere på de enkelte ændringer samt overgangsbestemmelserne.

Læs hele lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l121/index.htm

STU – samarbejde på tværs af forvaltninger

Af Ea Lundsteen

Kære Læsere

Jeg har brugt en stor del af foråret på at dykke ned i STU reglerne. Det skyldes, at vi oplever en stigende efterspørgsel på konsulentbistand og kursusdage om STU.
I forbindelse med min forberedelse er jeg blevet optaget af en række spændende problemstillinger, som jeg gerne vil dele med jer. Derfor har vi besluttet, at STU fra mange vinkler bliver et gennemgående tema i de kommende nyhedsbreve.

Vi lægger ud i dette nummer af nyhedsbrevet med en artikel om snitfladerne til Jobcentret – både før, under og efter den unge er visiteret til STU.

Målgruppen for STU er unge under 25 år, der har særlige behov eller udviklingshæmning.
For at være omfattet af målgruppen, skal den unge have gennemført grundskolen.
Desuden er det et krav, at den unges funktionsevne er nedsat i en sådan grad, at han/hun ikke har forudsætningerne for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

Nogle gange ser Jobcentret slet ikke de unge STU-elever, andre gange dukker de op i forbindelse med afslutning af STU og stillingtagen til fremtidig indsats/beskæftigelse.

En relativ stor gruppe udgøres af de sager, hvor Jobcentret er involveret i hele processen, og STU-eleven sideløbende med uddannelsen har en jobcentersag.

Desuden findes der andre varianter, hvor jobcentret er involveret i større eller mindre omfang.

Lad os dykke ned i de forskellige scenarier

Dem Jobcentret aldrig ser

Det kan være fristende at springe den gruppe, som Jobcentret aldrig ser, over. Tanken kan her være, at vi ikke blander os i alt – og slet ikke i STU-sager, der kører på skinner uden Jobcentrets indblanding.

Jeg vil dog anbefale, at man på ledelsesniveau bygger bro til den Kommunale Unge Indsats (KUI) og andre der arbejder med STU. Det er et forholdsvis nemt sted at starte samarbejde på tværs af forvaltninger. Derfor er det relativt nemt at høste frugten af den synergi, der er i videns- og erfaringsdeling.

Gruppen af unge mennesker, som Jobcentret først ser, når STU er ved at være slut, og der skal tages stilling til fremtidig beskæftigelse og/eller indsats for den unge.

Den gode nyhed er, at når samarbejdet på tværs af forvaltninger er prioriteret og fungerer – så findes den her gruppe slet ikke. Det gode samarbejde skyldes formentlig, at der er etableret nogle gode arbejdsgange, der sikrer en god overgang for den unge.

Uanset det gode samarbejde kan der dog opstå vanskeligheder, hvis forvaltningerne ikke har forventningsafstemt grundigt, og ikke kender hinandens lovgivning og råderum.

Eksempel

Jobcentret er velinformeret om den unge, der er på vej efter afsluttet STU-forløb. Overgangen er planlagt og Jobcentret har forberedt alt det de kan; der er videresendt/indhentet relevante oplysninger, modtagende sagsbehandler har læst op på sagen, og nu mangler kun de afsluttende beskrivelser fra STU, og så skal den sag snart blive klar til rehabiliteringsteammøde.

Men ak og ve! Beskrivelsen/Kompetencebeviset lander på hendes skrivebord, og der går ikke længe inden frustrationen er tydelig.

Sagsbehandler havde, ud fra hendes forforståelse af praktikbeskrivelserne, forventet en beskrivelse der kunne gå lige ind i sagen, og danne grundlag for det videre forløb.

Problematikken her er, at der er forskellige krav og forventninger til beskrivelse af praktikker.
I STU-regi er man bundet op på Kompetencepapiret, som skal bruges. Dette kan sagtens være udfyldt korrekt og fyldestgørende, uden at det giver samme fyldestgørende beskrivelse af arbejdsevnen, som man er vant til i beskæftigelsessager.

Denne problematik kan i et vist omfang imødegås ved et godt tværfagligt samarbejde, så dem der skal beskrive STU-praktikkerne er bekendt med de krav og forventninger Jobcentret har.

Best practice på området er, at arbejdet med kompetencepapiret igangsættes senest 6 måneder før STU afsluttes.
I denne fase er det oplagt at etablere et mere konkret samarbejde med Jobcentret, eksempelvis ved at lave fælles opfølgning på praktikker/andre indsatser.
Dette vil sikre et godt oplysningsgrundlag til jobcentersagen, men det vil også være med til at lette overgangen til ny sagsbehandler for den unge.

Etableringen af et godt samarbejde på tværs af KUI, Jobcenter og andre aktører på området, kan også være med til at gøre forløbet mere smidigt – for alle parter – i de tilfælde, hvor der sideløbende med STU er en jobcentersag.

STU bliver som sagt et løbende tema i nyhedsbrevet, og sidder du inde med konkrete spørgsmål eller problemstillinger du gerne vil have belyst, så skriv til kontakt@lundsteenwiederquist.dk.

Hvis I har behov for at høre mere om mulighederne for bistand på STU-området, så skriv endelig.

Link til skema til kompetencebevis: https://www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/kompetencepapir

Læs mere om STU her: https://www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse