Ankestyrelsens afgørelse 27-23 om fleksløntilskud og arbejdsfri indtægt, bonus og gave

Hvis der er tvivl om, om en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en fleksjobansat er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt, skal kommunen foretage en konkret vurdering af udbetalingen. Kommunen skal også inddrage arbejdsgivers oplysninger om udbetalingen.

I vurderingen kan bl.a. indgå om alle ansatte får samme beløb, eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. 

Det kan også indgå i vurderingen, om den ansatte får beløbet på baggrund af egen personlig arbejdsindsats. Hvis dette er tilfældet, skal den beregnes som en lønindtægt, der skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.


Kommunen skal – som altid – sikre at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at det fremgår af afgørelsen hvad kommunen lægger til grund for afgørelsen.

Når en arbejdsgiver udbetaler et beløb som A- eller B-indkomst, er der en formodning for, at der er tale om en lønindtægt.

Udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet, uanset at der udbetales som A- eller B-indkomst.

Det kan eksempelvis være et kontant beløb i julegave.

I de situationer, hvor kommunen vurderer, at der er tale om en lønindtægt, skal kommunen vurdere om der er tale om en lønindtægt, der dækker flere måneder. I så fald skal bonussen fordeles ligeligt over de måneder som lønnen dækker. Fleksløntilskuddet, skal derfor beregnes/genberegnes for de måneder.

Ankestyrelsen har afgjort tre konkrete sager der handler om henholdsvis tantieme og bonus – i begge sager skulle beløbet indgå iberegningen af  fleksløntilskud som lønindtægt.

Kommunen skal også sikre sig, at lønloftet er opgjort inklusiv fast bonus.

I den 4. sag afgør Ankestyrelsen, at et beløb i julegave, er en arbejdsfri indtægt, der ikke skal indgå i beregningen.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Principmeddelelse 48-22 om Flekslønstilskud – om efterregulering og tilbagebetaling af fleksløntilskud

Principmeddelelsen er en præcisering af principmeddelelse 16-18, der således ikke længere er gældende. Den præciserer, at kommunen kun kan foretage efterregulering, hvis der er grundlag for det i reglerne. Dog er listen med de 4 scenarier ikke udtømmende. 

Principemeddelelsen fastslår, at løn og fleksløntilskud højst kan udgøre et beløb, der svarer til fuldtidsløn med tillæg i samme stilling. 

Hvis løn og flekslønstilskud tilsammen udgør mere end fultidslønnen med tillæg, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb. 

I forbindelse med indgåelse af aftale om ansættelse i fleksjob, skal arbejdsgiver oplyse hvad fuldtidslønnen er i den pågældende stilling. Hvis der sker ændringer, skal arbejdsgiver oplyse om disse. 

Den løn, der udgør lønloftet, er lønnen for fuld tid i den pågældende stilling. Uden eventuel reduktion af timelønnen som følge af den nedsatte arbejdsevne. 

Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v. skal arbejdsgiver oplyse den gennemsnitlige månedsløn, for en medarbejder, der er ansat på ordinære vilkår i samme stilling. 

Kommunen skal sikre, at udbetaling af ydelser sker på et korrekt grundlag, og at alle nødvendige oplysninger for at kunne beregne fleksløntilskuddet indgår i sagen. 

Pligten til at oplyse sagen er en garantiforskrift, hvilket betyder, at der ved tilsidesættelse nødvendig oplysning, er en formodning for, at afgørelsen er påvirket af manglen. 

Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at manglen ikke har haft betydning for afgørelsens resultat. 

Som hovedregel udbetales fleksløntilskud månedsvist bagud, og nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker derfor bagud i den følgende måned. 

Hvis borger har fået udbetalt for meget fleksløntilskud i en periode, kan kommunen træffe afgørelse om efterregulering eller tilbagebetaling.  

Efterregulering sker typisk når 

  1. Borgerens fleksløntilskud er beregnet på et forventet grundlag, i starten af en ansættelse 
  1. Borgeren får løn for arbejde, der er udført over flere måneder 
  1. Borgerens løn i indkomstregisteret er ændret med tilbagevirkende kraft 
  1. Borgeren ændrer arbejdstid – går op eller ned i tid fremadrettet 

Efterregulering kan ikke ske, hvis borger har fået for meget udbetalt fordi kommunen har beregnet fleksløntilskuddet forkert. 

Efterregulering sker ved, at kommunen foretager fradrag i de månedlige udbetalinger. 

Kan efterregulering ikke foretages fuldt ud i den efterfølgende måned, kan der efterreguleres i de kommende måneder, dog maksimalt i op til 12 måneder efter udbetalingen af for meget fleksløntilskud. 

Reglen med de 12 måneder begrænser kommunens mulighed for efterregulering i borgerens fremtidige ydelser. 

Reglen begrænser ikke borgerens ret til regulering, hvis fleksløntilskuddet er beregnet forkert af kommunen, der gælder den almindelige forældelsesregel på 3 år. 

Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt hvor fleksjobberen ved eller burde vide, at han/hun har fået for lidt udbetalt. 

Tilbagebetaling kan kun komme på tale, hvis lovens betingelse for dette er opfyldt; 

  1. Når personen i fleksjob ikke har opfyldt sin oplysningspligt og har modtaget fleksløntilskud med urette eller mod bedre vidende 
  1. Når der i en måned er udbetalt løn mv., der vedrører arbejde udført over flere måneder og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten mv. i de kommende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse  

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a84768c1-cab9-441b-b772-b3987cbe640d  

Ankestyrelsens praksisnotat om flekslønstilskud og fleksjob efter Beskæftigelsesloven

Må vi have lov at anbefale, at du skænker dig en god kop nydelse, inden du sætter dig med denne artikel, for til trods for at det er en forkortet version af Ankestyrelsens praksisnotat, så fylder det 11 sider 

Ankestyrelsen har i forbindelse med deres temamøde i marts 2021 udarbejdet et praksisnotat om flekslønstilskud og fleksjob.

Da artiklen er en forkortet version af praksisnotatet, henviser vi til at læse notatet for flere detaljer. I notatet findes der også 2 lister over relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen, som kan belyse de forskellige emner yderligere.

Flekslønstilskud

Hovedpointer fra dette afsnit

  • Udbetaling af flekslønstilskud forudsætter at der er en lønudbetaling
  • Kommunen skal ikke beregne lønloft, men lægge arbejdsgivers oplysninger til grund
  • Lønindtægt, der dækker flere måneder, skal fordeles ligeligt i de måneder udbetalingen dækker over
  • Efterregulering af flekslønstilskud kan ske i op til 12 måneder
  • Både betingelsen om at flekslønstilskuddet er udbetalt med urette og at personen har været i ond tro skal være opfyldt, for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt
  • Lønloftet skal ikke hæves i måneder med 5 uger
  • Tvister om løn skal afgøres ved en fagretlig behandling/arbejdsretten
  • Ferie afholdes med 5 dage, selvom den fleksjobansatte har én arbejdsdag om ugen
  • Kommunen skal kunne dokumentere, at der er vejledt korrekt og fyldestgørende til såvel arbejdsgiver som fleksjobansatte

Flekslønstilskud

Flekslønstilskud udbetales af kommunen som supplement til den løn der udbetales af arbejdsgiveren, og beregnes som udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98% af dagpengenes højeste beløb.

Udbetaling af flekslønstilskud forudsætter, at der er en lønudbetaling, hvilket betyder at hvis der er måneder uden løn, kan der ikke udbetales flekslønstilskud for disse måneder.

Lønloft

Løn og flekslønstilskud kan tilsammen højest udgøre et beløb svarende til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår (lønloft).

Kommunen skal ikke foretage beregninger af lønloftet, da det er arbejdsgivers oplysninger om lønnen, der skal lægges til grund.

Anciennitetstillæg, funktionstillæg og overarbejdsbetaling skal indgå i lønloftet.

Nedsættelse af flekslønstilskud

Flekslønstilskuddet nedsættes med 30% af al lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 15.264, – kr. (2021-sats).
Herefter nedsættes flekslønstilskuddet med 55% af den lønindtægt, der overstiger 15.264, – kr.

Lønindtægt:

  • A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag
  • Det samlede bidrag til pensionsordning (lønmodtager og arbejdsgiverbidrag)
  • Ferietillæg
  • Løn optjent ombord på skibe registreret i DIS
  • Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse, herunder løn og andre beløb udtaget til eget forbrug

Rådighedstillæg og personligt tillæg, der gives til frivillige brandmænd eller frivillige i beredskaber, medfører ikke fradrag i flekslønstilskuddet.

Lønindtægt, der dækker flere måneder

Lønindtægt, der dækker flere måneder, men som udbetales efterfølgende (eksempelvis resultatløn), skal fordeles ligeligt i de måneder udbetalingen dækker over.

Der foretages således en ny beregning af flekslønstilskuddet og der foretages en efterregulering.

Hvis det er muligt, skal efterreguleringen ske fuldt ud i den følgende måneds flekslønstilskud eller ledighedsydelse.

Efterregulering

Frem til der foreligger oplysninger om en hel måneds lønindkomst, beregnes flekslønstilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt, og så skal der efterfølgende ske regulering af flekslønstilskuddet på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt.

Der skal ske efterregulering af flekslønstilskuddet, hvis lønindtægten ændres eller i forbindelse med feriegodtgørelse, hvis flekslønstilskuddet i måneden efter ferien beregnes på baggrund af en lavere lønindtægt.

Andre årsager til efterregulering:

  • Tildeling af varigt tillæg med tilbagevirkende kraft
  • Arbejdsgiver har indberettet forkert lønbeløb
  • Ændret arbejdstid

Efterregulering kan foretages i op til 12 måneder.

Ferie

Hvis der modtages løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse under ferie, er personen berettiget til flekslønstilskud under ferien.

Flekslønstilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.

Der kan højst udbetales ledighedsydelse/ferie med løn/feriegodtgørelse for sammenlagt 25 dage på et år.

Sygdom og barsel

Personer der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til flekslønstilskud i Sygdoms-/barselsperioden.

Sygedagpengelovens regler om ophold uden for Danmark, finder også anvendelse for flekslønstilskuddet, når en fleksjobansat modtager syge- eller barselsdagpenge.

Personer der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, kan få syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse (under jobafklaringsforløb), og der suppleres med flekslønstilskud, så det sammenlagt svarer til 98% af dagpengenes højeste beløb.

Mister personen retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, kan personen modtage flekslønstilskud fratrukket det beløb sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse ville udgøre.

Når der udbetales beregnet flekslønstilskud, skal kommunen minimum hver 3. måned følge op på, om personen fortsat er ansat i fleksjob. Denne opfølgning skal ske, indtil personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløb.

Ophører ansættelsen i fleksjob under sygdom, ophører flekslønstilskuddet og personen overgår til ledighedsydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Ophører ansættelsen i fleksjob under barsel, ophører flekslønstilskuddet og personen overgår til barselsdagpenge.

Tilbagebetaling af flekslønstilskud

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af flekslønstilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger, og dermed har modtaget flekslønstilskuddet med urette, eller mod bedre vidende har modtaget flekslønstilskud.

Kommunen skal træffe afgørelse om for meget udbetalt flekslønstilskud, hvis der en måned har været udbetalt løn, der vedrører arbejde udført over flere måneder, og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten i de følgende måneders flekslønstilskud eller ledighedsydelse.

Både betingelsen om at tilskuddet er udbetalt med urette og at personen har været i ond tro skal være opfyldt, for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt.

Konkrete sager, der er behandlet på temamødet

Fradrag for arbejdsindtægt

Sag 1 – Tillæg til tjenestedragt som en del af lønnen er A-indkomst og skal derfor indgå i beregningen af flekslønstilskuddet.

Beregning af flekslønstilskud

Sag 2 – Kommunen skal genberegne flekslønstilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt for en fuld måned og med udgangspunkt i det fulde flekslønstilskud. Herefter skal det beregnede flekslønstilskud nedsættes forholdsmæssigt i forhold til det antal dage den fleksjobansatte har arbejdet i den pågældende måned.

Sag 3 – Lønloftet skal ikke hæves i måneder med 5 uger.

Lønloft

Sag 4 – Kommunen skal undersøge om det lønloft arbejdsgiver tidligere har oplyst har været korrekt. Derudover skal kommunen sikre, at det lønloft der anvendes, indeholder både arbejdsgivers og medarbejders pensionsbidrag.

Sag 5 – Kommunen har genoptaget og genberegnet en sag om flekslønstilskud og har udbetalt personen det manglende beløb for perioden 01.01.17 – 31.12.19.

Det er korrekt, at der ikke skal genberegnes flekslønstilskud for perioden før 01.01.17, da eventuelle krav før dette tidspunkt er forældet som følge af den almindelige forældelsesfrist.

Sag 6 – Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er bevist at kommunen har vejledt arbejdsgiver tilstrækkeligt om fastsættelse af lønloftet. Derfor skal kommunen indhente oplysninger om lønloftet fra arbejdsgiver og træffe en ny afgørelse.

Sag 7 – Lønloftet for 14-dages-lønnede afhænger af, om der er indberettet to eller tre 14-dages perioder for den pågældende måned. Dette kan ikke ændres for at undgå at personen rammes af lønloftet.

Sag 8 – Kommunen skal indhente oplysninger fra arbejdsgiver om lønloftet og skal ikke beregne det selv.

Sag 9 – Hvis en arbejdsgiver giver nye oplysninger om lønloft, skal kommunen genoptage og genberegne flekslønstilskuddet på baggrund af de nye oplysninger.

Fremadrettet skal flekslønstilskuddet også beregnes på baggrund af de nye oplysninger om lønloft.

Inden sagen afgøres, skal kommunen indhente oplysninger om lønloftet uden pensionsbidrag, da der ikke indbetales til pensionsordning i personens ansættelsesforhold.

Det slås fast, at tvister om løn skal afgøres ved en fagretlig behandling/arbejdsretten – det er ikke kommunen der skal vurdere om det er rimeligt at den fleksjobansatte får en lavere timeløn end de fuldtidsansatte i virksomheden.

Tilbagebetaling af flekslønstilskud

Sag 10 – Kommunens afgørelse om at stoppe flekslønstilskuddet ophæves, da de ikke har partshørt og der væsentligt modstridende oplysninger om de faktuelle forhold i sagen.

Sag 11 – Personen har holdt 3 ugers ferie med feriegodtgørelse i juli. Den afholdte ferie skal indgå i beregningen af flekslønstilskud for juli måned.

Kommunen har ladet feriegodtgørelsen indgå i beregningen for oktober måned, hvilket betyder at hun har modtaget flekslønstilskud med urette i juli måned.

Hun skal tilbagebetale det flekslønstilskud, der er modtaget med urette, fordi kommunen har oplyst hende om, at hun har pligt til at give kommunen besked om afholdelse af ferie med feriegodtgørelse.

Sag 12 – Når kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af flekslønstilskud, skal det fremgå tydeligt, hvordan kommunen er kommet frem til tilbagebetalingskravets størrelse, herunder hvordan personens indtægter er fastsat.

Værdien af personalegoder – eksempelvis sundhedsforsikring – medfører ikke fradrag i flekslønstilskuddet.

Sag 13 – Ferie afholdes med 5 dage, selvom den fleksjobansatte har én arbejdsdag og fire arbejdsfrie dage om ugen. Det betyder at hvis der holdes ferie på den ugentlige arbejdsdag, holdes der ferie hele ugen (5 feriedage).

Ankestyrelsen vurderer at personen vidste eller burde vide, at der ikke var ret til flekslønstilskud for fridagen – fordi kommune ved flere lejligheder har vejledt om hvordan ferie afholdes i fleksjob. Derfor skal flekslønstilskuddet for den periode, hvor det er modtaget uberettiget tilbagebetales.

Sag 14 – Personen skal tilbagebetale flekslønstilskud, der er modtaget med urette for en periode, hvor der holdes 3 ugers sommerferie uden løn eller feriegodtgørelse.

Personen har ikke orienteret kommunen om ferien forud for afholdelse af ferie.

Kommunen har oplyst personen om at kommunen skal orienteres om ferie inden afholdelse.

Sag 15 – Personen har oplyst kommunen om ferie inden den afholdes. Beskeden er dog ikke videresendt til rette afdeling i kommunen.

Det fremgår ikke tilstrækkeligt af bevilling og vejledning i øvrigt, at der ikke er ret til flekslønstilskud når der holdes ferie eller uden løn eller feriegodtgørelse.

Kommunen kan ikke kræve flekslønstilskuddet tilbagebetalt selvom det er modtaget med urette – for det er ikke godtgjort at personen ikke har opfyldt sin oplysningspligt, eller vidste/burde vide at der ikke var ret til flekslønstilskud.

Fleksjob

Hovedpointer fra dette afsnit

  • Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være varige og væsentlige
  • Alle relevante tilbud og foranstaltninger skal være afprøvet
  • Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og personen kun kan arbejde få timer om uge, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension
  • Personen skal – udover at opfylde de almindelige betingelser – have været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i minimum 12 måneder, hvis der skal ske ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads
  • Aftalen om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, skal være skriftlig
  • Hvis kommunen er uenig i teamets indstilling, skal den forelægges for teamet igen, inden kommunen kan træffe afgørelse – det er en garrantiforskrift
  • Der er et klart fokus på mulighederne for at komme i job – nu eller i fremtiden
  • Der skal ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker – men bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder
  • Arbejdsevnen skal i praksis være nedsat til omkring halvdelen eller derunder
  • Der kan ikke bevilges fleksjob og udbetales flekslønstilskud, når personen er nået folkepensionsalderen
  • Ved tilkendelse af små fleksjob, skal der tages konkret stilling til udviklingsperspektivet

Målgruppe

Fleksjob er for personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og som ikke modtager førtidspension.

Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være varige og væsentlige.

Som hovedregel kan fleksjob først tilbydes, når alle relevante tilbud og foranstaltninger, herunder forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet.

Undtagelsen er, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger.

Der er et vist overlap mellem fleksjob og ressourceforløb.

Små fleksjob

Hvis personen aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan der visiteres til fleksjob, hvis der er udsigt til at arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode.

Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og personen kun kan arbejde få timer om uge, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.

Fastholdelsesfleksjob

Personen skal – udover at opfylde de almindelige betingelser – have været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i minimum 12 måneder, hvis der skal ske ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads.

Kravet kan ikke opfyldes ved at være ansat i 12 måneder i fleksjob på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler.

Aftalen om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, skal være skriftlig og indeholde oplysninger om

  • Hvilke funktioner personen har svært ved at udføre/ikke kan udføre
  • Hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt

Arbejdsgiver skal dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Har den ansatte været ude for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger for at skabe et job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, er der ikke krav om en forudgående periode på 12 måneder.

Eksempler på akut opstået skade eller sygdom;

  • Svær uhelbredelig lammelse som følge af et trafikuheld
  • Svære skader efter komplicerede ulykkestilfælde og/eller arbejdsskader
  • Alvorlig og fremadskridende sygdom

Hvis personen har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen, gælder betingelsen om minimum 12 måneder under sociale kapitler eller på særlige vilkår ikke.

Visitation

En afgørelse om fleksjob består af

  • Rehabiliteringsplanens forberedende del
  • Dokumentation for
    • Personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse
    • Alle relevante indsatser og foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse
    • Arbejdsevnen er varigt og væsentligt begrænset og kan ikke anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert erhverv

Sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet inden, der kan træffes afgørelse.

Hvis kommunen er uenig i teamets indstilling, skal den forelægges for teamet igen, inden kommunen kan træffe afgørelse.

Relevante tilbud skal være afprøvet

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud og foranstaltninger har været afprøvet.

Det kan eksempelvis være;

  • Behandling
  • Omplacering
  • Aktive tilbud
  • Revalidering
  • Ressourceforløb
  • Handicapkompenserende ordninger – eksempelvis hjælpemidler eller personlig assistance
  • Mentor
  • Virksomhedspraktik

Det skal være en aktiv indsats, der har et konkret sigte mod arbejdsmarked eller uddannelse, og formålet skal være en afklaring af hvad personen kan klare arbejdsmæssigt.

Der er altså et klart fokus på mulighederne for at komme i job – nu eller i fremtiden.

Der skal ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker – men bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Åbenbart formålsløst

Afdækning og udvikling af arbejdsevnen kan undlades, hvis det er åbenbart formålsløst.

Det kan eksempelvis være i tilfælde af meget alvorlige sygdomstilfælde eller handicap.

Væsentligt nedsat arbejdsevne

Der er ikke fastlagt et bestemt antal timer for, hvornår man kan få bevilget fleksjob.

Vurderingen af arbejdsevnen skal ses i lyset af, at kommunens tilskud tidligere var mindst halvdelen af lønnen.

Arbejdsevnen handler ikke kun om antal arbejdstimer, men også om effektiviteten i de fremmødte timer.

Arbejdsevnen skal i praksis være nedsat til omkring halvdelen eller derunder.

Varig nedsat arbejdsevne

Her ses der på, om der er behandlingsmuligheder, der kan føre til udvikling af arbejdsevnen – eller om den nedsatte arbejdsevne skyldes forhold, der ændres med tiden (eksempelvis sociale forhold, herunder problemer med børnene).

Midlertidigt fleksjob

Fleksjob bevilges for en periode af 5 år. Når den 5-årige periode udløber, tager Jobcentret stilling til om personen fortsat opfylder betingelserne for et nyt fleksjob.

Når personen er fyldt 40 år, bevilges der permanent fleksjob efter det første fleksjob, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.

Ansættelse

Personer visiteret til fleksjob kan få ansættelse ved private og offentlige arbejdsgivere.

Fleksjob kan udelukkende oprettes ved arbejdsgivere med hjemsted i Danmark.

Der kan ske udstationering til udlandet, hvis

  • Personen er ansat ved en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark
  • Udstationeringen er frivillig
  • Der er danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår
  • Udstationeringen varer højst 1 år
  • Personen er sikret hjemrejse

En person, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan modtage støtte i form af et tilskud, til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Ledighedsydelse

En person der er visiteret til fleksjob og som er ledig, modtager ledighedsydelse.

Fleksjobbevis

En person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode om at kommunen udsteder et fleksjobbevis.

Kommunen skal anvende den skabelon til fleksjobbevis, som STAR udarbejder.

Du finder skabelonen her https://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/sfr320.pdf

Opfølgning

Jobcentret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2,5 år i fleksjobbet, herunder om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2,5 år.

Efter 4,5 år skal kommunen udarbejde en status, hvor det vurderes om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal blive i fleksjobordningen.

Frakendelse af fleksjob

Det er både det konkrete fleksjob og retten til fleksjob, der kan frakendes.

Konkrete sager, der er behandlet på temamødet

Målgruppe

Sag 16 – Sagen hjemvises til kommunen, da den ikke har været forelagt rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse.

Sag 17 – Sagen hjemvises til kommunen, da sagen ikke er forelagt rehabiliteringsteamet på ny, efter at kommunen var uenig i rehabiliteringsteamets første indstilling.

Pligten til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny er en garantiforskrift.

Sag 18 – Der kan ikke bevilges fleksjob og udbetales flekslønstilskud, når personen er nået folkepensionsalderen.

Sag 19 – Personen har udvist en ikke ubetydelig arbejdsevne (32 timer/ugen uden skånehensyn) og der er ikke dokumenteret væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Der kan derfor ikke bevilges fleksjob.

Sag 20 – Der er behov for yderligere afklaring af de helbredsmæssige forhold og afklaring af arbejdsevnen, da genoptrapning er vanskelig grundet Corona/arbejdsgivers forhold.

Sag 21 – Personen er berettiget til fleksjob, da en længerevarende praktik har vist en arbejdsevne på 9 timer/ugen, når alle skånehensyn er tilgodeset.

Sag 22 – Fleksjobbevillingen er gældende fra den dag kommunen træffer afgørelsen.

Aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Sag 23 – Personen har ret til fleksjob. På tilkendelsestidspunktet er arbejdsevnen 7,5 timer/ugen med en effektivitet på 20-30%.

Der er taget stilling til udvikling af arbejdsevnen, da der peges på konkrete muligheder; smertehåndtering, varmtvandsbassin, motion, afklaring af behov for hjælpemidler mv.

Det vurderes også, at afklaring på den arbejdsmæssige situation, giver mere overskud og stabilitet i hverdagen.

Sag 24 – Sagen hjemvises til kommunen, da der ikke er taget stilling til udviklingsperspektivet i personens arbejdsevne.

Personen har en effektiv arbejdstid på 4 timer og 20 minutter/ugen, men det fremgår ikke af rehabiliteringsteamets indstilling eller kommunens afgørelse, at der er taget stilling til udviklingsperspektivet for arbejdsevnen.

Relevante tilbud skal være afprøvet

Sag 25 – Der gives afslag på fleksjob, da der ikke er dokumenteret en varig og væsentlig nedsættelse af personen arbejdsevne. Personen er fortsat i behandling ved lokalpsykiatrien og har deltaget i praktik og løntilskud, der har ført til fastansættelse på 20 timer om ugen.

Rehabiliteringsteamet peger på mulighed for personlig assistance og ændring af arbejdsopgaverne. Alle relevante tilbud, herunder kompenserende ordninger, er derfor ikke afprøvet.

Sag 26 – Der gives afslag på fleksjob. Der er dokumenteret en varig nedsættelse af arbejdsevnen, men det er ikke dokumenteret, at den er så væsentlig at betingelserne for ret til fleksjob er opfyldt.

Alle relevante tilbud og foranstaltninger er ikke afprøvet, da de tiltag der har været iværksat ikke har opfyldt skånehensynene.

Frakendelse af fleksjob

Sag 27 – Personen frakendes fleksjob, da han har udvist en betydelig arbejdsevne i sin bibeskæftigelse som indehaver af en campingplads og kro. Dette vurderes ud fra, at han har haft en god omsætning i virksomheden, samtidig med at udgiften til personale er meget lav (ungarbejdere svarende til 1 årsværk og en fleksjobber 13 timer/ugen).

Sag 28 – Personen frakendes fleksjob, da han har udvist en ikke ubetydelig arbejdsevne i sin fritid.

Han har siden 2016 arbejdet i fleksjob 5 timer/ugen (effektiv arbejdstid 2,5 time) som klargøringsmand ved en autohandler.

Han har i perioden januar 2017 til juli 2020 haft indtægter/mobilepay transaktioner svarende til ca. 11.000, – kr. pr. måned. Facebookopslag bekræfter en væsentlig aktivitet i forbindelse med køb og salg af forskellige ting.

Derudover har han i samme periode stiftet en udlejningsvirksomhed.

Sag 29 – Personen er bevilget fleksjob i 2014. Ægtefælle overtager siden virksomheden, som personen er ansat i. Der er ikke ret til fleksjob i ægtefællens virksomhed, da personen har en afgørende indflydelse i selskabet og dermed anses som selvstændigt erhvervsdrivende.

Sag 30 – Personen er bevilget fleksjob i 2018 og ansat som køkkenmedhjælper. Han arbejder i stedet som bestyrer med ansvar for ansættelser, fyrringer, vagtplaner, timesedler mv. Han kører til og fra arbejde i firmabil. Han har arbejdet og kørt i firmabilen på tidspunkter hvor han skulle have fri. Han har dermed udvist en betydelig arbejdsevne og er ikke længere i målgruppen for fleksjob.

Du finder Ankestyrelsens praksisnotat her https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotat-om-flekslontilskud-og-fleksjob-uge-10-2021-002-4.pdf