Det er vores erfaringer, at der stadigvæk opstår vanskeligheder i forbindelse med bevilling og udmåling af personlig assistance til personer, der arbejder i fleksjob.
I praksis opstår drøftelserne især i forbindelse med vurderingen af, om der er kompenseret tilstrækkeligt ved, at medarbejderen er bevilget fleksjob, eller om der også kan bevilges personlig assistance.
Ankestyrelsen har i afgørelsen taget stilling til dette sammenstød.
Styrelsen fastslår, at kommunen ikke kan give afslag på eller nedsætte en bevilling af timer til personlig assistance udelukkende med den begrundelse, at ansættelsen i fleksjob helt eller delvist kompenser for funktionsnedsættelsen.
Dette forudsætter naturligvis, at der efter kommunens opfattelse er et konkret behov for assistancen.
Ankestyrelsen slår også fast, at der her er tale om to regelsæt, der – hver på sin måde – kompenserer eller støtter lønmodtageren i fleksjob.
Den konkrete sag: Lønmodtageren i fleksjob var ansat som butiksassistent i et supermarked.
Kommunen gav afslag på personlig assistance til nogle af arbejdsopgaverne, dels fordi man vurderede at disse opgaver var for komplekse i forhold til skånehensynene, og dels fordi lønmodtageren allerede var kompenseret med ansættelsen i fleksjob.
Ankestyrelsen lagde til grund, at der var et konkret behov for personlig assistance til de konkrete opgaver, og at betingelserne for at bevillige assistancen til dermed var opfyldt. Derfor var der ikke grundlag for at nedsætte bevillingen af timer med den specifikke begrundelse, at medarbejderen var helt eller delvist kompenseret for sin funktionsnedsættelse ved ansættelsen i fleksjob.
Læs hele afgørelsen her: