Nyhedsbrev

Udgivet den

AFG. 14-23 om tilbagebetaling på grund af uforsvarlig økonomi

Afgørelsen har især fokus på: 

  • Betydningen af, at den forbrugte formue ikke skal anvendes til forsørgelse. 
  • Betydningen af, om borger vidste eller burde vide, at behovet for hjælp til forsørgelse ville opstå. 

Grunden til at sagerne er behandlet principielt:  

  • Præcisering af, at reglerne om bevilling af hjælp med tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi ikke finder anvendelse, hvis borgeren har brugt midler, der er undtaget fra at skulle anvendes til forsørgelse. 
  • Præcisering af praksis for, hvornår en borger har udvist uforsvarlig økonomi, fordi vedkommende vidste eller burde have vidst, at der ville behov for hjælp til forsørgelse. 

Det er en betingelse for, at der kan være tale om uforsvarlig økonomi, at borgeren på det tidspunkt, hvor vedkommende brugte sine midler, vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse.  

Ved denne vurdering kan kommunen blandt andet se på 

  • borgerens indkomstgrundlag på det tidspunkt midlerne bliver brugt og  
  • den tid, der er gået mellem forbruget og borgerens ansøgning om hjælp. 

Ankestyrelsen beskriver i afgørelsen to interessante kriterier – der blandt andet kan lægges vægt på: 

  • Hvis borgeren har et (mere!) fast og varigt indkomstgrundlag på det tidspunkt, hvor forbruget sker, er det mindre sandsynligt, at borgeren vidste eller burde have vidst, at der ville blive brug for hjælp til forsørgelse.  
  • Jo længere tid, der går mellem det konkrete forbrug og borgers ansøgning om hjælp, jo mere taler det imod, at borger vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse 

Kommunen skal i øvrigt være opmærksom på, at den omstændighed, at borgeren modtog SU eller en anden midlertidig forsørgelsesydelse, ikke i sig selv er dokumentation for, at borgeren vidste eller burde have vidst, at vedkommende på et senere tidspunkt ville få brug for hjælp til forsørgelse. 

Afgørelsen indeholder to konkrete sager. I begge sager omgør styrelsen kommunens beslutninger om tilbagebetalingspligt af forsørgelsesydelsen. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/952474c4-9b50-4572-a1e9-721bf4e173c0

Udgivet den

Ny lov om digital fritagelse 

Den 1. juni trådte en ny lov i kraft, der skal forenkle og skabe sammenhæng i reglerne for digital fritagelse. 

Loven gør det lettere for de borgere, der er fritaget for digital post, at blive tilbudt et alternativ til digital selvbetjening. 

Loven gør op med gældende praksis om, at borgere der fritaget fra Digital post, skal begrunde deres behov for et alternativ til selvbetjening hver gang de har et ærinde med det offentlige. Fra den 1. juni skal de alene oplyse at de er fritaget for Digital post. 

Den ny lov gælder på tværs af alle de områder, hvor det er obligatorisk for borgerne at anvende digital selvbetjening. 

Loven gælder ikke domstolenes sagsportaler og i erhvervssammenhæng. 

Det er i øvrigt en lille og let læselig lov med kun 4 §´er. 

Læs nyheden her: https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2023/maj/ny-lov-om-digital-fritagelse-vedtaget-i-folketinget/  

Læs Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/603  

Udgivet den

Mange flere på Seniorpension end ventet 

Seniorpension blev indført i 2020 og siden har aktiviteten været stigende. 

Regeringen forventer 12.000 flere seniorpensionister, når ordningen er fuldt indfaset, end tidligere skønnet. 

Da man indførte ordningen, var forventningen at der ville være 18.000 seniorpensionister – dette tal er nu opjusteret til 30.000 seniorpensionister. 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler i den forbindelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at lempe på reglerne, men at der tværtimod skal findes ny finansiering, hvis forbruget er væsentligt større end forventet. 

Læs nyheden her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/08/mange-flere-paa-seniorpensionsordningen-end-ventet/  

Se Finansministeriets opdaterede fremskrivning her: https://fm.dk/media/27274/opdateret-fremskrivning-af-tilbagetraekning-foer-folkepensionsalderen-august-2023.pdf  

Udgivet den

Lærematerialet til Indfødsretsprøven er opdateret 

SIRI har opdateret lærermaterialet, der bruges som forberedelse til Indfødsretsprøven. 

Materialet er ajourført med fakta og indhold i forhold til udviklingen det seneste år, og nogle af emnerne er blevet uddybet. 

Der er lavet en tilsvarende opdatering af lærermaterialet til Medborgerskabsprøven. Dette materiale har nu fået samme grafiske opsætning som materialet til Indfødsretsprøven, med forbedret webtilgængelighed, så det er nemmere at læse fra mobile enheder. 

Se nyheden fra SIRI her: https://siri.dk/nyheder/laerematerialet-til-indfoedsretsproeven-er-blevet-opdateret/ 

Se lærermaterialet til Indfødsretsprøven her: https://www.integrationsviden.dk/skole-uddannelse-danskundervisning-og-prover-for-udlaendinge/prover/indfodsretsproven/information-til-provedeltagere-1/information-til-provedeltagere 

Se lærermaterialet til Medborgerskabsprøven her: https://www.integrationsviden.dk/skole-uddannelse-danskundervisning-og-prover-for-udlaendinge/prover/medborgerskabsproven/information-til-provedeltagere/information-til-provedeltagere-1  

Udgivet den

Aldrig har så få været på kontanthjælp 

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er det laveste målt, siden opgørelsen blev indført i 2007. 

I juni 2023 var 92.700 personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller revalideringsydelse. 

Se nyheden her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/09/aldrig-har-saa-faa-vaeret-paa-kontanthjaelp/  

Find tallene på Danmarks Statistiks hjemmeside: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=47039  

Udgivet den

Ny trepartsaftale om forlængelse og udvidelse af IGU – Webinar den 29. november 2023 

Regeringen og Arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om at videreføre og udvide IGU-ordningen. Aftalen forventes at træde i kraft 1. januar 2024. 

Det betyder blandt andet at 

  • Målgruppen udvides til at omfatte flygtninge og alle grupper af familiesammenførte med en opholdstid på op til 20 år 
  • Der skal etableres et antal fagspecifikke retninger, hvor hovedparten af indholdet i skoledelen er fastlagt på forhånd 
  • Sprogmakkerordningen styrkes yderligere ved at indføre en forsøgsordning med tilskud til frikøb af medarbejdere, der fungerer som sprogmakker 

Webinar 

SIRI afholder et webinar om Integrationsgrunduddannelsen den 29. november klokken 10.00 – 12.00, hvor der også er fokus på den nye trepartsaftale 

Læs mere om webinar og tilmelding her: https://www.conferencemanager.dk/igu-webinar/conference  

Materiale til kommuner og virksomheder 

SIRI har udarbejdet og samlet materiale, der kan understøtte kommunerne og virksomhederne til at bruge IGU mere aktivt. 

Find materialet her: https://www.integrationsviden.dk/beskaeftigelse/igu/publikationer-og-inspirationsmateriale-om-igu  

Læs nyheden her: https://siri.dk/nyheder/ny-trepartsaftale-om-forlaengelse-og-udvidelse-af-igu/ 

Læs hele aftalen her: https://uim.dk/media/11969/trepartsaftale-af-september-2023-om-viderefoerelse-og-udvidelse-af-integrationsgrunduddannelse-igu.pdf  

Udgivet den

Kommentar til AFG. 10-23 om fortabelse af retten til jobafklaringsforløb, hvis borger har frasagt sig retten til ressourceforløbsydelsen

I vores nyhedsbrev i fra juni måned i år, havde vi fokus på Ankestyrelsens afgørelse om fortabelse af retten til et jobafklaringsforløb.  

Kort fortalt drejede sagen sig om en uarbejdsdygtig borger, som mistede retten til selve jobafklaringsforløbet, fordi borgeren havde frasagt retten til ressourceforløbsydelsen. Årsagen til, at borgeren ikke ønskede at modtage ydelsen, er angivet som: Udbetalinger fra privat pension.  

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse om, at retten til indsatsen i jobafklaringsforløbet var fortabt. 

Kommentaren – kommunens skærpede vejledningspligt

Vi tænker ikke, at der er behov for at se nærmere på selve resultatet i afgørelsen fra Ankestyrelsen. Lovgivningen på området er klar – se eventuelt mere nedenfor. 

Grunden til, at vi har valgt at bringe denne kommentar skal findes i spørgsmålet om kommunernes vejledningspligt over for borgerne.  

Vi er af den opfattelse, at det må være reglen om den skærpede vejledningspligt efter retssikkerhedslovens §5, der skal anvendes i disse sager. Denne regel pålægger – efter vores  opfattelse – kommunen en pligt til at vejlede en borger om konsekvensen ved at frasige sig ressourceforløbsydelsen. 

 Det er vores opfattelse, at kommunen skal vejlede borgeren om, at der kan ske bortregulering af ydelsen på grund af andre indtægter, og at dette IKKE medfører, at retten til indsatsen mistes. 

Det er naturligvis ligeledes kommunes forpligtelse at vejlede borgeren om, at frasigelse af ydelsen medfører tab af retten til indsats. 

 Det samme gælder i sager ophør af udbetaling af ressourceforløbsydelse i forbindelse med ressourceforløb. 

  Du kan læse mere om kommunens forpligtelser i Folketingets Ombudsmands vejledning (pkt. 2 – 2.2 og 3) om vejledning efter Forvaltningslovens §7 og den skærpede vejledningspligt efter Retssikkerhedslovens §5. 

https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/vejledningspligt/#cp-title

Lovgrundlaget for AFG.10-23

Beskæftigelsesloven: 

§107 om jobafklaringsforløb  

§112 om ressourceforløb 

Lov om aktiv socialpolitik: 

§69 j – ressourceforløbeydelse i jobafklaringsforløb 

§68a – ressourceforløbeydelse i ressourceforløb 


Retssikkerhedslovens §5:  
Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. 

Uddybning

Siden 1. januar 2020 har retten til selve jobafklaringsforløbet (eller ressourceforløbet) været knyttet sammen med retten til at modtage ressourceforløbsydelse. 

Dette gælder, selvom borgeren medvirker aktivt i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og i øvrigt opfylder kravene for bevilling af forløbet. 

Det fremgår af lovforslaget til ændringen, at et jobafklaringsforløb (og et ressourceforløb) er ét samlet forløb bestående af selve forløbet samt ydelsen. Dermed har borgere, der deltager i et af de to typer forløb, ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen.  

Som en konsekvens af dette skal kommunen give afslag på bevilling af jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet, hvis borgeren frasiger sig retten til ressourceforløbsydelsen.  

Retten til indsatsen i forløbene bevares dog, selvom ydelsen bortreguleres på grund af (andre) indtægter 

LÆLS HELE AFGØRELSEN HER:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f49a6cf1-cbdd-4131-9f65-79224f197356

Udgivet den

Løntimer hjælper udsatte ledige – 4 analyser 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet 4 analyser om betydningen af få løntimer til personer, der er i en udsat position i forhold til arbejdsmarkedet. 

Analyserne peger blandt andet på: 

  • At der er langsigtede positive effekter af indsatser for at skabe jobs med løntimer til ledige længere væk fra arbejdsmarkedet.  
  • At forældres tilknytning til arbejdsmarkedet og løntimer i gennemsnit har en positiv afsmittende effekt på børnene. 

Løntimeindsatser hjælper – også på langt sigt

 Denne analyse viser, at målrettede indsatser, som resulterer i, at udsatte borgere får arbejde i få timer, har positive effekter på beskæftigelsen mange år frem. 

Analysen bygger på  erfaringerne fra JobFirst-projektet. 

Målet med projektet var at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. Indsatserne, der blev anvendt, var løntimer samtidig med praktik og mentorstøtte, hyppig opfølgning og håndtering af borgernes øvrige udfordringer i parallelle indsatser. 

Deltagergruppen, som fik indsatsen, har flere løntimer end kontrolgruppen, som fik den vanlige kommunale indsats. Effekten er målt over en 6-årig periode. 

Analysen peger samtidig på, at småjobs kan være en vej til et fuldtidsjob. En større andel i deltagergruppen opnår på længere sigt fuldtidsarbejde sammenlignet med kontrolgruppen. 

LÆS HELE ANALYSEN HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/lontimeindsatser-har-langsigtede-effekter/

Fra få timer til flere 

Denne analyse viser, at få løntimer kan blive til flere. 

Resultatet af analysen er, at halvdelen af de udsatte ledige, som opnår løntimer, har løntimer efter både ét og to år. Samtidig vil hovedparten af den gruppe, der fortsat er i job, øge antallet af løntimer i perioden. 

Et andet resultat går ud på, at udsatte ledige i særlig grad bliver ansat på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. 

LÆS HELE ANALYSEN HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/fa-lontimer-kan-fore-til-flere-saerligt-pa-mangelomrader/

Første skridt ind på arbejdsmarkedet er afgørende for udsatte 

Denne analyser viser, at udsatte ledige, som kommer i job, bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet.  

Det fremgår også af analysen, at mange udsatte personer på kontanthjælp også har en øget tilknytning til arbejdsmarkedet både 5 og 10 år efter, at de fik ustøttet arbejde. 

LÆS HELE ANALYSER HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/lontimer-til-udsatte-kan-give-mere-varig-tilknytning-til-arbejdsmarkedet/

Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet smitter af på børnene 

Denne analyse peger på, at løntimer ikke kun er godt for den voksne.  

Et andet resultat er, at der er tale om en halvering af risikoen for, at barnet ender i arbejdsløshed, hvis forælderen har fuldtidsbeskæftigelse. 

LÆS HELE ANALYSER HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/flasket-op-med-job/

Udgivet den

Temadage om isbryderordningen 

Specialfunktionen Job og Handicap afholder i løbet af efteråret en række temadage om Isbryderordningen. 

De vil se på isbryderordningens bestemmelser, formål og målgruppe, herunder de vurderinger, der skal foretages inden ordningen kan bevilges. 

Der vil være fokus på vurdering af relevant erhvervserfaring og hvordan isbryderne adskiller sig fra løntilskud efter LAB. 

Inden hver temadag, kan der stilles spørgsmål der besvares på temadagen. 

Temadagene er for nøglepersoner på handicapområdet i kommunerne og det er gratis at deltage. 

Temadagene afholdes: 

15. november 2023 i Århus 

22. november i Odense 

29. november i Aalborg 

6. december i København 

Læs mere og find tilmelding her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/aktivitetskalender/specialfunktionen-job-handicap-aktivitetskalender/temadag-om-isbryderordningen/  

Udgivet den

Forlængelse af særloven for evakuerede afghanere 

Folketinget vedtog i 2021 en særlov, der gav ret til 2 års opholdstilladelse til de evakuerede afghanere.  

Regeringen ønsker nu at forlænge opholdstilladelserne til og med den 30. november 2025. 

Lovforslaget forventes fremsat i Folketingets åbningsuge og med forventet ikrafttrædelse 27. november 2023. 

Der stilles krav om, at ansøgere, der ønsker forlængelse af deres opholdstilladelse, indsender en ansøgning inden udløbet af den nuværende opholdstilladelse. 

De evakuerede afghanere har mulighed for at søge anden opholdstilladelse efter udlændingeloven. Vejledning om dette kan fås ved Udlændingestyrelsen. 

Læs mere her: https://www.uim.dk/nyhedsarkiv/2023/juni/regeringen-vil-forlaenge-saerloven-for-evakuerede-afghanere/