Flere unge skal med og målrettede indsatser for udsatte unge

Flere unge skal med

Der afsættes en pulje på 150 millioner til en 3-årig helhedsorienteret Flere unge skal med-indsats for aktivitetsparate borgere, der modtager kontanthjælp på den nye grundsats.

Formålet med indsatsen er, at flere unge får fodfæste på arbejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse.

Der skal være et klart fokus på arbejde og/eller uddannelse fra starten, og indsatsen skal tage udgangspunkt i den unges ressourcer og ønsker.

Indsatsen skal være tværfaglig og der kan være tale om såvel kompetencegivende uddannelser som forberedende uddannelser såsom FGU.

Reserve til yderligere tiltag målrettet udsatte unge

Der afsættes en reserve på op til 103 millioner årligt, til at finansiere indsatser der kan hjælpe udsatte unge med psykiske udfordringer.

Med udgangspunkt i relevant og aktuel viden om målgruppen og inddragelse af eksperter og interessenter, vil aftalepartierne mødes i 1. halvår af 2024 for at drøfte hvordan reserven konkret skal udmøntes.

Det forventes at indsatserne skal gælde udsatte unge, båden inden for og uden for kontanthjælpssystemet.

Læs hele aftaleteksten her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Følgeordning til børns deltagelse i fritidsaktiviteter

Der afsættes en pulje på 10 millioner kroner årligt, med det formål at skabe flere følgeordninger, hvor børn i udsatte positioner hjælpes i gang med fritidsaktiviteter af frivillige.

Puljen kan søges af civilsamfundsorganisationer og pengene kan eksempelvis bruges til rekruttering af frivillige og til at etablere samarbejde med kommuner i forhold til visitering af børn.

Læs aftalens indhold om puljen til følgeordninger her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Læs faktaark om pulje til følgeordninger her: https://bm.dk/media/imyhc2en/fakta-boern-faar-et-fritidstillaeg-til-fritidsaktiviteter-mm.pdf

Afklaringsretten

Det nye kontanthjælpssystem skal understøtte og tydeliggøre, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse.

Derfor indføres derfor en afklaringsret for alle

  • aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år,
  • når de har været i kontanthjælpssystemet i to år.

Afklaringsretten gælder ikke for borgere omfattet af reglerne om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationsloven.

Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge rammerne for afklaringen, som først og fremmest er beskæftigelsesrettet. Det samme gælder for beslutningerne om at inddrage andre typer fagligheder i arbejdet.

Afklaringsretten – obligatorisk indhold:

  • En vurdering af, om borgerens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet.
  • Om borgeren er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob og førtidspension efter gældende regler.
  • En stillingtagen til hvilken indsats, der kan iværksættes for borgeren, hvis borgeren fortsat skal være i kontanthjælpssystemet.

Læs aftalens indhold om afklaringsretten her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Læs Fakta om Afklaringsretten her: https://bm.dk/media/4eopukgh/fakta-afklaringsret.pdf

Et nyt og enkelt boligstøtteloft

Der indføres et boligstøtteloft på 350, – kroner om måneden, og gælder kun for samlevende og ægtefæller på den nye forhøjede sats.

Det nye boligstøtteloft indeholder kun dette ene loft, og det vil ikke indgå i et kompliceret samspil med reglerne for arbejdsindkomst og særlig støtte.

Loftet understøtter hensigten om, at en kontanthjælpsmodtager maksimalt skal kunne have en disponibel indkomst på 85% af indkomsten for en lønmodtager på lavtlønsområdet.

Læs hele aftaleteksten her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Medicintilskud

Der indføres et tilskud, der dækker hele egenbetalingen for medicin, der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven.

Tilskuddet til egen medicin gives til borgere, der har været i kontanthjælpssystemet i mindst 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Tilskuddet til børns medicin gives fra første dag.

Læs aftalens indhold om medicintilskud her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Læs faktaark om medicintilskud her: https://bm.dk/media/gkpi1ynn/fakta-medicintilskud.pdf

Tillæg – nogle afskaffes og nye kommer til

Som nævnt i afsnittet om de nye satser bortfalder en del særregler og tillæg:

• 225-timersreglen
• Kontanthjælpsloftet
• De særlige satser for unge under 30 år med visse psykiske diagnoser
•Aktivitetstillægget
• Særlig støtte for personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet
• Danskbonus.

Til gengæld kommer der også en række nye tillæg:

  • Børnetillæg
  • Tillæg til enlige forsørgere
  • Fritidstillæg
  • Særligt ungetillæg
  • Midlertidigt tilpasningstillæg
  • Nyt og enkelt boligstøtteloft

Du kan læse mere om de enkelte tillæg herunder.

Nyt børnetillæg

Det nye kontanthjælpssystem skal sikre at børn af forældre i kontanthjælpssystemet kan vokse op under rimelige vilkår. Derfor indføres der et børnetillæg til alle forsørgere i kontanthjælpssystemet.

Tillægget vil udgøre 2.687, – kroner pr. måned og ydes til begge forældre, hvis de modtager kontanthjælp, uanset satsniveau.

Enlige forsørgere får et ekstra tillæg på 1.581. – kroner pr. måned, hvis de får den nye mindstesats eller grundsats.

Nyt tillæg til enlige ikke-forsørgere

Enlige ikke-forsørgere får et tillæg på 1.054, – kroner pr. måned, hvis de får den nye grundsats eller forhøjet sats.

Nyt fritidstillæg til børn af forældre i kontanthjælpssystemet

Børn af kontanthjælpsmodtagere skal have mulighed for et aktivt fritidsliv, derfor indføres der et fritidstillæg til disse børn.

Fritidstillægget er øremærket til

  • Fritidstilbud (eksempelvis sportsaktiviteter og udstyr)
  • Kulturtilbud (eksempelvis biograf, teater eller museum)
  • Sociale og faglige arrangementer i forbindelse med skole-, dag- og fritidstilbud (eksempelvis koloni, studieture, lejrskole)
  • Udstyr til uddannelse (eksempelvis skoletaske eller computer)

Tillægget vil udgøre 450, – kroner pr. barn pr. måned (maksimalt til 3 børn pr. familie) til gifte eller samlevende forsørgere.

Tillægget vil udgøre 113, – kroner pr. barn pr. måned for enlige forsørgere, da de i forvejen modtager børnetilskud, der skal dække nogen af de samme udgifter.

Fritidstillægget udbetales sammen med kontanthjælpen, og ydes når kontanthjælpsmodtageren har modtaget kontanthjælp i 3 måneder.

Retten til fritidstillæg fortsætter i 3 måneder efter afgangen fra kontanthjælp.

Forældrene skal indsende dokumentation for 1/3 af fritidstillægget. Hvis der ikke dokumenteres tilstrækkeligt, vil udbetalingen af fritidstillæg stoppe.

Læs faktaark om fritidstillæg her: https://bm.dk/media/imyhc2en/fakta-boern-faar-et-fritidstillaeg-til-fritidsaktiviteter-mm.pdf

Nyt særligt ungetillæg

Der indføres et nyt særligt ungetillæg til kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år med udfordringer ud over ledighed.

Målgruppen er unge på grundsats og satsen for hjemmeboende, som kommunen ikke mener kan blive selvforsørgende eller komme i uddannelse inden for en overskuelig periode

Unge mellem 18 og 24 år, ikke forsørgere         1.000, – kroner pr. måned

Unge mellem 18 og 24 år, forsørgere               2.500, – kroner pr. måned

Unge mellem 25 og 29 år, uanset forsørgerstatus     2.500, – kroner pr. måned

Midlertidigt tilpasningstillæg

Unge på den nye grundsats går relativt meget ned i ydelse, og skal have rimelig tid til at tilpasse sig de nye satser i det nye kontanthjælpssystem.

Derfor indføres der et midlertidigt tilpasningstillæg på 2.000, – kroner pr. måned.

Målgruppen er unge under 30 år på grundsats og hjemmeboende-sats samt unge under 30 år, der i dag modtager den særligt høje sats for bestemte psykiske lidelser og som oplever en ydelsesnedgang på mindst 2.000, – kroner.

Tilpasningstillægget ydes i 2 år, og man mister ikke retten til tillægget, hvis man udtræder af kontanthjælp i perioder.

Læs aftalens indhold om nye tillæg her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Læs faktaark om særligt ungetillæg og tilpasningstillæg her: https://bm.dk/media/pfwd21me/fakta-nye-tiltag-maalrettet-unge-i-kontanthjaelpssystemet.pdf

Lempeligere fradrag for arbejdsindtægter

Det nye indkomstfradrag vil betyde, at kontanthjælpsmodtageren og en evt. ægtefælle får et månedligt fribeløb. Størrelsen af fribeløbet er afhængigt af, hvilken kontanthjælpssats personen får.

Kontanthjælpsmodtagere på grundsats og mindstesats:

Kan tjene 5.000 kr. om måneden, uden at hjælpen nedsættes.
Hvis arbejdsindtægten overstiger fribeløbet, fratrækkes 65 pct. af den overstigende indkomst fra arbejdet i ydelsen.

Hvis summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp når 85 pct. af den maksimale dagpengesats, fratrækkes lønnen krone for krone i kontanthjælpen.

OBS: Modtagere af hjemmeboendesats har ikke et fribeløb. I stedet fratrækkes 65 pct. af arbejdsindkomsten i hjælpen.

Kontanthjælpsmodtagere på forhøjet sats:

Kan tjene 2.500 kr. om måneden, uden at hjælpen nedsættes. Hvis arbejdsindtægten overstiger fribeløbet, fratrækkes 65 pct. af den overstigende indkomst fra arbejdet i ydelsen.

Hvis summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp udgør 100 pct. af den maksimale dagpengesats fratrækkes lønnen krone for krone i kontanthjælpen.

Læs aftalens indhold om lempeligere fradrag for arbejdsindtægter her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Læs Fakta om Lempeligere fradrag for arbejdsindkomster her: https://bm.dk/media/u1ynchit/fakta-lempeligere-indkomstfradrag-i-kontanthjaelpen.pdf

Læs Fakta om Kontanthjælpssystemet bliver enklere: https://bm.dk/media/h4fpxkbh/fakta-kontanthjaelpssystemet-bliver-enklere.pdf

Grundlæggende satser

Der skal være en økonomisk gevinst ved at arbejde

Aftalepartierne er enige om at erstatte de nuværende ydelser i kontanthjælpssystemet med tre satser:

  1. mindstesats,
  2. grundsats og
  3. forhøjet sats.
  1. Mindstesatsen skal forenkle og erstatte den nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO). I dag er der fire forskellige SHO-satser. I det nye ydelsessystem kun vil være én mindstesats. Niveauet for mindstesatsen svarer til SHO-ydelserne for enlige ikke-forsørgere. Mindstesatsen udgør 6.553 pr. måned (2024-tal).
  2. Grundsatsen er omtrent på niveau med SU. Kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år og står uden en uddannelse, har dermed tilskyndelse til at gå i gang med at uddanne sig. Grundsatsen udgør 6.955 kr. pr. måned (2024-tal). Der vil desuden gælde én sats for alle hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere
  3. Den forhøjede sats er målrettet borgere, som er fyldt 30 år. 25-29-årige vil også kunne modtage den forhøjede sats, hvis de har 2½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for en periode på 10 år. Satsen er fastlagt efter ideen om, at en kontanthjælpsfamilie maksimalt kan have en disponibel indkomst, der svarer til 85 pct. af den disponible indkomst for familier, der arbejder i fuldtidsarbejde til mindstelønnen på HK-området. Den forhøjede sats udgør 12.064 kr. pr. måned (2024-tal).

Følgende særregler mv. afskaffes:

• 225-timersreglen

• Kontanthjælpsloftet

• De særlige satser for unge under 30 år med visse psykiske diagnoser

• Aktivitetstillægget

• Særlig støtte for personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet

• Danskbonus.

Læs Fakta om økonomisk gevinst ved at arbejde/de tre grundlæggende takster her: https://bm.dk/media/kedkem0s/fakta-der-skal-vaere-en-oekonomisk-gevinst-ved-at-arbejde.pdf

Læs Fakta om Kontanthjælpssystemet bliver enklere: https://bm.dk/media/h4fpxkbh/fakta-kontanthjaelpssystemet-bliver-enklere.pdf

En ny evaluering af to puljer målrettet borgere med handicap kommer frem til en række anbefalinger, som vi også kender fra andre lignende projekter

STAR har udgivet en samlet evaluering af to puljer (2019), der er målrettet borgere med handicap. 

Der er tale om følgende puljer: 

  • Puljen til projekter med virksomhedsrettede indsatser for personer med handicap og  
  • Puljen til reintegration af sindslidende og psykisk syge på arbejdsmarkedet.  

STAR konkluderer, at anbefalingerne i evalueringen stemmer overens med den viden, der allerede findes på området. 

Blandt andet kan nævnes, at evalueringen fremhæver følgende elementer som vigtige:  

  • Indsatserne skal være individuelt tilrettelagt.  
  • Der skal være god tid til at arbejde med deltagerne i deres tempo.  
  • Der skal arbejdes med deltagernes barrierer for at komme i arbejde og med praktisk træning. 
  • Det er vigtigt med én fast kontaktperson og vedvarende kontakt og støtte – også efter deltageren er kommet i beskæftigelse. Det gælder både støtte til borgeren og til arbejdspladsen, hvor borgeren bliver ansat. 

Det fremgår af evalueringen, at deltagerne i projekterne med den omfattende støtte har udviklet sig positivt. Indsatserne har hjulpet deltagerne tættere på arbejdsmarkedet.  

Desuden har deltagerne på tværs af de to puljer været tilfredse med indsatserne og har en oplevelse af, at de har fået et stort udbytte af forløbene. 

Som eksempler på udbyttet kan nævnes, at deltagerne: 

  • har fået en større livsglæde, 
  • kan noget eller mere, end de kunne før deltagelsen, 
  • har fået øget tro på sig selv. 

Styrelsen har samlet anbefalingerne i et et-siders-notat. 

Læs hele notatet her:  https://star.dk/media/1gcd401e/gode-raad-til-indsatsen-for-borgere-med-psykisk-sygdom-og-handicap.pdf

Læs hele evalueringen her:  https://star.dk/media/cvplpnnc/evaluering-af-handicappuljer-2019.pdf

Afg. 16-23 om tilkendelsestidspunkt for førtidspension, når borgeren stadig er i arbejde – såvel ordinært arbejde som fleksjob 

Nogle personer, som på grund af markant nedsat arbejdsevne ikke kan udføre konkrete arbejdsopgaver, er i et ansættelsesforhold og får udbetalt løn.  

Disse personer kan tidligst tilkendes førtidspension med virkning fra det tidspunkt, hvor opsigelsesperioden er udløbet, og personen ikke længere er selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det er i denne henseende uden betydning, om personen arbejder i støttet beskæftigelse, som f.eks. fleksjob, eller om personen arbejder i ordinær beskæftigelse. 

Forklaringen findes i Pensionslovens §16, hvor det fremgår, at det er en betingelse for at tilkende førtidspension, at arbejdsevnenedsættelsen er varig. Desuden skal nedsættelsen være så omfattende, at personen, uanset mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning og reglerne om fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde

Sagsbehandlingen: Det fremgår også af afgørelsen, at en sag om tilkendelse af førtidspension kan behandles, mens borgeren fortsat er selvforsørgende. 

Dette burde løse en del af de problemer, vi af og til hører om i denne forbindelse. Vores erfaring er, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer situationen – især – for personer, der er ansat i fleksjob. 

Nu burde retsstillingen være mere klar, da det er slået fast, at sagen om tilkendelse af førtidspension kan behandles, selvom personen er selvforsørgende. 

Læs hele afgørelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/16720e8b-9d0a-4af3-955e-e31b134befb5

Kasserede afgørelser: 

N-04-08:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/eb9fdbcb-5124-4b7c-ab7a-727efc33b020

AFG.28-12:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/keyword/Opsigelsesperiode