Sammenhæng og subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler

Sammenhæng og subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler

Vi har fået et spørgsmål omkring subsidiaritet i forhold til reglerne om hjælpemidler, og har på den baggrund lavet denne artikel, samt et skema med overblik over reglerne om hjælpemidler i henholdsvis Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven.

Først slår vi lige nogle begreber fast:

Sektoransvarlighedsprincippet
Den sektor, der er ansvarlig for en ydelse, er også ansvarlig for, at ydelsen er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne.

Sektoransvar
Ansvaret for en offentlig service, skal placeres i den sektor, der i øvrigt har ansvaret og ekspertisen.
Samtidig med et styrket sektoransvar, er der behov for en stærkere koordinering mellem sektorerne, så der skabes smidige overgange mellem systemerne.

Hvad er et hjælpemiddel?
Serviceloven: Produkter, der er fremstillet specielt med det formål at afhjælpe nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kompensationsloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.

Beskæftigelsesloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.

Lovgivningernes område
Hovedformålet med bestemmelserne i Serviceloven er at medvirke til, at personen får mulighed for at føre så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, og i størst mulig grad bliver selvhjulpen.
Samtidig skal hjælpemidler og forbrugsgoder sikre, at personer med varigt nedsat funktionsevne, får mulighed for at få og bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det.

Hovedformålet med bestemmelserne i Kompensationsloven er at styrke og stimulere mulighederne for beskæftigelse for personer med handicap, og at give disse personer samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.
Dækker alle personer med handicap, også dem der ikke er omfattet af Beskæftigelsesloven eller Serviceloven.

Hovedformålet med bestemmelserne i Beskæftigelsesloven er, at hjælpemidlet er en nødvendig forudsætning, for at hjælpe personen til at opnå tilknytning til eller forblive på arbejdsmarkedet.
Det betyder, at personen som udgangspunkt altid skal tilhøre en målgruppe i Beskæftigelsesloven.

Subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler
Det fremgår af Serviceloven, at det er en forudsætning for at bevilge støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, at der ikke kan bevilges hjælpemidler efter anden lovgivning.

Det fremgår af Kompensationsloven, at det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Det fremgår af Beskæftigelsesloven, at hjælp efter anden lovgivning ikke må være tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Men hvordan hænger det så sammen, når nu alle 3 love hævder at være subsidiere til de andre?
I vejledningen til Serviceloven fremgår det, at behovet for hjælpemidlet skal række ud over den specifikke ansættelse eller tilbud.
Det betyder, at personen skal have et generelt kompensationsbehov og dermed har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej.
Funktionsnedsættelsen skal være varig.
Det kan være særlige synshjælpemidler, som personen er afhængig af, både for at opretholde så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, men som også bruges på en eventuel arbejdsplads.

Handicapkompensationsloven er en generel lovgivning for alle personer med handicap.
Der er krav om at funktionsnedsættelsen skal være langvarig eller uden slutdato.
Det kan være en særlig stol, som personen kan bruge i forhold til et konkret tilbud eller ansættelse.

I vejledningen til Beskæftigelsesloven fremgår det, at der kan bevilges tilskud til hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter beskæftigelsesloven.
Det betyder altså, at personen som udgangspunkt skal være omfattet af en af målgrupperne i beskæftigelsesloven OG hjælpemidlet skal udelukkende bruges i forbindelse med tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er ingen krav om at funktionsnedsættelsen skal være varig – der kan altså gives hjælpemidler i midlertidige situationer.
Det kan være et særligt IT-program, der hjælper personen, til at kunne udføre sit arbejde i det konkrete tilbud eller job.

Sagsbehandlingsskridt

  1. Foretag en konkret og individuel vurdering af, om ansøger har behov for et hjælpemiddel,
    • der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej og funktionsnedsættelsen er varig (Serviceloven), eller
    • der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet til et konkret job eller tilbud og funktionsnedsættelsen er langvarig eller uden slutdato (Kompensationsloven), eller
      1. der er nødvendigt i forhold til konkret ansættelse eller tilbud og personen er omfattet af en af målgrupperne i Beskæftigelsesloven og funktionsnedsættelsen er midlertidig eller varig (Beskæftigelsesloven).
  2. Vurder om der er behov for hjælp efter flere lovgivninger, og hjælp med at sikre at det er nemt for borger at bevæge sig på tværs af snitflader.

Ud over ovenstående, er det værd at være opmærksom på at redskaber, der indgår som led i behandling eller fortsættelse af behandling, skal bevilges under Sundhedsloven.
Desuden skal man være opmærksom på om der er sektoransvar, så eksempelvis en uddannelsesinstitution selv skal afholde udgiften til særlige møbler.

Kompensationsloven (KPL)Beskæftigelsesloven (LAB)Serviceloven (SEL)
MÅLGRUPPE§ 2:
Personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte efter loven. Det er en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.  

OBS: Efter §15j om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.  
Personer omfattet af lovens §6 – hvor hjælpemidlet er af afgørende betydning for, deltagelse i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.  

OBS: Efter §179 om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
§112:
Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
VARIGHED§ 2:
Funktionsnedsættelsen er langvarig/uden slutdato.
Der er ikke krav om, at funktionsnedsættelsen skal være varig.    §112: Funktionsnedsættelsen skal være varig.
DEFINITION AF HJÆLPEMIDDELArbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.Produkter, som er fremstillet specielt til mennesker med en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.
HJÆLPEMIDLETS ANVENDELSEKPL §15 f:
Ved deltagelse i løntilskud efter lovens §15 eller ved tilbud efter LAB.

KPL §15i:
Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.

§15j:
Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.  
LAB §172:
Ved deltagelse i tilbud efter LAB.

LAB §178:
Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.

LAB §179:
Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
I dagliglivet eller i forbindelse med beskæftigelse.
Oversigt over hjælpemidler efter Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven

Oversigt over hjælpemidler efter Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven

Kompensationsloven (KPL)Beskæftigelsesloven (LAB)Serviceloven (SEL)
MÅLGRUPPE§ 2:
Personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte efter loven. Det er en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.  

OBS: Efter §15j om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.  
Personer omfattet af lovens §6 – hvor hjælpemidlet er af afgørende betydning for, deltagelse i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.  

OBS: Efter §179 om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
§112:
Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
VARIGHED§ 2:
Funktionsnedsættelsen er langvarig/uden slutdato.
Der er ikke krav om, at funktionsnedsættelsen skal være varig.    §112: Funktionsnedsættelsen skal være varig.
DEFINITION AF HJÆLPEMIDDELArbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.Produkter, som er fremstillet specielt til mennesker med en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.
HJÆLPEMIDLETS ANVENDELSEKPL §15 f:
Ved deltagelse i løntilskud efter lovens §15 eller ved tilbud efter LAB.

KPL §15i:
Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.

§15j:
Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.  
LAB §172:
Ved deltagelse i tilbud efter LAB.

LAB §178:
Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.

LAB §179:
Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
I dagliglivet eller i forbindelse med beskæftigelse.

Regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark

Så fik vi en ny regering, og dermed et nyt regeringsgrundlag – vi har læst det igennem og vil herunder fremdrage de punkter vi finder vigtige for Beskæftigelses- og Integrationsområdet.

Vi vurderer, at der bliver travlt på beskæftigelsesområdet i de kommende år, hvor der skal ske en reform af både kontanthjælps- og sygedagpengesystemet, der kommer nye regler på integrationsområdet og jobcentrene nedlægges.

Seniorpension og Tidlig pension lægges sammen til én ny pension.

De allermest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet og der skal være fokus på en enklere visitation til hjælpemidler og bedre muligheder for handicappede på arbejdsmarkedet.

Regeringsgrundlaget giver ikke en klar indikation på hvornår det hele skal sættes i værk, men vi læser mellem linjerne at det er en regering, der er trukket i arbejdstøjet og som vil i gang hurtigst muligt.

Så vi gør konsulentbussen klar – for vi forudser et 2023 på landevejen, medens vi hjælper jobcentre i hele landet med at implementere de nye regler – og vi glæder os 

Ministrene for de to områder er
Beskæftigelsesminister: Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udlændinge og integrationsminister: Kaare Dybvad Bek (S)

Og så til nogle hovedpunkter fra regeringsgrundlaget
Hovedlinjer på beskæftigelsesområdet

  • Flere i arbejde
  • Flere skal arbejde flere timer
  • Flere får de rette kompetencer
  • Flere faglærte
  • Færre langtidsledige
  • Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
  • Flere unge i uddannelse og beskæftigelse
  • Flere seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet
  • Nedbringe sygefraværet i det offentlige
  • Tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
  • Reformkommissionen skal færdiggøre sit arbejde

Konkrete tiltag på beskæftigelsesområdet

  • Den enkelte ledige skal være i centrum, uden at gå på kompromis med jobfokus
  • Reducere udgifterne til beskæftigelsesindsatsen med 3 mia. Kroner (2030)
    • Nedlægge jobcentrene
    • Kommunerne sættes fri af statslige proceskrav
    • Prioritering af indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet
    • De ledige sættes fri til at vælge den bedste vej frem
  • A-kasser og private aktører skal spille en større rolle for de kortvarigt ledige
  • Prioritering af de borgere, der har størst udfordringer
    • Mere værdige indsatser med større effekt
  • Socialt bedrageri mødes med hård og markant konsekvens
  • Ændringer af kontanthjælpssystemet med udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger
  • Seniorjob afskaffes
  • Seniorpension og retten til tidlig pension, lægges sammen til én ny ordning med 2 indgange; en Rettighedsbasseret indgang og en Visitationsmodel
    • Op til 3 år før folkepensionsalder
    • Mulighed for tildeling af pension i halve år
    • Ydelsesniveau ca. 15.000, – kr. pr. måned

Integration

  • Ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med integrationsbehov – pligt til at bidrage i 37 timer om ugen
  • Midlertidigt børnetilskud afskaffes – pengene overføres til en pulje til økonomisk hjælp til udsatte børnefamilier (inflationshjælp)
  • Modvirke parallel samfund
    • Herunder friskoler med skæv elevsammensætning
  • Ikke acceptere at kvinder udsættes for vold eller negativ social kontrol
    • Den forebyggende indsats skal styrkes
  • Fastholde et udrejsecenter med særlige vilkår for børnefamilier
    • Reducere antallet af beboere på udrejsecenter Kærshovedgård, eventuelt ved at flytte nogle af kvinderne til et andet sted
  • Undersøge mulige nye kontrolredskaber, der kan føre til bedre håndtering af løsladte terrordømte uden lovligt ophold
    • Specifik indsats for at undgå radikalisering på udrejsecentrene
  • Invitere til trepartsforhandlinger om udvidelse af IntegrationsGrundUddannelsen (IGU)
  • Ret til ophold for visse udlændinge, der uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft
  • Justere sprogkravet for den herboende i forbindelse med familiesammenføring
  • Halvere bankgarantien ved ansøgning om ægtefællesammenføring

Nyt Asylsystem

  • Der afsættes midler til op til 500 kvoteflygtninge om året
  • Der skal arbejdes for en reform af det europæiske asylsystem
    • Flere skal hjælpes i nærområderne
  • Regeringen ønsker et modtagecenter uden for EU

De allermest udsatte

  • De mest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet
    • Bedre socialfaglig indsats for de allermest udsatte
    • Forlænge og forbedre det Sociale Frikort
    • Følge op på evalueringen af forsøget med lægeordineret heroin
    • Arbejdsgruppe om levevilkårene for sexarbejdere
    • Medicintilskudsordningerne gennemlyses og justeres
    • Forenkling af reglerne om digital fritagelse
    • Afdække om reglerne i sygedagpengesystemet virker efter hensigten, så meget alvorligt syge ikke udsættes for arbejdsprøvning m.v.
    • Bekæmpe hjemløshed (Housing-first)
    • Bedre og tidligere hjælp til udsatte børn

Diverse – med snitflader til beskæftigelsesområdet

  • Kritisk reformgennemgang på sygedagpengeområdet
  • Bedre muligheder for at mennesker med handicap kan være en del af arbejdsfællesskabet
    • Mere fleksible uddannelsesveje for studerende med handicap
  • Reglerne for visitation til hjælpemidler forenkles
  • Forslag til ny offentlighedslov
  • Solnedgangsklausul på 6 mdr. på alle hastebehandlede lovforslag
  • Forsøg med kulturpas til de 45.000 unge der ikke er i uddannelse eller job
  • Modregning i efterlønnen afskaffes for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
  • Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft på sundhedsområdet

Hele regeringsgrundlaget kan findes her: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/

Tema – Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen 

Indledning 

Ankestyrelsen har offentliggjort en undersøgelse om, hvad der sker, når unge med handicap, hvis forældre har modtaget støtte efter serviceloven, fylder 18 år og overgår til voksenbestemmelserne. 

Formålet med undersøgelsen er at belyse: 

• Hvilke former for støtte de unge modtager før og efter det fyldte 18. år.  
Herunder om der er indikationer på manglende støtte efter det fyldte 18. år og hvilke generelle juridiske og socialfaglige betragtninger, sagerne giver anledning til. 

• Hvordan de unge oplever overgangen fra støtte efter børnebestemmelserne til støtte efter voksenbestemmelserne i serviceloven. 

• Hvordan kommunen håndterer overgangen fra barn til voksen, herunder oplevede udfordringer og gode erfaringer. 

I undersøgelsen henvises blandt andet til SEL §19a, som pålægger kommunen at påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år. 

Målgruppen for bestemmelsen er blandt andet unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når den unge modtager hjælp efter SEL.  

Bestemmelsen gælder også, når forældremyndighedsindehavere modtager hjælp på grund af den unges funktionsnedsættelse.  Forberedelsen skal være færdig i så god tid, at hjælpen kan sættes i gang umiddelbart efter den unge er fyldt 18 år. 

Følgende forhold vedrørende den unge skal indgå i arbejdet med forberedelsen: 

  • Behov for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen. 
  • Uddannelse 
  • Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag 
  • Boligforhold 
  • Sociale forhold 
  • Andet relevant 

Undersøgelsen har inspireret os til at se nærmere på forskellige aspekter, der skal overvejes i arbejdet med forberedelsen af overgangen. Der ses ikke kun på indsatser for de unge men også mulige indsatser i forhold til deres forældre. 

Læs hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-undersogelse-om-stotte-til-unge-med-handicap-i-overgangen-fra-barn-til-voksen 

Indsatser efter det 18 år og enkelt undtagelse 

De former for støtte, der forekommer oftest i de gennemgåede sager er: 

  • socialpædagogisk støtte og ekstern bostøtte efter servicelovens § 85,  
  • særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse efter STU-lovens § 2 og  
  • førtidspension efter pensionslovens § 20.  

Derudover får nogle unge merudgifter efter servicelovens § 100, afløsning/aflastning efter servicelovens § 84, midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og hjælpemidler SEL §112. 

Unge under 18 år og en anelse om de unge over 18 år. 

For straks at bryde systematikken ser vi først på muligheder for nogle beskæftigelsesrettede tilbud til de unge under 18 år. 

I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) kan unge under 18 år, der har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats i form af virksomhedspraktik (kap.11) eller vejledning og opkvalificering (kap. 14), få sådan en indsats. 

Der er tale unge, der ikke får – eksempelvis – en praktik efter anden lovgivning. Vi vælger at nævne denne mulighed, fordi en nedsat funktionsevne ikke i sig selv udelukker fra en indsats efter LAB, hvis indsatsen vurderes at være den rigtige for den unge.  

Med hensyn til de unge over 18 år gælder reglerne i LAB som for alle andre unge, hvis den unge med handicap opfylder betingelsen for at få uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Her ser vi væk for de særlige regler, der gælder for unge på STU, som kan få ydelsen uafhængigt af en eventuel formue. 

For unge, der har formue, kan de – hvis de er relevant – få en indsats for personer, der ikke modtager en forsørgelsesydelse – de såkaldte selvforsørgere (LAB §6, nr.12). 

Førtidspension 

Som nævnt i indledningen pålægger SEL §19a kommunerne at påbegynde en 

tværgående og helhedsorienteret forberedelse, allerede når den unge fylder 16 år.  

I den forbindelse finder vi det vigtigt at pointere, at der er nogle unge, som skal have tilkendt førtidspension i forbindelse med det 18. år.  

Det er den aktuelle handlekommune, der har ansvaret for at oplyse sagen og træffe afgørelse om førtidspension, inden den unge fylder 18 år.  

I den forbindelse vil vi gerne rette fokus på vigtigheden af, at kommunen i disse sager påbegynder indsamlingen af de nødvendige oplysninger i god tid, inden tilkendelsen skal ske.  

Det kan derfor være nødvendigt, at den afdeling, der har ansvaret for indsatsen frem til den unges 18.år, retter henvendelse til den instans i kommunen, der har ansvaret for tilkendelsen af førtidspension for at afklare, hvilke krav der stilles til oplysningsgrundlaget.  

Desværre ser vi eksempler på, at afgørelsen trækker ud på grund af manglende oplysninger. 

Værgemål 

Undersøgelsens målgruppe er blandt andet unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. For en del af disse unge gælder, at de kan have behov for en værge.  

Det vil naturligvis være individuelt, om der er behov for en værge.  

Hvilken type værgemål der er behov for, og omfanget af værgemålet beror også på en konkret vurdering.  

Det er kommunens ansvar at være opmærksom på, om den unges funktionsniveau gør, at den unge har behov for en værge. Derfor er det også kommunerne der har ansvaret for, at der i disse situationer vejledes om værgemål inden den unge fylder 18 år. 

Det fremgår af undersøgelsen, at Ankestyrelsen i flere sager bemærker, at der burde være blevet vejledt om værgemål inden, den unge fylder 18 år, men at det ikke fremgår af sagernes akter, at denne vejledning er givet. 

Det er et område, der er særdeles vigtigt at være opmærksom på, fordi forældremyndigheds-indehaveren ikke kan agere efter den unges 18. år, hvis den unge ikke har tilstrækkelig handleevne til at give et samtykke.  

Dernæst er det vigtigt at pointere, at behandlingen af værgesager ofte tager flere måneder. 

Hvad med forældrene? Fra Tabt arbejdsfortjeneste til fuldtidsarbejde  

Tabt arbejdsfortjeneste 

Tabt arbejdsfortjeneste ydes til forældre, der forsørger et hjemmeboende barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.  

Det er en betingelse at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.  

Efter det fyldte 18. år er der ikke mulighed for at yde tabt arbejdsfortjeneste til forældrene. 

Tabt arbejdsfortjeneste bevilges efter Servicelovens §42. 

Når tabt arbejdsfortjeneste ophører 

VISO anbefaler, at forældrene rådgives i god tid om de ændringer, som overgangen vil medføre i sager, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste i et større omfang, og hvor forældrene skal tilbage til arbejdsmarkedet eller overgå til anden form for forsørgelse i forbindelse med, at den unge fylder 18 år. 

Kommunen kan overveje at tilpasse støtten op til det fyldte 18. år med henblik på at sikre en mere glidende overgang og overveje om der med afsæt i den forberedelse, som kommunerne er forpligtede til at gennemføre efter servicelovens § 19 a, eventuelt er grundlag for at lægge en plan for, hvordan overgangen bedst tilrettelægges for hele familien.  

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at der er mulighed for at bevilge afløsning/aflastning inden det fyldte 18. år, hvis kommunen ud fra en konkret og individuel vurdering ser, at støtten kan gavne den unge og familien.  

Det kan være særligt udfordrende at justere bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste, når den unge har svært ved at deltage i aktiviteter, er hjemme i løbet af dagen og oplever social isolation på grund af skolevægring og psykiske udfordringer.  

Der er dog også gode erfaringer med, at bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste kan justeres ved at bevilge personlig pleje, aflastning eller ledsagelse foretaget af andre end den unges pårørende efter servicelovens §§ 41, 45 og 44, jf. § 83 eller 84.  

Af hensyn til den unges behov kan kommunen lade en forælder varetage støtten for den unge i hjemmet efter den unge er fyldt 18. år.  

Bevillingen kan eksempelvis ske efter følgende bestemmelser 

• Selvudpeget hjælp efter serviceloven § 94  

• Kontant tilskud efter serviceloven § 95  

• Ledsager efter serviceloven § 97 

Lundsteen og Wiederquist henleder opmærksomheden på, at det også i denne type sager er relevant med et godt tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger i kommunen. 
Vi anbefaler at give arbejdsgangene for disse sager et gennemsyn, for at sikre helhedsorienteret sagsbehandling, tværfaglige forum og vidensdeling.