Ankestyrelsens praksisundersøgelse af sager, hvor borgere er blevet sanktioneret efter reglerne om udeblivelse. 

Baggrunden for undersøgelsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af sager, hvor borgeren er blevet sanktioneret efter udeblivelse fra tilbud eller samtale. Ankestyrelsen gennemfører undersøgelser af sanktionssager i 2021, 2022 og 2023. Denne undersøgelse er den første i rækken. I praksisundersøgelserne skal der være et særligt fokus på sanktioner overfor aktivitetsparate borgere. 

Resultaterne fra undersøgelsen

Ankestyrelsen har fundet sager, hvor afgørelsen samlet set er opfylder reglerne, men i over halvdelen af sagerne ville styrelsen enten ændre eller hjemvise afgørelsen, hvis den blev 

behandlet som en klagesag. Ud fra disse fund kommer Ankestyrelsen med en række anbefalinger, som fremgår af undersøgelsens s.9-10. I anbefalingerne fremhæves de forhold, som kommunen skal opfylde for at leve op til reglerne og gældende praksis.  

Der er i undersøgelsen fundet mange eksempler på sager, hvor kommunen forholder sig til, om borgeren har haft en rimelig grund til ikke at skulle opfylde sin rådighedsforpligtelse. Der er dog også mange eksempler på sager, hvor kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Dette ses især i de sager, hvor udeblivelsen skyldes sygdom. Hvis disse sager var behandlet som klagesager, ville de blive hjemvist eller ændret.  

I de sager, hvor borgeren oplyser andre årsager til udeblivelsen end helbredsmæssige forhold, er der fundet eksempler på sager, hvor kommunen ikke opfylder krave til oplysning af sagen. Disse sager ville styrelsen også have hjemvist eller ændret.  

Størstedelen af de sager, som Ankestyrelsen ville ændre eller hjemvise, drejer sig om aktivitetsparate borgere.  

Der er fundet flere eksempler på udfordringer med (eller manglende stillingtagen til!) følgende forhold: 

  • om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger, 
  • om der foreligger rimelige grunde, 
  • om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgeres rådighed, 
  • om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren. 

Læs hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-1-2013-praksisundersogelse-om-sanktion-ved-udeblivelse-fra-tilbud-eller-samtale-2 

Ankestyrelsens praksisnotat om Hjælpemidler og forbrugsgoder 

I praksisnotatet gennemgås lovgrundlaget, der er et afsnit om kriterier for bevilling, afgrænsning til anden lovgivning (sektoransvar), en gennemgang af relevante principmeddelelser, samt et udvalg af de konkrete mødesager med fokus på transkønnede og diabetikere. 

Lovgrundlag 

  • Serviceloven (Lov om social service, nr. 170 af 24. januar 2022) 
  • Hjælpemiddelbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1247 af 13. november 2017 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven) 
  • Afgrænsningscirkulæret (Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, nr. 9079 af 22 februar 2013) 
  • Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder (Vejledning nr. 10324 af 14. december 2017) 

Formål med bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder 

  • Borgeren skal have mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt 
  • Borgeren skal i størst mulig grad gøres uafhængig af andres bistand i dagligdagen 
  • Borgere der ønsker det, får mulighed for at få eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet  

Personkredsen 

Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som følge af medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader, der gør et hjælpemiddel nødvendigt. 

Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. 

Det indebærer, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover er et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. 

Normalt er der tale om en livslang belastning. 

Bevilling af flere hjælpemidler 

Hvis der er bevilget andre hjælpemidler, der kan dække behovet for afhjælpning, er det afgørende, om det ansøgte produkt giver yderligere afhjælpning af funktionsnedsættelsen. 

Kriterier for bevilling 

Der kan ydes hjælp, når hjælpemidlet 

  • I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 
  • I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 
  • Er nødvendigt for, at den pågældende kan udføre et erhverv. 

Væsentlighed 

Vurderingen af om hjælpemidlet/forbrugsgodet i væsentlig grad afhjælper de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet er konkret og individuel. 

Der kan ved denne vurdering blandt andet lægges vægt på 

  • Helbredsmæssige forhold 
  • Sociale forhold 
  • Familiemæssige forhold, eksempelvis børn i familien 
  • Hjælpemidlets betydning for muligheden for at leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation 
  • Findes der andre måder at kompensere for funktionsnedsættelsen på 

Det afgørende er, at behovet for hjælpemidlet/forbrugsgodet sammenholdt med funktionsnedsættelsen, er af tilstrækkeligt omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig afhjælpning af de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse i hjemmet. 

Hvis der er bevilget andre hjælpemidler, som kan dække behovet for afhjælpning, er det afgørende om det ansøgte produkt giver en yderligere afhjælpning af funktionsnedsættelsen. 

Den daglige tilværelse i hjemmet 

Ved vurderingen af kravet om, at hjælpemidlet/forbrugsgodet kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, kan der blandt andet lægges vægt på 

  • Hjælpemidlets/forbrugsgodets funktion og vigtighed i forbindelse med ansøgers ophold i hjemmet 
  • Betydningen for ansøgers mulighed for så vidt muligt at klare sig uden hjælp fra andre 
  • Betydningen for at ansøger fortsat har mulighed for at klare sig og forblive i eget hjem 
  • Funktionen for andre, der hjælper ansøger dagligt i hjemmet (eksempelvis en seng, der bruges til pleje af ansøger) 

Det forventes som udgangspunkt, at ægtefælle og børn medvirker ved udførelse af praktiske opgaver i hjemmet, men ikke udover hvad der er normalt og ligger inden for rimelighedens grænser. 

Udøvelse af erhverv 

Der skal ved vurderingen lægges vægt på, om hjælpemidlet/forbrugsgodet er nødvendigt for, at ansøger kan være i erhverv. 

Hjælpemidlet/forbrugsgodet skal være en forudsætning for, at ansøger overhovedet kan være i erhverv og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. 

Afgrænsning til anden lovgivning 

Der findes regler om ydelse af hjælpemidler inden for blandt andet 

  • Sygehussektoren 
  • Hjemmesygeplejen 
  • Tandplejen 
  • Uddannelsessektoren  
  • Beskæftigelsessektoren 

Det et udelukkende, hvor det ansøgte hjælpemiddel ikke kan henføres til disse bestemmelser, at ansøgningen kan behandles efter reglerne i Servicelovens §115. 

Derudover indeholder Serviceloven bestemmelser om merudgiftsydelse til børn (§41) og voksne (§100) og mulighed for boligændringer (§116). 

Sektorsamarbejde 

Der kan opstå problemer for borgeren, hvis der er tvivl om hvilken sektor, der skal yde hjælpemidlet. 

Der kan også opstå problemer i forbindelse med sektorskift. 

Det er derfor nødvendigt, at sagsgangen imellem sektorerne lettes, og at samarbejdet mellem sektorerne smidiggøres og udbygges mest muligt – så borgeren altid er sikret de nødvendige hjælpemidler. 

Behandlingsredskab eller hjælpemiddel 

Et produkt kan være både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Om det er det ene eller det andet, afhænger af sammenhængen og altså en konkret og individuel vurdering af om det er et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel. 

Sygehussektoren / Sektoransvarlighed 

Afgrænsningscirkulæret angiver retningslinjer for afgrænsning af behandlingsredskaber, hvor udgiften afholdes af sygehusvæsenet. 

Behandlingsredskaber, hvor udgiften afholdes af sygehusvæsenet, er apparatur og hjælpemidler 

  • som patienten får som led i eller som fortsættelse af den behandling, der er påbegyndt på sygehuset, og som i reglen anvendes under kontrol af sygehuset, inden tilstanden er stationær 
  • som indopereres under indlæggelse på sygehus 
  • som ordineres af sygehuset og anskaffes til mere eller mindre permanent brug i hjemmet, men hvor patienten har fået undervisning i brugen på sygehuset eller er under en vis kontrol på sygehuset 

Cirkulæret er vejledende og det kan derfor ikke udelukkes, at de eksempler der er på hjælpemidler i cirkulæret, i visse tilfælde må betragtes sim behandlingsredskaber, som sygehusvæsenet skal afholde udgiften til. 

Eksempelvis produkter, som er en integreret del af et andet produkt, eller i øvrigt er nødvendigt for anvendelsen af dette produkt – disse skal bevilges sammen med det primære produkt, af den sektor, der er ansvarlig for ydelsen. 

Ankestyrelsens principmeddelelser om hjælpemidler og forbrugsgoder 

Der er tale om en ikke udtømmende liste over principmeddelelser, der udvalgt for at belyse den almindelige praksis. 

40-19 

Principmeddelelsen fastslår, at et el-køretøj er et forbrugsgode, hvortil der som udgangspunkt kan ydes støtte til køb med 50 procent af prisen på et almindeligt standardprodukt. I særlige tilfælde har et el-køretøj reelt ikke en anden funktion end at fungere som et hjælpemiddel på linje med andre egentlige hjælpemidler. Hvis et el-køretøj udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for borgeren, bevilges det med den fulde anskaffelsespris. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a8993bfa-f9cd-4c7f-be0c-7de7632e055f

30-17 

Principmeddelelsen fastslår, at et produkt kun kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven, når det ikke kan bevilges efter anden lovgivning. Dette følger af servicelovens bestemmelse om subsidiaritetsprincippet. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/d2b73de2-ad80-4050-9641-83503fc779bb

C-24-02 

En armamputeret ansøger fandtes, på baggrund af en konkret vurdering, berettiget til at få bevilget en æstetisk (kosmetisk) hånd som et hjælpemiddel. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ec31f592-68d8-462f-8d2f-d62695bfa5b2

133-10 

Ansøger havde ret til en hverdagsprotese, selvom hun allerede havde en arbejdsprotese. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ad57a87c-8973-4427-82c6-896aa4557832

15-13 

Principmeddelelsen fastslår, at der normalt ikke kan ydes støtte til hjælpemidler, som ansøger selv har anskaffet, inden bevilling. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/4b1065d8-9876-4cfb-9388-dd9041611af3

13-13 

Principmeddelelsen fastslår, at det er et almindeligt socialretligt princip, at der som udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til udgifter, som en borger har påtaget sig, inden han har søgt kommunen om hjælp. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/86423eb8-d579-49cc-9256-854a06fe17a9

De konkrete mødesager 

Transkønnede – Penisproteser 

De første 4 sager, der er medtaget i notatet, handler alle om transkønnet mænd, der ansøger om penisprotese. 

Det fastslås at en mand uden mandlige kønsorganer, må anses for at være omfattet af personkredsen, der kan have ret til hjælpemidler, hvis væsentlighedskriteriet er opfyldt. 

I gennemgangen af de 4 sager, fremgår det at følgende årsager til at ønske en penisprotese, ikke er tilstrækkelige for at opfylde væsentlighedskriteriet 

  • Føler sig sårbar på grund af manglende kropsdel, eksempelvis i om- og afklædningssituationer i svømmehal, træningscenter, til fysioterapibehandling o. Lign. 
  • Føler sig særligt sårbar ved ikke at kunne lade vandet stående i forbindelse med byture, teltture med venner m.v. 
  • Psykisk belastning på grund af manglende penis, blandt andet fordi han ikke kan gå i det tøj han vil, uden at det afslører at han ikke har en bule i bukserne 
  • Vil kunne deltage i flere sociale aktiviteter 
  • Til brug for når han går nøgen rundt derhjemme, er nøgen med sin kæreste eller i bad eller svømmehal med sin søn 
  • Ønsker at kunne lade vandet stående, eksempelvis på fisketure, i skoven, til festival o. Lign. 

Det fremgår, at Ankestyrelsen vurderer, at en genstand der medfører, at en borger kan have et sexliv i overensstemmelse med sit køn, opfylder væsentlighedskriteriet. 

Det skal dog undersøges, hvilken genstand der er bedst egnet og billigst i forhold til at kompensere borger i forhold til samleje. 

Diabetespatienter – Glukosemåleapparat Freestyle Libre 

De næste 16 sager omhandler diabetespatienter og mulighed for at få glukosemåleapparatet FreeStyle Libre eller Freestyle Libre 2. 

I gennemgangen af sagerne, fremgår det at følgende årsager til at ønske en Freestyle Libre eller FreeStyle Libre 2 ikke er tilstrækkelige for at opfylde væsentlighedskriteriet 

  • Det at FreeStyle Libre 2 har en alarmfunktion, fører ikke til at den i væsentlig yderligere grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne (borger har allerede en Freestyle Libre) 
  • Borger har velreguleret diabetes og synes det er svært at forene almindelige bivirkninger ved traditionelt testmateriale med computerarbejde.  
    Da de beskrevne gener ikke er udover hvad der kan forventes, er der ikke tale om en væsentlig yderligere afhjælpning, og det vurderes heller ikke nødvendigt for at borger kan udføre et erhverv 
  • Borger har en ikke velreguleret diabetes. Det er ægtefælle der måler blodsukker, derfor er FreeStyle Libre ikke et hjælpemiddel for borgeren (se også principmeddelelse 30-17) 
  • Øgning af livskvalitet 
  • Forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau 

I gennemgangen af sagerne, fremgår det at følgende årsager til at ønske en Freestyle Libre eller FreeStyle Libre 2 er tilstrækkelige for at opfylde væsentlighedskriteriet 

  • Borger har haft velreguleret diabetes i mange år og har nu nervebetændelse i fingrene på grund af blodsukkermålingerne. Borger har et aktivt udendørsarbejde og skal måle blodsukker mange gange om dagen. 
  • Hvis borger har særlige fysiske gener, herunder nedsat følelse i fingerspidserne eller et særligt behov for mange daglige blodsukkermålinger 
  • Når det er af stor betydning for borgers arbejdssituation at der måles blodsukker via FreeStyle Libre/ikke traditionelt testmateriale 

Læs hele praksisnotatet her: https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2022/nyt-praksisnotat-om-hjaelpemidler-og-forbrugsgoder  

Se også vores artikel om principmeddelelse 20-22 om kompressionsstrømper og netop afgrænsningen af om det er behandlingsredskab eller hjælpemiddel 

Du finder den her:  https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2022/12/01/ankestyrelsens-principmeddelelse-20-22-om-hjaelpemiddel-kompressionsstroemper-afgraensning-behandlingsredskab/

Ankestyrelsen ændrer praksis i sager om beregning af boligstøtte

Ankestyrelsen fastslår i principmeddelelse 27-22 at en registreret indkomst som hovedregel indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten den måned, hvor indkomsten er registreret som udbetalt og beskattet i Skattestyrelsens indkomstregister.


Hvis boligstøttemodtager kommer med oplysninger til de indkomster som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med genberegningen af den månedlige boligstøtte, skal myndighederne foretage en konkret vurdering af, om der er grundlag for at periodisere indkomsten til den/de måned(er), som indkomsten faktisk vedrører.

Ankestyrelsen har siden december 2021 sat de sager i beo, der vedrører praksisændringen.

Borgere kan kontakte Anketyrelsen

Ankestyrelsen har ved en søgning i vores journalsystemer identificeret de borgere, der muligvis kan være berørt af praksisændringen, og vi tager direkte kontakt til de pågældende med nærmere vejledning om, hvordan de skal forholde sig.

Hvis du mener, at spørgsmålet kan være relevant for en afgørelse, der er truffet over for dig, og du ikke hører fra os, kan du kontakte os. Vi vil da tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage din sag.
Der kan være sager, hvor et krav er forældet

Du kan læse mere om praksisændringen her: https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2022/ankestyrelsen-aendrer-praksis-i-sager-om-beregning-af-boligstotte

Du kan læse principmeddelelse 27-22 her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/5625c326-512d-4430-865a-c1f9e8e0248e

Historisk mange fleksjobvisiterede i arbejde

Selvom der er flere borgere, der visiteres til fleksjob, har ledigheden blandt fleksjobvisiterede aldrig været lavere end nu.

De sidste 10 år er ledigheden blandt fleksjobvisiterede fra lige knap 25% til ca. 10%, til trods for at antallet af borgere i fleksjobordningen er vokset med næsten 60% i samme periode.

Inden valget blev udskrevet, forhandlede daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgård med forligskredsen om en kritisk gennemgang af førtidspensions- og fleksjobreformen – det bliver spændende at se hvad der sker, når den nye regering er dannet og trukket i arbejdstøjet.

Læs hele nyheden her: https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2022/10/historisk-mange-fleksjobvisiterede-i-arbejde/

Ankestyrelsens årsopgørelse for sagsbehandlingen i 2021, fra august 2022 

Afgjorte kommunale sager i Ankestyrelsen 2019 – 2021 

2019: 24.027 sager 

heraf er 7.910 sager fra Aktivloven og 3.882 fra sygedagpengeloven 

2020 : 23.599 sager 

heraf er 5.805 sager fra Aktivloven, 1.035 fra LAB og 3.900 fra sygedagpengeloven 

2021 : 20.097 sager 

heraf er 6.325 sager fra Aktivloven, 1.233 fra LAB og 3.549 fra sygedagpengeloven 

Nøgletal for sagsbehandlings- og liggetider 

Sagsbehandlingstiden er den tid der går fra Ankestyrelsen modtager en sag, til den er afsluttet. 

Liggetiden udtrykker hvor lang tid, der i gennemsnit er gået siden Ankestyrelsen modtog de sager, der endnu ikke er afgjort. 

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kommunale sager i Ankestyrelsen har været som følger 

2019: 4,1 måneder 

2020: 4    måneder 

2021 : 3,3 måneder 

Den gennemsnitlige liggetid for kommunale sager i Ankestyrelsen har været som følger 

2019: 3,1 måneder 

2020: 3     måneder 

2021: 2,8 måneder 

Nøgletal for omgørelsesprocenter 

Aktivloven 

 Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
2019 68% 20% 12% 32% 
2020 71% 17% 12% 29% 
2021 74% 15% 12% 26% 

Sygedagpengeloven 

 Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
2019 82% 11% 7% 18% 
2020 82% 11% 8% 18% 
2021 82% 11% 8% 18% 

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats 

 Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
2020 85% 10% 5% 15% 
2021 82% 9% 8% 18% 

Behandlede kommunale sager i alt 

 Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
2019 67% 14% 18% 33% 
2020 71% 12% 18% 29% 
2021 74% 10% 16% 26% 

Du kan læse hele statistikken her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-arsopgorelse-for-sagsbehandlingen-i-2021

Ankestyrelsens statistik over kritik af formelle sagsbehandlingsfejl i 2021, fra august 2022 

Formålet med statistikken er at give et overordnet billede af hvilke formelle regler, der volder problemer ved førsteinstanserne (kommunerne, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Udbetaling Danmark, Seniorpensionsenheden m.fl.). 

Der er alene tale om en statistisk over fejl vedrørende de formelle regler som blandt andet beskrives i forvaltningsloven, og den er tænkt som et supplement til Ankestyrelsens statistik over sagsudfald (den finder du her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/sagsbehandlingstider/sagsudfald-og-nogletal)  

Statistikken kan således bruges som et pejlemærke for kvaliteten af den sagsbehandling der foregår i førsteinstanserne. 

Formelle regler 

De vigtigste formelle regler er dem der kan have betydning for sagens udfald og er blandt andet 

  • Borgerens ret til at komme med bemærkninger til oplysningerne, inden sagen bliver afgjort – altså partshøring 
  • Alle nødvendige og korrekte oplysninger skal være i sagen inden der træffes afgørelse – Undersøgelsesprincippet 
  • Borgeres ret til at få en forklaring på, hvordan man er nået frem til afgørelsen – Begrundelse 

Disse regler er særligt vigtige, da en manglende overholdelse kan føre til at en afgørelse bliver ugyldig. 

Samlet resultat 

Statistikken viser en lille forbedring i det samlede resultat, da der er registreret formelle fejl i 16% af sagerne fra 2021, hvor der i 2020 var fejl i 18%. 

De 3 hyppigste formelle fejl er 

  1. Undersøgelsesprincippet 
  1. Kravene til begrundelse af afgørelsen 
  1. Overholdelsen af tidsfrister 

Kommunale social- og beskæftigelsessager 

Der er registreret fejl i 24% af sagerne fra 2021, hvilket er på niveau med 2020. 

De 3 hyppigste formelle fejl er også her 

  1. Undersøgelsesprincippet (er ikke overholdt i 8% af alle kommunale sager) 
  1. Kravene til begrundelse af afgørelsen 
  1. Overholdelsen af tidsfrister 

Du kan læse hele statistikken her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-statistik-over-kritik-af-formelle-sagsbehandlingsfejl-i-2021

Kommunernes oplevelser med samarbejdspartnere i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol – publiceret august 2022 

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af samarbejdet med såvel interne som eksterne aktører i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i etniske minoritetsfamilier. 

Det er der kommet en 79 sider lang publikation ud af, hvor vi her vil gengive de vigtigste hovedpointer, herunder de konkrete bud på, hvordan samarbejdet i disse sager kan styrkes. 

Undersøgelsen omhandler både børne- og voksenområdet, og da der i disse sager kan være en tæt sammenhæng, fremhæver vi pointer fra begge områder, selvom vores normale fokus er på beskæftigelsesområdet. 

Gennemgangen starter med det sidste kapitel i undersøgelsen, da vi her får kommunernes gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet om disse sager. 

Gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet om sager, hvor der er æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 

  • Det gode samarbejde er afhængigt af, at parterne har kendskab til hinanden og hinandens faglighed, herunder nem adgang til kontaktoplysninger på konkrete personer i samarbejdet 
  • Det er en barriere, at det der endnu ikke er udpeget videnspersoner på alle områder i kommunen, eller at viden går tabt ved udskiftning af medarbejdere 
  • Det er en barriere, at deling af viden i konkrete sager er besværliggjort af tavshedspligten, da dette kan føre til at der udføres parallelt arbejde i sagerne i forskellige forvaltninger 

Helt konkret peges der på at følgende tiltag kan gavne sagsbehandlingen af sagerne 

  • Kendskab til hinanden – ikke bare via kontaktoplysninger, men gennem møder, kursusdage og sparring, så man lærer hinanden og hinandens fagligheder at kende – både eksternt og internt 
  • Tilgængelighed via direkte telefonnumre og faste kontaktpersoner ved de forskellige samarbejdspartnere 
  • Konkrete handleplaner, arbejdsgange og actioncards 
  • Løbende fokus på emnet, så viden består trods udskiftning af medarbejdere 

Hvordan får kommunerne mistanke og viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol? 

På børneområdet er det typisk gennem underretninger eller i forbindelse med rådgivernes eget arbejde med familierne og børnene. 

De fleste underretninger kommer fra skoler. Derudover får de underretninger fra andre afdelinger i kommunen. 

På voksenområdet er det typisk via rådgivernes samtaler med en borger, eksempelvis når der stilles krav til borger som denne har svært ved at efterleve, eller når et andet familiemedlem insisterer på at være med ved samtalerne på kommunen. 

Hvordan er kommunerne organiseret omkring håndtering af sager der omhandler æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol? 
 

De kommuner der indgår i undersøgelsen, har alle udarbejdet enten en beredskabsplan eller en handlingsplan, der indeholder procedurer for, hvordan der skal handles i denne type sager. 
Dette opleves som en stor hjælp i arbejdet, da det giver klarhed over handlemuligheder og hvem der kan kontaktes for yderligere hjælp. 

I enkelte tilfælde er der særligt ansvarlige rådgivere eller teams på børneområdet, der tager sig af disse sager. 

De fleste kommuner har udpeget en vidensperson i hver afdeling, der skal fungere som sparringspartner for andre medarbejdere. 
Videnspersoner inddrages typisk ved opstarten af sagen, men kan også inddrages løbende, og der er en oplevelse af at disse giver tryghed i sagsbehandlingen. 

Nogle kommuner har gode erfaringer med at lave en samarbejdsgruppe med videnspersonerne. 

Generelt bruges der intern sparring i disse sager og i nogle tilfælde sparring med ledelsen. 

Kommunerne er generelt gode til at samarbejde på tværs af børne- og familieafdelingen, jobcentret og ydelsesteamet, og oplever at dette giver en bedre og mere helhedsorienteret sagsbehandling, 

Kommunernes eksterne samarbejdspartnere i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 

Der er ikke noget entydigt billede af hvornår og hvordan kommunerne samarbejder med eksterne aktører. 

En primær samarbejdspartner på både børne- og voksenområdet er de regionale sikkerhedskonsulenter, hvor der typisk samarbejdes om sparring, konkrete værktøjer og sikkerhedsvurderinger. 

På voksenområdet samarbejdes der også en del med krisecentre, både under opholdet og i overgangen fra krisecenter til eget hjem. 

På børneområdet samarbejdes der også med skoler, daginstitutioner og andre aktører i forhold tik barnet. 

Der samarbejdes også med sundhedspersonale, især i voksensager, men dette samarbejde er udfordret af sundhedspersonalets manglende viden om negativ social kontrol. 

Kommunerne samarbejder også med tolke, og her peges der på udfordringer med tolke der kender de berørte familier og ikke altid overholder deres tavshedspligt. 

I forbindelse med opkvalificering af medarbejdere, samarbejder kommunerne med SIRI og Udlændingestyrelsen. Der er også mulighed for at kontakte VISO i særligt specialiserede og komplicerede sager på det sociale område. 

Kommunernes samarbejde med politiet i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 

Politiet inddrages i sager, når der er trusler, vold eller overgreb involveret. Nogle gange samarbejdes der også med politiet, hvis en ung er stukket af hjemmefra på grund af negativ social kontrol, eller politiet inddrages i undervisning af borgere i målgruppen for negativ social kontrol. 

Det opleves som en klar fordel, hvis der er faste kontaktpersoner ved politiet, som kommunen har adgang til. 

Der peges på udfordringer i forhold til at kunne dele oplysninger kommune og politiet imellem på grund af tavshedspligten. 

Du kan læse hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuners-oplevelser-med-samarbejdspartnere-i-sager-om-aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-kontrol

Ny lovbekendtgørelse samler seneste ændringer på sygedagpengeområdet 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har samlet de seneste lovændringer på sygedagpengeområdet i en ny lovbekendtgørelse. (BEKG. 1263 af 2. september 2022) 
Der er således ikke tale om lovændringer, men en samlet præsentation af den gældende lov. 

Der er tale om de mange lovændringer der har været i forbindelse med Covid-19 – dem går vi ikke nærmere ind i, dem har vi beskrevet i tidligere nyhedsbreve. 

Det fremgår også, at reglerne om at ”personer der er straffet for vold mod børn er udelukket fra at kunne få sygedagpenge fra kommunen i en 3-årig karantæneperiode” er indeholdt i lovbekendtgørelsen – og det vil vi se nærmere på herunder. 

Personer der er straffet for vold mod børn er udelukket fra at kunne få sygedagpenge fra kommunen i en 3-årig karantæneperiode 

Bestemmelsen fremgår af sygedagpengelovens §71c og er trådt i kraft 1. maj 2022.  

Ændringen finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden. 

§ 71 c. En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. 
   Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1. 
   Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage. 

Som det fremgår, har man ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis man er idømt frihedsberøvende straf for vold mod børn.  
De 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor fængselsstraffen eller anden straf er udstået. 

Umiddelbart finder vi, at det giver visse udfordringer i den daglige sagsbehandling, hvis vi skal udmønte den regel. 

Et tænkt eksempel: 

Borger er den 1. maj 2020 dømt for vold mod børn. Strafafsoner i perioden 1. november 2020 – 31. marts 2021. 

Borger har dermed ikke ret til sygedagpenge i perioden 1. april 2021 – 31.03.2023. 

Borger sygemeldes fra sit arbejde 5. august 2022 og der indgår anmodning om sygedagpenge til kommunen. 
Der er ingen spørgsmål på Oplysningsskemaet der beder borger om at redegøre for strafretlige forhold. 
Vi forestiller os umiddelbart, at det er de færreste sagsbehandlere, der ved første samtale spørger; Er du tidligere dømt for vold mod børn? 

Vi har aldrig oplevet en praksis i kommunerne, hvor der indhentes straffeattest ved opstart af sygedagpengesager. 

Så hvordan skal den regel administreres i praksis? 
Vi har kigget i lovforslaget, i håb om at blive klogere, og her er hvad vi fandt; 

  • Arbejdsgiver har ikke ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen, hvis der udbetales løn under sygdom til en person, der er dømt for vold mod børn 
  • Refusion der er udbetalt til arbejdsgiver inden kommunen er bekendt med en dom, der medfører udelukkelse fra sygedagpenge, kan kun kræves tilbagebetalt hvis arbejdsgiver har handlet i ond tro 
  • I tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger konstaterer, at en person har modtaget dagpenge fra kommunen efter sygedagpengeloven i den 3-årige karantæneperiode, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at personen skal betale sygedagpengene tilbage 

Der er i lovforslaget vedrørende §71c intet beskrevet om, hvordan bestemmelsen skal administreres. 

Derfor har vi kigget på §71a der er indført i 2017 og §71b der også er indført i 2017, men ændret i 2020, og indeholder lignende regler om udelukkelse af retten til sygedagpenge, hvis der er begået visse strafbare forhold, og her finder vi følgende; 

  • Der kan træffes afgørelse uden forudgående partshøring i disse sager 
  • Anklagemyndigheden orienterer kommunen om at der er faldet dom 

Vi må således konstatere, at der er tale om en regel der bringes i spil, hvis kommunen får oplysning om domme via Udbetaling Danmark eller fra anklagemyndigheden. 

Selvfølgelig skal den enkelte sagsbehandler også være opmærksom på, om der i den generelle oplysning af sagen fremkommer oplysninger der giver anledning til at spørge yderligere ind til forhold, der kan udelukke retten til sygedagpenge som følge af lovens §71a, §71b eller §71c. 

Har I nogle erfaringer med disse bestemmelser ude i praksis? Så skriv endelig en kommentar her under indlægget, så vi kan vidensdele. 

Du kan læse nyheden fra STAR her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2022/09/ny-lovbekendtgoerelse-samler-seneste-aendringer-paa-sygedagpengeomraadet/  

Du kan læse hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1263  

Tema – Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen 

Indledning 

Ankestyrelsen har offentliggjort en undersøgelse om, hvad der sker, når unge med handicap, hvis forældre har modtaget støtte efter serviceloven, fylder 18 år og overgår til voksenbestemmelserne. 

Formålet med undersøgelsen er at belyse: 

• Hvilke former for støtte de unge modtager før og efter det fyldte 18. år.  
Herunder om der er indikationer på manglende støtte efter det fyldte 18. år og hvilke generelle juridiske og socialfaglige betragtninger, sagerne giver anledning til. 

• Hvordan de unge oplever overgangen fra støtte efter børnebestemmelserne til støtte efter voksenbestemmelserne i serviceloven. 

• Hvordan kommunen håndterer overgangen fra barn til voksen, herunder oplevede udfordringer og gode erfaringer. 

I undersøgelsen henvises blandt andet til SEL §19a, som pålægger kommunen at påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år. 

Målgruppen for bestemmelsen er blandt andet unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når den unge modtager hjælp efter SEL.  

Bestemmelsen gælder også, når forældremyndighedsindehavere modtager hjælp på grund af den unges funktionsnedsættelse.  Forberedelsen skal være færdig i så god tid, at hjælpen kan sættes i gang umiddelbart efter den unge er fyldt 18 år. 

Følgende forhold vedrørende den unge skal indgå i arbejdet med forberedelsen: 

  • Behov for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen. 
  • Uddannelse 
  • Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag 
  • Boligforhold 
  • Sociale forhold 
  • Andet relevant 

Undersøgelsen har inspireret os til at se nærmere på forskellige aspekter, der skal overvejes i arbejdet med forberedelsen af overgangen. Der ses ikke kun på indsatser for de unge men også mulige indsatser i forhold til deres forældre. 

Læs hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-undersogelse-om-stotte-til-unge-med-handicap-i-overgangen-fra-barn-til-voksen 

Indsatser efter det 18 år og enkelt undtagelse 

De former for støtte, der forekommer oftest i de gennemgåede sager er: 

  • socialpædagogisk støtte og ekstern bostøtte efter servicelovens § 85,  
  • særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse efter STU-lovens § 2 og  
  • førtidspension efter pensionslovens § 20.  

Derudover får nogle unge merudgifter efter servicelovens § 100, afløsning/aflastning efter servicelovens § 84, midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og hjælpemidler SEL §112. 

Unge under 18 år og en anelse om de unge over 18 år. 

For straks at bryde systematikken ser vi først på muligheder for nogle beskæftigelsesrettede tilbud til de unge under 18 år. 

I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) kan unge under 18 år, der har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats i form af virksomhedspraktik (kap.11) eller vejledning og opkvalificering (kap. 14), få sådan en indsats. 

Der er tale unge, der ikke får – eksempelvis – en praktik efter anden lovgivning. Vi vælger at nævne denne mulighed, fordi en nedsat funktionsevne ikke i sig selv udelukker fra en indsats efter LAB, hvis indsatsen vurderes at være den rigtige for den unge.  

Med hensyn til de unge over 18 år gælder reglerne i LAB som for alle andre unge, hvis den unge med handicap opfylder betingelsen for at få uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Her ser vi væk for de særlige regler, der gælder for unge på STU, som kan få ydelsen uafhængigt af en eventuel formue. 

For unge, der har formue, kan de – hvis de er relevant – få en indsats for personer, der ikke modtager en forsørgelsesydelse – de såkaldte selvforsørgere (LAB §6, nr.12). 

Førtidspension 

Som nævnt i indledningen pålægger SEL §19a kommunerne at påbegynde en 

tværgående og helhedsorienteret forberedelse, allerede når den unge fylder 16 år.  

I den forbindelse finder vi det vigtigt at pointere, at der er nogle unge, som skal have tilkendt førtidspension i forbindelse med det 18. år.  

Det er den aktuelle handlekommune, der har ansvaret for at oplyse sagen og træffe afgørelse om førtidspension, inden den unge fylder 18 år.  

I den forbindelse vil vi gerne rette fokus på vigtigheden af, at kommunen i disse sager påbegynder indsamlingen af de nødvendige oplysninger i god tid, inden tilkendelsen skal ske.  

Det kan derfor være nødvendigt, at den afdeling, der har ansvaret for indsatsen frem til den unges 18.år, retter henvendelse til den instans i kommunen, der har ansvaret for tilkendelsen af førtidspension for at afklare, hvilke krav der stilles til oplysningsgrundlaget.  

Desværre ser vi eksempler på, at afgørelsen trækker ud på grund af manglende oplysninger. 

Værgemål 

Undersøgelsens målgruppe er blandt andet unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. For en del af disse unge gælder, at de kan have behov for en værge.  

Det vil naturligvis være individuelt, om der er behov for en værge.  

Hvilken type værgemål der er behov for, og omfanget af værgemålet beror også på en konkret vurdering.  

Det er kommunens ansvar at være opmærksom på, om den unges funktionsniveau gør, at den unge har behov for en værge. Derfor er det også kommunerne der har ansvaret for, at der i disse situationer vejledes om værgemål inden den unge fylder 18 år. 

Det fremgår af undersøgelsen, at Ankestyrelsen i flere sager bemærker, at der burde være blevet vejledt om værgemål inden, den unge fylder 18 år, men at det ikke fremgår af sagernes akter, at denne vejledning er givet. 

Det er et område, der er særdeles vigtigt at være opmærksom på, fordi forældremyndigheds-indehaveren ikke kan agere efter den unges 18. år, hvis den unge ikke har tilstrækkelig handleevne til at give et samtykke.  

Dernæst er det vigtigt at pointere, at behandlingen af værgesager ofte tager flere måneder. 

Hvad med forældrene? Fra Tabt arbejdsfortjeneste til fuldtidsarbejde  

Tabt arbejdsfortjeneste 

Tabt arbejdsfortjeneste ydes til forældre, der forsørger et hjemmeboende barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.  

Det er en betingelse at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.  

Efter det fyldte 18. år er der ikke mulighed for at yde tabt arbejdsfortjeneste til forældrene. 

Tabt arbejdsfortjeneste bevilges efter Servicelovens §42. 

Når tabt arbejdsfortjeneste ophører 

VISO anbefaler, at forældrene rådgives i god tid om de ændringer, som overgangen vil medføre i sager, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste i et større omfang, og hvor forældrene skal tilbage til arbejdsmarkedet eller overgå til anden form for forsørgelse i forbindelse med, at den unge fylder 18 år. 

Kommunen kan overveje at tilpasse støtten op til det fyldte 18. år med henblik på at sikre en mere glidende overgang og overveje om der med afsæt i den forberedelse, som kommunerne er forpligtede til at gennemføre efter servicelovens § 19 a, eventuelt er grundlag for at lægge en plan for, hvordan overgangen bedst tilrettelægges for hele familien.  

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at der er mulighed for at bevilge afløsning/aflastning inden det fyldte 18. år, hvis kommunen ud fra en konkret og individuel vurdering ser, at støtten kan gavne den unge og familien.  

Det kan være særligt udfordrende at justere bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste, når den unge har svært ved at deltage i aktiviteter, er hjemme i løbet af dagen og oplever social isolation på grund af skolevægring og psykiske udfordringer.  

Der er dog også gode erfaringer med, at bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste kan justeres ved at bevilge personlig pleje, aflastning eller ledsagelse foretaget af andre end den unges pårørende efter servicelovens §§ 41, 45 og 44, jf. § 83 eller 84.  

Af hensyn til den unges behov kan kommunen lade en forælder varetage støtten for den unge i hjemmet efter den unge er fyldt 18. år.  

Bevillingen kan eksempelvis ske efter følgende bestemmelser 

• Selvudpeget hjælp efter serviceloven § 94  

• Kontant tilskud efter serviceloven § 95  

• Ledsager efter serviceloven § 97 

Lundsteen og Wiederquist henleder opmærksomheden på, at det også i denne type sager er relevant med et godt tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger i kommunen. 
Vi anbefaler at give arbejdsgangene for disse sager et gennemsyn, for at sikre helhedsorienteret sagsbehandling, tværfaglige forum og vidensdeling. 

Afdækning af langvarige kontanthjælpsforløb 

En arbejdsgruppe i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gennemført en afdækning af lange kontanthjælpssager.   

Afdækningen består af  

  • en sagsgennemgang af 375 langvarige kontanthjælpssager fra 25 forskellige kommuner,  
  • en kvantitativ analyse af kontanthjælpsmodtagere baseret på registerdata, samt  
  • en kvalitativ analyse baseret på interviews og workshops med kommuner. 

En af konklusionerne er, at mange i målgruppen lever med en lang række udfordringer ud over ledighed, som vedrører social-, sundheds- og familieforhold.  Tilsammen er det udfordringer, som besværliggør forløbet for både borgeren og sagsbehandleren grundet eksempelvis afbud, fravær og fritagelser fra indsats. Der er ikke noget der tyder på, at kommunerne underprioriterer langvarige kontanthjælpssager.  

Undersøgelsen viser, at langvarige kontanthjælpsmodtagere får en aktiv indsats på lige fod med borgere, der har modtaget kontanthjælp i kortere tid, men at indsatsen vil kunne styrkes ved et øget jobfokus og et klarere incitament til lønnede timer. 

Læs hele undersøgelsen her: https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2022/09/afdaekning-af-langvarige-kontanthjaelpsforloeb/