Nyhedsbrev

Udgivet den

Reglerne for ansættelse af fleksjobbere i ægtefælles virksomhed lempes 

Fremover kan man ansættes i fleksjob som lønmodtager i både personligt drevne virksomheder og selskaber. 

Siden 2008 har det kun været muligt at blive ansat i fleksjob i sin ægtefælles virksomhed, hvis den var personligt ejet. 
Men fra den 8. september 2021 kan man også blive ansat i sin ægtefælles selskab. 

I begge tilfælde er flekjobbet omfattet af reglerne for ansættelse i fleksjob med flekslønstilskud som lønmodtager. 

Man kan fortsat ikke ansættes som lønmodtager i en virksomhed man selv er medejer af, da man så betragtes som selvstændig. Her kan man få tilskud til selvstændige, hvis betingelserne er opfyldt. 

Hvornår betragtes man som selvstændig – og får tilskud til selvstændig virksomhed? 

Man anses for at drive selvstændig virksomhed, hvis man deltager i driften af den ene ægtefælles eller begge ægtefællers personligt ejede virksomhed eller i et selskab, hvor ægtefællerne har bestemmende indflydelse. 

Hvornår betragtes man som lønmodtager – og kan ansættes i fleksjob med flekslønstilskud? 

  1. Man er visiteret til fleksjob efter reglerne om fleksjob til lønmodtagere 
  2. Der er indgået en lønaftale mellem ægtefællerne, eller en løn- og ansættelsesaftale med selskabet 
  3. Man må ikke selv eje en del af selskabet 
  4. Begge ægtefæller skal deltage i driften af den ene eller begge ægtefællers virksomhed 

Hvad nu hvis…. 

Hvordan skal man forholde sig, hvis borger før 8. september 2021 er ansat i fleksjob som lønmodtager i ægtefællens selskab – altså et ulovligt etableret fleksjob? 

Kan man ændrer borgers visitation til at være visiteret til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne? 
Nej – det kan man ikke. 

En borger er enten fleksjobvisiteret eller visiteret til et tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne.  
Der er tale om to forskellige ordninger med forskellige vurderinger af arbejdsevnen.  

Hvad er konsekvensen?

Det må antages at både borger og arbejdsgiver har handlet i god tro, hvorfor der ikke kan sanktioneres eller kræves tilbagebetaling af det udbetalte flekslønstilskud. 

Fleksjobbet skal bringes til ophør. 

Og så kan det – med de nye regler bekendtgørelse 1770 af 6. september 2021 – genetableres på lovlig vis.  

Link til pressemeddelelse: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/08/regler-for-ansaettelse-af-fleksjobbere-i-aegtefaellers-virksomheder-bliver-lempet/  

Link til bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1770

Udgivet den

Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren 

Slutevaluering af et frikommuneforsøg (2016-2020) udarbejdet af VIVE 

I artiklen fokuseres på nogle udvalgte dele af evalueringen, som er spændende læsning. 

Regeringen og KL blev i kommuneøkonomiaftalen for 2016 enige om at lave et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2020.  

Forsøget Én plan skulle skabe en mere helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse udfordringer. Formålet var at borgerne i målgruppen i højere grad ville blive i stand til at mestre eget liv og komme tættere på en tilknytning til arbejdsmarkedet.  

I forsøget indeholdt kommunernes indsatser disse kerneelementer: 

  • Borgeren har én plan 
  • Borgeren har færre indgange til forvaltningen 
  • Der arbejdes med progressionsmålinger 
  • Mål og opgaveløsning integreres på tværs af kommunens fagområder med sigte på kontinuitet og sammenhæng. 

Formålet med slutevalueringen er at informere og inspirere det videre arbejde med at understøtte borgerprogression gennem helhedsorienterede indsatser. Det er særlig relevant for implementeringen af den kommende hovedlov at identificere hvad der virker og hvilke barrierer der findes for det tværfaglige arbejde. 

Forsøget har været opdelt i tre klynger af helhedsorienterede indsatser for henholdsvis  

  • voksne, 
  • unge og  
  • familier. 

Bedre samarbejde med borgerne – Her går det godt: 

Det er med forsøget lykkedes at skabe en indsats, som mange af de deltagende borgere oplever som et markant forbedret samarbejde med kommunen. De oplever en god relation og støtte til at opnå̊ deres mål.  

Nogle af borgerne oplever også̊ at komme i job eller uddannelse og/eller en bedre trivsel og et bedre helbred. Rapporten konkluderer derfor, at der gennem forsøget er skabt en positiv forskel i borgeres og familiers liv. 

Og dog: 

Der er dog også̊ borgere, der ikke oplever at have fået et bedre. De oplever også, at de ikke har fået en helhedsorienteret indsats, men at indsatsen har manglet blandt andet kontinuitet fra kommunens side.  

Kommunernes perspektiv på progression:  

Kommunerne oplever, at borgerne i højere grad kommer i beskæftigelse, og at der er mere tempo i forløbene.  

Det er også oplevelsen, at der er blevet ryddet op i langvarige forløb. Det drejer sig fx om borgere, der er røget ud af arbejdsmarkedet i forbindelse med en sygemelding eller en fyring og efterfølgende har været i kontanthjælpssystemet i mange år. Det er opfattelsen, at nogle borgere har fået enten ordinært job, fleksjob eller førtidspension gennem den tværfaglige tilgang. 

Borgerens mål set i forhold til progression:  

Den afsluttende undersøgelse med borgerne viser, at det ikke er alle borgere, der har haft et mål om lønnet beskæftigelse. 40 % af borgere, i voksen- og ungeklyngerne, der har deltaget i undersøgelsen, havde fuldtidsarbejde som mål. Det svarer til den del, der oplyser, at de har fået opfyldt deres mål. 

I job:

Evalueringen indeholder en række cases, som viser, hvordan det er lykkedes at hjælpe borgere, som har været længe i kontanthjælpssystemet, videre til job.  

I casene er det i høj grad i familiecases, at der er eksempler, hvor voksne borgere kommer i beskæftigelse. Her skabes der overskud til beskæftigelse ved at højne trivslen i familien. 

Cirka 1/5 af borgerne i voksen- og ungeklyngerne havde uddannelse som mål, og af disse angiver 57 % at være påbegyndt en uddannelse eller snart at påbegynde en uddannelse. 

Et mønster i casene med progression er, at der arbejdes parallelt med beskæftigelse og trivsel. Job og uddannelse bliver ikke udelukkende et mål, men også̊ et middel til at øge trivsel og troen på egen handlekraft.  

I familieindsatserne med progression er der i tråd hermed fokus på den positive afsmittende effekt af, at mor eller far kommer i arbejde.  

Det konkluderes på baggrund af de tilgængelige resultater om økonomi, at kommunerne på den lange bane – i tråd med forsøgets forandringsteori – arbejder ud fra en forventning om, at udgifterne til målgrupperne kan reduceres med en helhedsorienteret indsats.  

Kommunernes erfaringer med forsøgets omkostninger peger helt overordnet på, at der ikke har været stigende driftsudgifter og for nogle kommuner også tegn på faldende driftsudgifter, mens udviklingsomkostninger har været af et begrænset omfang.  

Disse vurderinger er dog forbundet med væsentlig usikkerhed, da det er svært at opgøre tværgående økonomiske investeringer og gevinster, hvilket i sig selv er en vigtig pointe.  

Læs hele evalueringen her: 

https://www.vive.dk/da/udgivelser/en-plan-for-en-sammenhaengende-indsats-sammen-med-borgeren-15785/

Udgivet den

Hvor går grænsen mellem indsatsviften og ressourceforløb? – AFG.18-21 

Afgørelsen definerer snitfladen mellem situationer, hvor en såkaldt ordinær indsats efter Beskæftigelsesloven (indsatsviften)er tilstrækkelig og hvornår betingelserne for at bevilge et ressourceforløb er opfyldt.  

Helt grundlæggende slår afgørelsen fast, at en person, der kan hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats (for eksempel ved brug af virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven), ikke er i målgruppen for et ressourceforløb. Det gælder også, selvom personen har en varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold. 

Tilbudsviften (almindelig beskæftigelsesrettet indsats) 

Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven (tilbudsviften). Tilbuddene kan gives hver for sig  – men også i kombination. Målet med indsatsen er, at personen hurtigst muligt opnår varig hel – eller delvis beskæftigelse. 

Hvis en person udelukkende har behov for beskæftigelsesrettede indsatser for at arbejdsevnen afklares eller udvikles, kan kommunen anvende indsatsviften. 

Ressourceforløb (tværfaglig indsats) 

Hvis personen har  

  • sammensatte komplekse problemer ud over ledighed og  
  • har behov for et helhedsorienteret forløb,  
  • hvor der skal iværksættes tværfaglige indsatser, 

kan personen være i målgruppen for et ressourceforløb.  

Tværfaglige indsatser defineres her som indsatser inden for beskæftigelsesområdet og social- og/eller sundhedsområdet. 

Desuden skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt 

  • personen enten har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,  
  • har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller 
  • kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. 

WQ kommentarer – Så langt er der ikke væsentlige nyheder. Vi vurderer dog, at det er nyttigt at få defineret begrebet indsatsviften så konkret overfor kravene til målgruppen for et resourceforløb. 

Tilbudsviften eller ressourceforløb? 

Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal visiteres til et ressourceforløb. 

Ved vurderingn er det relevant at overveje følgende: 

  • Har personen komplekse problemer, fx i form af helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold, m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang? 
  • Er der behov for yderligere lægelig udredning og/eller behandling for personens helbredstilstand? 
  • Er der allerede forsøgt med almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder støtte, og i så fald med hvilket resultat? 
  • Er der allerede iværksat støtte- og hjælpeforanstaltninger efter anden lovgivning og/eller er der behov for en tværfaglig indsats, som bedst kan varetages i et ressourceforløb? 
  • Er det nødvendigt med en længerevarende indsats på mindst 1 års varighed, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål? 

WQ kommentarer – Afgrænsningen ser klar og stringent ud. Det interessante er dog, at en håndhævelse af afgræsningen vel vil betyde, at en del af de borgere, der i dag bevilges ressourceforløb, vil skulle bevilges førtidspension uden først at have deltaget i et ressourceforløb. Dette passer fint med kravet om, at der skal være udviklingsmuligheder, når personen bevilges ressourceforløbet. Men hvordan passer det med tanken om, at langt størstedelen af personer, der skal have tilkendt førtidspension, ikke har deltaget i et ressourceforløb? Vi må vente og se, i hvilket omfang og hvordan afgørelsen vil påvirke kommunernes praksis. 

Læs hele afgørelsen her – https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a96ffd04-606c-411d-8b9a-3dd984ead71e

Trepartsaftale om arbejdsgiveres mulighed for at pålægge ansatte at forevise coronapas 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at arbejdsgiverne sikres en lovmæssig adgang til at pålægge ansatte at forevise et gyldigt coronapas. Hensynet er, at der på arbejdspladserne hurtigt og effektivt skal kunne sikres tryghed om smittesituationen, og at eventuel smitte blandt ansatte skal kunne bremses. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er desuden enige om at anbefale Folketinget, at den lov, som gav arbejdsgiverne mulighed for at pålægge ansatte at lade sig coronateste, genindføres, og arbejdsgivernes adgang til at pålægge ansatte at forevise gyldigt coronapas omfattes af loven. Det skal fremgå af lovbemærkningerne, at så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom, er saglighedskravet for at pålægge ansatte at vise coronapas opfyldt. Det vil desuden sige, at det skal fremgå, at arbejdsgiver skal leve op til en række procedurekrav. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derudover enige om, at arbejdsgiverne kan pålægge at anvende selvtest på arbejdspladsen i regi af den nye lov i det omfang, at de er CE-godkendte og anvendes i overensstemmelse med anvisningerne for testen. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er endelig enige om, at genindførelse af arbejdsgivernes mulighed for pålæg af test og indførelse af adgang til at kunne kræve, at ansatte foreviser coronapas skal gælde, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. 

Læs hele teksten her – https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/11/trepartsaftale-skal-give-virksomheder-mulighed-for-at-kraeve-coronapas/  

Udgivet den

Forsøg med varighed af praktik for modtagere af uddannelseshjælp – bek. nr.1755/2021 – §5 

Det er ikke fordi, der er tale om et helt nyt forsøg. Det udløber med udgangen af marts måned næste år. Men i forlængelse af lovforslaget (LF67) omtalt ovenfor, synes vi, at det er relvant at tage fat i interessante emner om modtagere af uddannelseshjælp. 

Derfor omtaler vi kort forsøget med delvis dispensation fra reglerne om varighed af virksomhedpraktikker for personer omfattet af LAB §6, nr.4. 

Det er almindeligt kendt, at uddannelsesparate personer kun kan få praktikker af op til 4 ugers varighed.  

Det er også kendt, at ikke alle uddannelsesparate er lige parate – uden at de af den grund er omfattet af målgruppen – aktivitetsparate. 

Netop derfor er det interessant, at beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at  de fire kommuner, der indgår i forsøget ”NExTWORK”, kan fravige kravet om varigheden af virksomhedspraktik for personer omfattet af § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: 

Forsøgstilladelsen betyder, at for personer, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate, kan et tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. Det nok lyder bekendt, for modellen svarer til bestemmelsen om varighed i den ”gamle” LAB.  

Praktikken kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.  

Dette harmonerer godt med tendensen i vejledning nr. 9203/2021 om Visitation, virksomhedsrettet indsats og job som vejen til uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere.Her tænker vi på følgende udpluk fra punkt 3.1.  

”Der er også unge, som enten ikke ønsker uddannelse, eller som kun har helt overordnede ønsker, fx at ”arbejde med mennesker” eller ”det skal være udendørs”. For denne gruppe arbejdes der med det overordnede område eller retning, som registreres i Min Plan. …..Når den unges uddannelsesmål er konkretiseret, skal det med det samme registreres i Min Plan. Den hurtigste vej til uddannelse kan for nogle af disse unge gå via et ordinært job, og for dem kan det være relevant med et jobmål på vejen til uddannelse. 

Jobmål på vejen til uddannelse er alene for unge, der selv ønsker det. Kommunen kan arbejde med jobmål, hvis kommunen vurderer, at den unge bliver mere motiveret og afklaret af at komme ud på en virksomhed med kollegaer og arbejdsopgaver. Det skal aftales konkret med den enkelte unge, hvordan et ordinært job kan bidrage til, at den unge på længere sigt påbegynder og gennemfører en uddannelse.” 

I den forbindelse tænker vi, at der er en del af de unge, der må begynde deres vej mod ordinært job via en eller flere praktikker. Derfor er forsøget særligt interessant for den målgruppe, der beskrives. 

Man må håbe, at reglerne om varighed af praktikker ændres inden alt for længe, så intentionerne fra vejledingen bliver nemmere at omsætte til praksis. 

Læs hele bekendtgørelsen her – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1755 

Udgivet den

Rigsrevisionen finder indsatsen for at få sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien tilbage i beskæftigelse utilfredsstillende

I det følgende har vi forsøgt at udrede de vigtigste punkter fra undersøgelsen, og nederst er der et link til dig, der selv vil læse rapporten. 

Baggrund for undersøgelsen 

  • Psykiske lidelser er generelt i vækst, ligesom antallet af borgere der behandles i psykiatrien (mange lider af stress, angst og depression) 
  • Ca. 50% af langtidssygemeldinger skyldes psykiske lidelser og er en af de største risikofaktorer for varig eksklusion fra arbejdsmarkedet 
  • 71% af alle borgere med psykiske lidelser med kontakt til sygehuspsykiatrien er uden for arbejdsstyrken  

Målgruppen 

  • Undersøgelsen omhandler de ca. 5.000 borgere, der årligt sygemeldes, modtager sygedagpenge og forventes at være syge mere end 8 uger (kategori 2), samt borgere i jobafklaringsforløb 
  • 72% af borgerne kommer fra beskæftigelse 
  • Ca. 1/3 af borgerne overgår til Jobafklaringsforløb 
  • Hovedparten af de borgere der indgår, er sygemeldt med stress, angst eller depression 
  • 33% af de borgere der indgår, har tidligere været sygemeldt af samme årsag 
  • 35% af borgerne har været psykiatrisk indlagt mindst én gang under deres sygemelding 

Rollefordeling 

Kommunerne skal via jobcentrene give borgerne en beskæftigelsesrettet indsats 

Regionerne er ansvarlige for borgernes behandling i psykiatrien og for at koordinere indsatsen med kommuner og statslige myndigheder 

Beskæftigelsesministeriet skal føre tilsyn, følge op og understøtte Jobcentrenes indsats over for borgerne 

Væsentligste resultater 

  • Beskæftigelsesministeriet har ikke i tilstrækkelig grad tilset og understøttet at indsatsen blev koordineret. 
    Dette til trods for at ministeriet i en årrække har haft kendskab til at Jobcentrene ikke har overholdt lovgivningens krav om opfølgning og tilbud til borgerne 
  • Regionerne har i utilfredsstillende grad sikret, at psykiatrien og jobcentrene koordinerer indsatsen, så borgerne hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet 
  • Op til 50% af borgerne får ikke opfølgningssamtaler inden for lovens frister – og den primære årsag er at Jobcentrene ikke indkalder i tide 
  • Op til 35% af borgerne får ikke tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud i Jobcentrene 
  • I 41 % af sagerne tager jobcentrene ikke den lovpligtige kontakt til arbejdsgiver i forbindelse med opfølgning 
  • Jobcentrene anmoder om lægeattester sent i sygedagpengeforløbene – det betyder at jobcentrene ikke kan tilrettelægge indsatsen under hensyn til psykiatriens indsats 
  • Når borgerne overgår til Jobafklaringsforløb afholdes mere end 2/3 af rehabiliteringsmøderne ikke inden for lovens frister – fordi Jobcentrene indkalder for sent 
  • I 75% af sagerne på sygedagpenge og jobafklaring har jobcentrene ikke udarbejdet Min Plan og Rehabiliteringsplan i tilstrækkelig grad 
  • Min Plan for borgere på sygedagpenge mangler typisk det konkrete jobmål, der skal være styrende for indsatsen 
  • Jobcentrene lever ikke fuldt ud op til sygedagpengereformens intention om at give et arbejdspladsbaseret tilbud 
  • Muligheden for at udveksle oplysninger og bruge udskrivningsmentor bruges kun i begrænset omfang med henblik på at koordinere og skabe sammenhæng i indsatserne 
  • Kun 25% af alle indlagte borgere tilbydes en udskrivningsmentor 
  • Jobcentrene anmoder – gennemsnitligt – om lægeattester fra psykiatrien 18,5 uger efter opstart på sygedagpenge 
  • Ca. 75% af attesterne returneres for sent af psykiatrien 
  • For 86% af borgerne på sygedagpenge og for 78% af borgerne på jobafklaringsforløb tager Jobcentret ikke direkte kontakt til psykiatrien 
  • Der er større sandsynlighed for at Jobcenteret tager kontakt til psykiatrien, hvis borgeren har en ordinær mentor 
  • Der mangler digital understøttelse af informationsudveksling mellem jobcentre og psykiatrien – ansvaret for dette placeres ved Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsministeriet 

Hovedkonklusion 

Myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været utilfredsstillende.  
Konsekvensen er, at der er risiko for, at sårbare borgere med forløb i psykiatrien mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 

  • 80% af alle sygemeldte borgere i undersøgelsen har sygedagpengeforløb der varer mere end 22 uger 
  • Kun 33% er i beskæftigelse efter endt jobcenterforløb 

Hvad kan der gøres 

  • Resultater fra forsøg med IPS-indsats viser at der er evidens for samfundsøkonomiske besparelser ved en sammenhængende indsats mellem behandlingssystemet og jobcentrene 
  • Foreløbige evalueringer af IBBIS-projektet viser positive resultater i forhold til beskæftigelse, helbred og tilfredshed ved en sammenhængende indsats mellem behandling og jobcenterindsats 

Link til Rigsrevisionens rapport: https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2021/10/beretning_om_beskaeftigelsesrettet_indsats_for_sygemeldte_borgere

Udgivet den

Lovprogram for folketingsåret 2021-2022

Den 5. oktober 2021 offentliggjorde regeringen lovprogrammet for det kommende folketingsår, og i denne artikel har vi fremhævet de kommende lovforslag vi finder interessante og vil holde ekstra øje med. 

Mette Frederiksen indleder lovprogrammet med at nævne, at det er slankere end normalt, fordi de vil have tempoet ned og grundigheden op – det kan vi da kun lovprise herfra. 

Se oversigten her: https://wiederquist.dk/wp-content/uploads/Oversigt-lovprogram-2021-2022.pdf

Hele lovprogrammet kan ses her: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/lovprogram-for-folketingsaaret-2021-2022/

Udgivet den

Lovforslag fremsat – L67 (21/22) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og forskellige andre love

(En styrket og forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon m.v.) 

Artiklen indeholder en omtale af lovforslaget i oversigtsform. Efter vedtagelsen kommer en mere udførlig gennemgang af indholdet. 

Lovforslaget udmønter ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. Forslaget indeholder lovgrundlaget for den første besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde, der skal realiseres fra januar 2022. Resten af besparelsen vil blive forhandlet i 2022. Det fremgår af aftalen, at der er tale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, så det understøttes, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn. 

  • Fra den 1. januar 2022 må der være fire måneder mellem hvert tilbud til personer, der får uddannelseshjælp, hvor der i dag højst må være fire uger mellem hvert tilbud. Den unge skal stadig have første tilbud inden for den første måned, så den tidlige hjælp til den unge fastholdes.  
  • Uddannelseshjælpsmodtagere vil få ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud. Denne ændring forventes at give uddannelseshjælpsmodtagere bedre muligheder for at tage et større ansvar for deres eget forløb. Forslaget gælder ikke åbenlyst uddannelsesparate. 
  • Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere vil få ret til mentorstøtte i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse for at understøtte, at den unge fastholdes i uddannelsen. 
  • Det foreslås, at jobcentrene forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for frafald, der kommer fra uddannelsesinstitutionerne inden for de første seks måneder efter studiestart.  

Endelig foreslås det, at ledige og sygedagpengemodtagere efter seks måneders ledighed får mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenter eller arbejdsløshedskasse skal afholdes ved personligt fremmøde, over video eller telefonisk. 

Lovforslaget indeholder endvidere en række mindre ændringer, der ikke er en del af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. 

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. overføres en række statslige opgaver pr. 1. januar 2022 fra Workindenmark til kommuner udpeget som International Citizen Service kommuner. Dette er en del af ’Aftale om kommunernes økonomi for 2022’ mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. 

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2022. 

Læs hele lovforslaget her – https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l67/20211_l67_som_fremsat.htm

Udgivet den

Tilsynsudtalelse fra Ankestyrelsen om kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler

Ankestyrelsen har i en konkret sag taget stilling til, at det er i strid med Serviceloven og hjælpemiddelbekendtgørelsen, at kommunen oplyser i sin kvalitetsstandard, at der kan ske udskiftning af ortopædisk fodtøj hver 18. måned. 

Ankestyrelsen lægger blandt andet vægt på at det daværende Social- og Indenrigsministerium udtaler at  

”Bestemmelsen i hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1, er beskrevet i punkt 33 i hjælpemiddelvejledningen. Det fremgår bl.a. heraf, at Hjælpemidler udskiftes, når der er behov for det. Der kan ikke opstilles generelle retningslinjer for, hvor længe et hjælpemiddel skal holde. Der skal derfor altid foretages en individuel bedømmelse af ansøgninger om udskiftning. 

Det fremgår videre af hjælpemiddelvejledningens punkt 33, at der i vejledningens kapitel 10 om de enkelte typer af hjælpemidler, hvori punkt 94 om ortopædisk fodtøj bl.a. indgår, er nævnt vejledende udskiftningsintervaller. Dette indebærer ikke, at hjælpemidlet skal udskiftes på dette tidspunkt, eller at behov for hyppigere udskiftning ikke kan forekomme. Individuel brug, legemlige forandringer og slitage kan selv efter kort tid gøre det umuligt at anvende hjælpemidlet. Et hjælpemiddel kan blive uanvendeligt af andre årsager eller gå tabt, f.eks. ved tyveri eller brand. I sidstnævnte situationer bør borgeren forsynes med et erstatningshjælpemiddel uden unødig forsinkelse. Herudover kan 4 borgerens behov, f.eks. ved progredierende lidelser, have ændret sig.” 

Det er således uomtvisteligt, at der skal foretages en konkret og individuel vurdering i alle sager, samt at en Servicestandard ikke må indeholde faste intervaller for udskiftning af kropsbårne hjælpemidler. 

Læs hel udtalelsen her: https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/_ube_/media/pdf_files/122_Guldborgsund_Kommune_-_Udtalelse_-_Kvalitetsstand_kropsb%C3%A5rne_hj%C3%A6lpemidler__Url2j8i.pdf  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Nyhedsbrev Arkiv

Se alle tidligere nyhedsbreve.

Udgivet den

Forlængelse af forsøg på beskæftigelsesområdet

Følgende igangværende forsøg i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet forlænges 

  • Jobrotationsvikariat med længere varighed (Langtidsledighedspakken) 
  • Lempet ledighedskrav for vikarer i Jobrotationsordningen (Trepartsaftalen) 
  • Lempet ledighedskrav for faglærte, der bliver voksenlærlinge fra ledighed (Trepartsaftalen) 

Alle tre ordninger forlænges til 31. december 2022. 

Der sker ikke en forlængelse af forsøgene med suspension af positivliste for voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse og udvidelse af ordningen til faglærte voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse med forældet uddannelse. 

Syv nordjyske kommuner har via udfordringsretten haft mulighed for i visse tilfælde at give uddannelsesløft til ledige faglærte dagpengemodtagere uden forældet uddannelse – dette forsøg forlænges også til 31. december 2022. 

De syv kommuner er Aalborg, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Rebild, Morsø og Frederikshavn. 

Forsøget med IBBIS for sygemeldte med blandt andet lettere grad af angstlidelse og depression, som følge af covid-19, forlænges til 30. april 2022. 
IBBIS er en integreret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats til sygemeldte borgere med angst, depression, stress, udbrændthed og tilpasningsreaktioner. Formålet er at få borgeren godt tilbage på arbejdsmarkedet. 

Læs mere her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65779  

Udgivet den

Folketinget fordeler 860,5 millioner til ældre, patienter og udsatte borgere

I de næste 4 år, er der blandt andet afsat midler til handicapområdet, hjemløse, ældre og forebyggelse af ensomhed. 
I denne artikel beskriver vi kort de områder der er sat midler af til på beskæftigelsesområdet – og vi nævner de områder, der har en snitflade vi finder relevant for jer læsere. 

Midler under beskæftigelsesministeriet 

  • Jobbanken får 17,1 million i perioden 2023 – 2025. 
    Jobbanken har til formål at skabe øget beskæftigelse blandt psykisk sårbare førtidspensionister. 
  • Videnscenter om Handicap får 17,4 millioner i perioden 2022 – 2025 

Videnscentret har til formål at understøtte lettilgængelige og kvalificerede indsatser til mennesker med handicap samt understøtte mulighederne blandt mennesker med handicap for at komme i job eller tættere på arbejdsfællesskaber. 

  • KLAPjob ved Landsforeningen LEV får 32,4 millioner i perioden 2022 – 2025 
    KLAPjob understøtter etablering af stillinger til førtidspensionister med kognitive handicap og der etableres skånejobs til førtidspensionister. 
    I mindre grad skaffes der også fleksjobs til målgruppen. 
  • Den socialøkonomiske virksomhed Topvirk får 12 millioner i perioden 2022-2025 
    Topvirk har eksisteret siden 2012 og har 11 forskellige forretningsområder, hvor 19 ud af de 24 ansatte er ansat på særlige vilkår, typisk i fleksjob. 
    Ud over produktionsvirksomhed driver de også jobrettede projektforløb for sårbare ledige, hvor der blandt andet arbejdes med resocialisering, mestring, motion, afklaring og integrering på en arbejdsplads. 
  • Initiativ Tryghed for veteraner får 8,8 millioner i perioden 2022 – 2025 
    Formålet er at sikre en hurtigere sagsbehandlingstid i veteransager vedrørende psykiske sygdomme. 
  • Projektet Vold som Udtryksform (VSU) får 12,6 millioner i perioden 2022 – 2025 
    VSU arbejder for at forebygge og håndtere vold på arbejdspladser primært på social- og sundhedsområdet. 
  • Senior Erhverv (Selvaktiveringsgrupper for seniorer) får 19,8 millioner i perioden 2022 – 2025 
    Senior Erhverv er et netværk af grupper af firvilligt jobsøgende seniorer over 50 år. 
  • Code of Care får 3 millioner i perioden 2022 – 2023 
    Code of Cares formål er at øge det sociale ansvar i danske virksomheder, for at skabe beskæftigelse til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. 
  • KLAR TIL START får 3 millioner i perioden 2022 – 2023 
    KLAR TIL START tilbyder et særligt tilrettelagt ansættelsesforløb til unge og voksne med autisme. 

Af andre interessante områder, hvor vi vurderer at der kan være en interessant snitflade over til beskæftigelsesområdet, kan nævnes 

  • Udbredelse af Housing First får 68,1 millioner i perioden 2022 – 2025 
  • Tidlig hjælp til voldsudøvere og voldsramte familier får 23,2 millioner i perioden 2022 – 2025 
  • Nedbringelse af sygefravær i ældreplejen får 11 millioner i perioden 2022 – 2025 
  • Fodterapi til mennesker med svær psoriasisagtigt får 4,8 millioner i perioden 2022 – 2025 

Du kan læse hele aftalen her: https://bm.dk/media/19018/aftale-om-udmoentning-af-reserven-til-foranstaltninger-paa-social-sundheds-og-arbejdsmarkedsomraadet-2022-2025.pdf