Nyhedsbrev

Udgivet den

Hvornår kan man frakende en førtidspension?

Efter TV2´s dokumentar Den Sorte Svane, har der været en del artikler i forskellige medier, hvor overskrifter og indhold har fokuseret på, at kommunerne ikke fratager bandemedlemmer deres førtidspensioner.

Læser man overskrifterne alene, kan man få den tanke, at det er kommunernes fejl, at de ikke tager førtidspensionen fra bandemedlemmer – i  artiklerne er det heldigvis mere nuanceret.

Det har inspireret os til at lave dette indlæg, hvor vi sætter fokus på de gældende regler om hvornår en borger kan frakendes sin førtidspension.

Reglerne er ens for alle førtidspensionister, da der pr. ikke er særregler for kriminelle.

Hvad siger reglerne

Førtidspension efter 1. januar 2003

Når en person tildeles førtidspension, har kommunen vurderet, at der er tale om en varig lidelse – derfor kan førtidspension som udgangspunkt ikke frakendes.

Dog skal kommunen tage stilling til om førtidspensionen skal frakendes hvis

  • der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, i en grad så pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende

For at kunne tage stilling til dette, skal kommunen foretage en helhedsvurdering af arbejdsevnen, hvor der tages stilling til om personen er blevet i stand til at udføre konkret specificerede arbejdsfunktioner, herunder i fleksjob.

Det er en betingelse for frakendelse, at pensionisten mod forventning, er blevet i stand til at arbejde i et større omfang end forudset ved tilkendelsen og at pensionisten har vist en forbedret arbejdsevne gennem en længere periode.

Førtidspension før 1. januar 2003

Efter Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., kan førtidspensionen ikke frakendes.

Førtidspensionen for pensionister under 60 år, kan gøres hvilende, hvis pensionistens lønindtægt forventes vedvarende at overstige det dobbelte af grundbeløbet, eller hvis pensionisten selv beder om det.

I praksis har Ankestyrelsen ikke anset 4 måneder for at være tilstrækkeligt for at vurdere om indtægten vedvarende overstiger grænsen, men de har vurderet, at ansættelsen skulle have varet et år.

Forelæggelse for rehabiliteringsteamet

Sager om frakendelse af førtidspension, skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet, da kommunen ikke skal iværksætte en fremadrettet indsats for borgeren, da borgeren inden frakendelsen skal have vist en arbejdsevne der kan anvendes på det ordinære arbejdsmarked eller i fleksjob.

Kommunen kan dog vælge at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og i så fald skal der laves rehabiliteringsplanens forberedende del og indhentes LÆ265.

Bekendtgørelse af lov om social pension:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/527

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 9-15 om frakendelse af førtidspension her

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9066

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 120-13 om frakendelse af førtidspension her:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9783

Link til artikel i Kristeligt Dagblad:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kommuner-har-ikke-frataget-bandemedlemmer-foertidspension-i-seks-aar

Link til artikel i BT

https://www.bt.dk/politik/kommuner-har-ikke-frataget-bandemedlemmer-foertidspension-i-seks-aar

Udgivet den

Ny sygedagpengeaftale

Tidsplan for lovprocessen

Sommeren 2024: Lovforslaget sendes i ekstern høring

November 2024: Lovforslaget fremsættes af beskæftigelsesministeren. Behandling i Folketinget starter

December 2024: Lovforslaget forventes vedtaget

1. januar 2025: Lovforslaget træder i kraft og får virkning

Indhold

”Aftalen skal sikre en større målretning mod den enkelte sygedagpengemodtager, mere værdighed i mødet med systemet og mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger.”

Det flertal i Folketinget, der står bag reformen af sygedagpengesystemet, har indgået en aftale, som skal forenkle reglerne og sætter borgerens behov i centrum.

Aftalen indeholder ti initiativer:

  1. Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
  2. Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
  3. Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
  4. Forenkling af visitationskategorierne
  5. Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse
  6. Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge
  7. Forenkling af ”Mit sygefravær”
  8. Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
  9. Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
  10. Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester

Aftalen er det første skridt som led i en større ændring af beskæftigelsesindsatsen.

Større strukturelle ændringer af den aktive indsats for sygedagpengemodtagere afventer ekspertgruppens anbefalinger.

STARs hotline om det nye kontanthjælpssystem bliver udvidet, så man også kan ringe og få svar på eventuelle spørgsmål om sygedagpengeaftalen.

Hotlinen kan kontaktes på tlf. 72 21 74 01 – hverdage mellem kl. 9:00 og 15:00.

Læse hele aftaleteksten her: https://star.dk/implementering/sygedagpengeaftale/

Udgivet den

Ankestyrelsen modtager markant flere sager – antallet af tilsynssager er steget med 50 procent

Størstedelen af de sager, Ankestyrelsen behandler, er sager på det bevillingsfinansierede område. Det er sager, hvor det oftest er borgeren, der klager over en afgørelse, der for eksempel er truffet af kommunen eller Udbetaling Danmark.

Ankestyrelsen har siden 2021 kun oplevet stigninger i antallet af sager inden for vores sagsområder.

Nogle af disse stigninger er ganske markante, idet udviklingen siden 2018 for eksempel viser, at:

  • Antallet af tilsynssager er steget med 48 pct.
  • Sager fra Udbetaling Danmark og sygedagpengesager er steget med 41 pct.

Tilsynssager

Ankestyrelsens tilsynsfunktion er blevet styrket siden 2018, så her finder man en del af forklaringen på udviklingen i antallet af sager.

Ankestyrelsens tilsynssager består blandt andet af tilsyn med kommuners og regioners afgørelser om aktindsigt og et mere generelt tilsyn med kommuner og regioner. Der tale om et sagsområde, hvor Ankestyrelsen også kan tage sager op af egen drift.

Kommunale social- og beskæftigelsessager

Efter tilsynssagerne er det sager om visse forsørgelsesydelser – fx sygedagpenge og ydelser, der udbetales af Udbetaling Danmark – som har haft den største stigning siden 2018.

Antallet af klager over kommunale afgørelser om sygedagpenge var i 2018 7.807. Dette er tal er i 2023 vokset til 10.971.

Læs hele nyheden her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/ankestyrelsen-modtager-markant-flere-sager-2013-antallet-af-tilsynssager-er-steget-med-50-procent

Læs eksempel på en tilsynssag om en kommunes brug af psykologer i beskæftigelsesindsatsen:

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/_ube_/media/pdf_files/194_Middelfart_Kommune_-_Udtalelse_-_Brug_af_psykologunders%C3%B8gelser_i_jobcentret.pdf

Udgivet den

Ankestyrelsens redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden (i opdateret version fra 2024) – og de tanker det har givet anledning til

Tal og statistik for 2022

Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at nøgletallene viser en generel høj kvalitet i sagsbehandlingen hos seniorpensionsenheden. Dette understøttes af tallet for stadfæstede sager på 93% af klagesagerne og de meget lave tal for hjemvisninger og ændrede sager, som begge i 2022 udgjorde 6% af klagesagerne.

Lundsteen og Wiederquist bemærkninger

Vi oplever ofte, at der i praksis er udfordringer med netop denne ordning. I den forbindelse har vi gjort os nogle tanker om den måde seniorpensionssagerne behandles på:

Vejledningspligten
Vi er bekymrede for, om borgerne modtager den relevante vejledning i forbindelse med, at de opfylder betingelserne for at kunne søge om Seniorpension.
Har borgeren allerede en sag i kommune, forudsættes det, at rådgiveren på området er opmærksom på og kender til seniorpensionsmuligheden. Har borgeren ikke en sag i kommunen, kræver det, at borger selv kan finde informationen.

Processen – sagens oplysning
Efter de gældende regler skal borgeren ansøge om seniorpension på Borger.dk, herefter vurderer Seniorpensionsenheden, om borgeren er i målgruppen ud fra alder og beskæftigelseskrav.
Hvis borgeren er i målgruppen, sender Seniorpensionsenheden en forespørgsel til kommunen om fremsendelse af lægelige oplysninger og dokumentation for seneste beskæftigelse.

Vi ser i praksis, at kommunerne løser opgaven meget forskelligt. Vi vil derfor gerne pege på kommunernes store ansvar i forhold til at bidrage med et solidt oplysningsgrundlag. Her tænker vi især på den helbredsmæssige del.
Dette arbejde forudsætter, at sagsbehandleren foretager en vurdering af, om de eksisterende oplysninger er aktuelle og fyldestgørende, eller om der skal indhentes yderligere oplysninger.
Dernæst forudsætter arbejdet en vurdering af hvilke oplysninger, det er relevant at indhente. Denne vurdering skal baseres på faglighed og ikke af prisen på en eventuel attest.

Erfaringsopbygning
Vi har en oplevelse af, at disse sager i et vist omfang har fået status af ”ekspeditionssager”.
Med det mener vi, at fokus bliver rettet mod at udfylde skemaet og medsende de eksisterende helbredsoplysninger uden, at sagsbehandleren laver de nødvendige faglige vurderinger, (som beskrevet ovenfor).
Hvis man i stedet tænker opgaven som egentlig sagsbehandling, opbygges der erfaring, og sagerne bliver bedre belyst – til gavn for borgerne.

Læs mere

Du finder hele redegørelsen her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-redegorelse-om-behandling-af-klagesager-fra-seniorpensionsenheden-2022

Og mere uddybende materiale om tilsynet her: https://star.dk/da/tilsyn-kontrol-og-klager-over-a-kassernes-afgoerelser/tilsyn-med-seniorpensionsenheden/

Og for fuldstændighedens skyld, linker vi her til de 2 principafgørelser, der findes om seniorpension:

Principmeddelelse 39-22 om seniorpension og betydningen af aktuel beskæftigelse
https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2022/71c1be43-8a65-49a8-a3fe-c2f98551836c

principmeddelelse 24-21 om seniorpension – vurdering af arbejdsevne i forhold til seneste job og arbejdsfunktioner – dokumentation for ressourcer og begrænsninger i det seneste job – varigt nedsat arbejdsevne og relevante behandlingsmuligheder
https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2021/d3165d6b-d4a9-4068-b9ad-c2ca6082bfc4

Seniorpensionsenheden har lavet en fin informationsside, hvor der også er små videoer til borgerne: https://www.borger.dk/kampagnesider/seniorpension

Udgivet den

Nyhed – Temaside om nyt kontanthjælpssystem

Styrelsen for arbejdsmarkedet og rekruttering (STAR) har lanceret en temaside, hvor det der muligt at finde hjælp til implementering af de kommende regler om et nyt kontanthjælpssystem.

Siden indeholder blandt andet en tidslinje for implementering af reglerne, beskrivelse af de vigtigste aktiviteter i den forbindelse samt en hotline-funktion.

Se hele temasiden her:

https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem

Udgivet den

Ny vejledning om forskelsbehandlingsloven.

Beskæftigelsesministeriet har udstedt en ny vejledning om Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.(Forskelsbehandlingsloven).
Formålet med vejledningen er at give organisationer, arbejdsgivere, lønmodtagere og andre interesserede et redskab til at forstå loven og intentionerne bag den.

Vejledningen er blevet opdateret med nye afgørelser fra de danske domstole og EU-domstolen og den belyser, hvordan lovens bestemmelser skal forstås.

Desuden indeholder vejledningen nye afsnit om følgende lovændringer i forskelsbehandlingsloven:

  • I 2021 vedtog Folketinget en styrket beskyttelse af LGBTI personer. Ændringen indførte et  forbud mod forskelsbehandling på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
  • I 2022 blev det desuden forbudt, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af alder.

Vejledningen erstatter den hidtidige vejledning om forskelsbehandlingsloven fra 2019.

Læs hele nyheden fra beskæftigelsesministeriet og vejledningen her:

https://bm.dk/nyheder/nyheder/2024/04/ny-vejledning-om-forskelsbehandlingsloven

Udgivet den

Nyhed fra Folketinget – Forslag til lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge (LF 163)

Baggrund:

Formålet med lovforslaget er at gennemføre den del af aftalen om Bandepakke IV, der drejer sig om lommepengejobs, som skal vise børn og unge andre muligheder end kriminalitet.

Målgruppen er børn og unge i alderen 13-17 år:

  • som bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller
  • som, efter den dokumentation kommunen modtager fra politiet, er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

Efter lovforslaget får kommunalbestyrelsen (kommunen) pligt til:

  • at afholde en samtale med den unge om muligheden for et lommepengejob,
  • at vejlede den unge om retten til lommepengejob – blandt andet om, at det er frivilligt for den unge at tage imod et lommepengejob og
  • at sørge for at lommepengejobbet etableres, hvis den unge ønsker det.

Lovforslaget giver mulighed for, at lommepengejobbet kan oprettes i kommunen, efter aftale med andre offentlige arbejdsgivere eller hos private arbejdsgivere.

Det er også muligt for kommunen at indgå aftaler om partnerskaber med private virksomheder om lommepengejob.

Har kommunen ikke umiddelbart et job til den unge eller kan skaffe et hos en anden arbejdsgiver, er kommunen forpligtet til at oprette lommepengejobbet i eget regi.

Det fremgår af initiativet, at ordningen med lommepengejob evalueres efter 3 år.

OBS: Denne ordning er, som beskrevet, kun gældende for en begrænset målgruppe i alderen mellem 14-17 år.

For god ordens skyld nævnes eksempler på andre muligheder for unge under 18 år:

Efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

  • Tilbud om virksomhedspraktik efter §57
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse efter LAB §90 – formentlig ikke relevant i praksis
  • Tilbud om anden vejledning og opkvalificering efter LAB §91
  • Tilbud om korte erhvervsrettede kurser efter LAB §97

Efter Barnets lov:

Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge med udbetaling af godtgørelse til den unge efter §32,stk.1 nr.4. Denne ordning forudsætter, at der lavet en børnefaglig undersøgelse efter §20.

Efter Lov om kommunal indsats for unge under 25 år: Praktik på en virksomhed for 15 – 17-årige efter §3 jf.§2j

Lovforslaget om lommepengejob forventes at træde i kraft d.1.7.2024

Læs lovforslaget her:

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l163/20231_l163_som_fremsat.htm

Udgivet den

Nyhed fra Beskæftigelsesministeriet – Udskældt sanktion afskaffes for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Et flertal i Folketinget har indgået en aftale på kontanthjælpsområdet.

Aftalen indeholder to ændringer:

  • Fra næste år kan aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke sanktioneres efter reglen om den skærpede rådighedssanktion efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS §40a).
  • Kommunerne fremover skal have frihed til selv at beslutte, om kontanthjælpsmodtagere

skal sygemelde sig til jobcentret eller i det beskæftigelsestilbud, de deltager i.

Aftalen nødvendiggør lovændringer. Det forventes derfor, at et lovforslag om de nødvendige ændringer bliver fremsat i Folketinget i løbet af efteråret 2024.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fremover stadig vil kunne sanktioneres efter de resterende sanktionsregler.

Baggrunden for aftalen: Der har gennem længere tid været fokus på vanskelighederne med at administrere reglerne i praksis.

Sidste år viste en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, at kommunerne har store udfordringer med at administrere reglen om den skærpede rådighedssanktion. Ankestyrelsen ville have  omgjort alle af de undersøgte sager, hvor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere var blevet sanktioneret efter LAS §40a.

LÆS nyheden fra beskæftigelsesministeriet her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/05/udskaeldt-sanktion-afskaffes-for-udsatte-kontanthjaelpsmodtagere/

Udgivet den

Lovforslag 110 – Lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven

Loven træder i kraft 1. maj 2024 og indeholder følgende hovedpunkter:

  • Kommunerne får adgang til oplysninger i indkomstregisteret, for at kunne vurdere, om der skal ske dedikeret vejledning.
    Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den dedikerede vejledningspligt er et vigtigt element i forhold til at motivere flere udlændinge med lovligt ophold, som ønsker at repatriere, til at rejse frivilligt hjem med økonomisk støtte fra den danske stat.
    Ministeriet vurderer derfor, at der er behov for at smidiggøre kommunernes arbejde med at identificere de borgere, som skal modtage en dedikeret vejledningssamtale om repatriering.
  • Forenklet ydelsesstruktur og ændret udbetalingstidspunkt – en større del af repatrieringsydelsen efter indrejsen til repatrieringslandet.
  • Pligt til at indhente udtalelse fra politiet i alle sager, for at undgå terrorfinansiering

Læs mere her: https://www.folketingstidende.dk/samling/20231/lovforslag/L110/index.htm