https://wiederquist.dk/wp-content/uploads/Covid-19-regler_maj.pdf
Ministermål 2022
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har den 9. april 2021 udmeldt fem beskæftigelsespolitiske mål for 2022.
Målene er de samme som i 2021
- Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
- Flere ledige skal opkvalificeres
- Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
- Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
- Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
Ministeren udtaler selv, at han har valgt at videreføre de 5 mål fra 2021 for at bidrage til kontinuitet i beskæftigelsesindsatsen i en uforudsigelig tid.
I forhold til mål 1 om værdig sagsbehandling siger ministeren, at det er hans ambition at alle ledige skal mødes med tillid, respekt og værdighed i beskæftigelsessystemet.
Der vil senere blive udarbejdet indikatorer for målene, og disse bliver udstillet på Jobindsats, for at understøtte den lokale opfølgning på indsatsen.
Læs mere her https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2021/05/udmelding-af-de-beskaeftigelsespolitiske-maal-for-2022/
Forlængelse af uddannelsesløft efter LAB § 97 a
Der er fremsat lovforslag (L231) om forlængelse af dagpengemodtageres ret til påbegyndelse af uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110% – det betyder, at ordningen forlænges til 31.12.2022 (nuværende 31.12.2021).
Det foreslås endvidere, at personer omfattet af uddannelsesløftet ikke får beregnet en ny dagpengesats undervejs i uddannelsesløftet.
Loven forventes at træde i kraft 14. juni 2021
https://em.dk/media/14091/aftaletekst-090221.pdf
Alle regler om hjemrejse samles i en ny Hjemrejselov
Loven skal sikre klare regler for processen fra der meddeles afslag på opholdstilladelse og til de rejser hjem.
Loven er vedtaget og skal træde i kraft 1. juni.
Her følger en kort gennemgang af hvad loven omhandler
- Myndighederne får øget mulighed for at indhente relevante data fra udlændingens mobiltelefon – hensigten er at identificere udlændingene og skabe klarhed over hvilket land de skal udsendes til
- Udlændinge der forsvinder fra udrejsecenteret i mere end 3 dage uden lovlig grund, kan få tømt deres værelse og fjernet deres ejendele efter en uge (i dag er det efter 3 måneder)
- Udlændinge der ikke medvirker til udsendelse, vil ikke have adgang til at deltage i undervisning og aktivering
- Obligatorisk elektronisk kommunikation mellem myndighederne og udlændingen via en digital løsning
- Asylansøgere der får afslag på asyl, skal tilbydes en kontant bonus på 20.000, – kr. for at frafalde klageadgangen til Flygtningenævnet
- Der skal udarbejdes en hjemrejsekontrakt, hvori det fremgår tydeligt hvad myndighederne forventer af udlændingen og hvilke sagsbehandlingsskridt der skal ske, før udlændingen kan rejse hjem
- Udlændinge der ikke medvirker til hjemrejse, får indrejseforbud
- Der er mulighed for at et familiemedlem kan rejse hjem før resten af familien for at finde bolig og sikre skolegang til børnene. Resten af familien får forlænget deres udrejsefrist i op til 90 dage
- Der skal kunne ske straksløsladelse, hvis der opstår mulighed for udsendelse straks efter 2/3 af straffen er afsonet (gælder fængselsstraffe op til 4 måneder)
Det er hjemrejsestyrelsen der træffer afgørelser efter hjemrejseloven og afgørelserne kan påklages til Udlændingenævnet.
https://uim.dk/nyheder/2020/2020-12/regeringen-ny-hjemrejselov-skal-fa-flere-afviste-asylansogere-pa-flyet
Ankestyrelsens praksisnotat om flekslønstilskud og fleksjob efter Beskæftigelsesloven
Må vi have lov at anbefale, at du skænker dig en god kop nydelse, inden du sætter dig med denne artikel, for til trods for at det er en forkortet version af Ankestyrelsens praksisnotat, så fylder det 11 sider
Ankestyrelsen har i forbindelse med deres temamøde i marts 2021 udarbejdet et praksisnotat om flekslønstilskud og fleksjob.
Da artiklen er en forkortet version af praksisnotatet, henviser vi til at læse notatet for flere detaljer. I notatet findes der også 2 lister over relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen, som kan belyse de forskellige emner yderligere.
Flekslønstilskud
Hovedpointer fra dette afsnit
- Udbetaling af flekslønstilskud forudsætter at der er en lønudbetaling
- Kommunen skal ikke beregne lønloft, men lægge arbejdsgivers oplysninger til grund
- Lønindtægt, der dækker flere måneder, skal fordeles ligeligt i de måneder udbetalingen dækker over
- Efterregulering af flekslønstilskud kan ske i op til 12 måneder
- Både betingelsen om at flekslønstilskuddet er udbetalt med urette og at personen har været i ond tro skal være opfyldt, for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt
- Lønloftet skal ikke hæves i måneder med 5 uger
- Tvister om løn skal afgøres ved en fagretlig behandling/arbejdsretten
- Ferie afholdes med 5 dage, selvom den fleksjobansatte har én arbejdsdag om ugen
- Kommunen skal kunne dokumentere, at der er vejledt korrekt og fyldestgørende til såvel arbejdsgiver som fleksjobansatte
Flekslønstilskud
Flekslønstilskud udbetales af kommunen som supplement til den løn der udbetales af arbejdsgiveren, og beregnes som udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98% af dagpengenes højeste beløb.
Udbetaling af flekslønstilskud forudsætter, at der er en lønudbetaling, hvilket betyder at hvis der er måneder uden løn, kan der ikke udbetales flekslønstilskud for disse måneder.
Lønloft
Løn og flekslønstilskud kan tilsammen højest udgøre et beløb svarende til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår (lønloft).
Kommunen skal ikke foretage beregninger af lønloftet, da det er arbejdsgivers oplysninger om lønnen, der skal lægges til grund.
Anciennitetstillæg, funktionstillæg og overarbejdsbetaling skal indgå i lønloftet.
Nedsættelse af flekslønstilskud
Flekslønstilskuddet nedsættes med 30% af al lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 15.264, – kr. (2021-sats).
Herefter nedsættes flekslønstilskuddet med 55% af den lønindtægt, der overstiger 15.264, – kr.
Lønindtægt:
- A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag
- Det samlede bidrag til pensionsordning (lønmodtager og arbejdsgiverbidrag)
- Ferietillæg
- Løn optjent ombord på skibe registreret i DIS
- Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse, herunder løn og andre beløb udtaget til eget forbrug
Rådighedstillæg og personligt tillæg, der gives til frivillige brandmænd eller frivillige i beredskaber, medfører ikke fradrag i flekslønstilskuddet.
Lønindtægt, der dækker flere måneder
Lønindtægt, der dækker flere måneder, men som udbetales efterfølgende (eksempelvis resultatløn), skal fordeles ligeligt i de måneder udbetalingen dækker over.
Der foretages således en ny beregning af flekslønstilskuddet og der foretages en efterregulering.
Hvis det er muligt, skal efterreguleringen ske fuldt ud i den følgende måneds flekslønstilskud eller ledighedsydelse.
Efterregulering
Frem til der foreligger oplysninger om en hel måneds lønindkomst, beregnes flekslønstilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt, og så skal der efterfølgende ske regulering af flekslønstilskuddet på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt.
Der skal ske efterregulering af flekslønstilskuddet, hvis lønindtægten ændres eller i forbindelse med feriegodtgørelse, hvis flekslønstilskuddet i måneden efter ferien beregnes på baggrund af en lavere lønindtægt.
Andre årsager til efterregulering:
- Tildeling af varigt tillæg med tilbagevirkende kraft
- Arbejdsgiver har indberettet forkert lønbeløb
- Ændret arbejdstid
Efterregulering kan foretages i op til 12 måneder.
Ferie
Hvis der modtages løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse under ferie, er personen berettiget til flekslønstilskud under ferien.
Flekslønstilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.
Der kan højst udbetales ledighedsydelse/ferie med løn/feriegodtgørelse for sammenlagt 25 dage på et år.
Sygdom og barsel
Personer der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til flekslønstilskud i Sygdoms-/barselsperioden.
Sygedagpengelovens regler om ophold uden for Danmark, finder også anvendelse for flekslønstilskuddet, når en fleksjobansat modtager syge- eller barselsdagpenge.
Personer der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, kan få syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse (under jobafklaringsforløb), og der suppleres med flekslønstilskud, så det sammenlagt svarer til 98% af dagpengenes højeste beløb.
Mister personen retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, kan personen modtage flekslønstilskud fratrukket det beløb sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse ville udgøre.
Når der udbetales beregnet flekslønstilskud, skal kommunen minimum hver 3. måned følge op på, om personen fortsat er ansat i fleksjob. Denne opfølgning skal ske, indtil personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløb.
Ophører ansættelsen i fleksjob under sygdom, ophører flekslønstilskuddet og personen overgår til ledighedsydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Ophører ansættelsen i fleksjob under barsel, ophører flekslønstilskuddet og personen overgår til barselsdagpenge.
Tilbagebetaling af flekslønstilskud
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af flekslønstilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger, og dermed har modtaget flekslønstilskuddet med urette, eller mod bedre vidende har modtaget flekslønstilskud.
Kommunen skal træffe afgørelse om for meget udbetalt flekslønstilskud, hvis der en måned har været udbetalt løn, der vedrører arbejde udført over flere måneder, og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten i de følgende måneders flekslønstilskud eller ledighedsydelse.
Både betingelsen om at tilskuddet er udbetalt med urette og at personen har været i ond tro skal være opfyldt, for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt.
Konkrete sager, der er behandlet på temamødet
Fradrag for arbejdsindtægt
Sag 1 – Tillæg til tjenestedragt som en del af lønnen er A-indkomst og skal derfor indgå i beregningen af flekslønstilskuddet.
Beregning af flekslønstilskud
Sag 2 – Kommunen skal genberegne flekslønstilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt for en fuld måned og med udgangspunkt i det fulde flekslønstilskud. Herefter skal det beregnede flekslønstilskud nedsættes forholdsmæssigt i forhold til det antal dage den fleksjobansatte har arbejdet i den pågældende måned.
Sag 3 – Lønloftet skal ikke hæves i måneder med 5 uger.
Lønloft
Sag 4 – Kommunen skal undersøge om det lønloft arbejdsgiver tidligere har oplyst har været korrekt. Derudover skal kommunen sikre, at det lønloft der anvendes, indeholder både arbejdsgivers og medarbejders pensionsbidrag.
Sag 5 – Kommunen har genoptaget og genberegnet en sag om flekslønstilskud og har udbetalt personen det manglende beløb for perioden 01.01.17 – 31.12.19.
Det er korrekt, at der ikke skal genberegnes flekslønstilskud for perioden før 01.01.17, da eventuelle krav før dette tidspunkt er forældet som følge af den almindelige forældelsesfrist.
Sag 6 – Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er bevist at kommunen har vejledt arbejdsgiver tilstrækkeligt om fastsættelse af lønloftet. Derfor skal kommunen indhente oplysninger om lønloftet fra arbejdsgiver og træffe en ny afgørelse.
Sag 7 – Lønloftet for 14-dages-lønnede afhænger af, om der er indberettet to eller tre 14-dages perioder for den pågældende måned. Dette kan ikke ændres for at undgå at personen rammes af lønloftet.
Sag 8 – Kommunen skal indhente oplysninger fra arbejdsgiver om lønloftet og skal ikke beregne det selv.
Sag 9 – Hvis en arbejdsgiver giver nye oplysninger om lønloft, skal kommunen genoptage og genberegne flekslønstilskuddet på baggrund af de nye oplysninger.
Fremadrettet skal flekslønstilskuddet også beregnes på baggrund af de nye oplysninger om lønloft.
Inden sagen afgøres, skal kommunen indhente oplysninger om lønloftet uden pensionsbidrag, da der ikke indbetales til pensionsordning i personens ansættelsesforhold.
Det slås fast, at tvister om løn skal afgøres ved en fagretlig behandling/arbejdsretten – det er ikke kommunen der skal vurdere om det er rimeligt at den fleksjobansatte får en lavere timeløn end de fuldtidsansatte i virksomheden.
Tilbagebetaling af flekslønstilskud
Sag 10 – Kommunens afgørelse om at stoppe flekslønstilskuddet ophæves, da de ikke har partshørt og der væsentligt modstridende oplysninger om de faktuelle forhold i sagen.
Sag 11 – Personen har holdt 3 ugers ferie med feriegodtgørelse i juli. Den afholdte ferie skal indgå i beregningen af flekslønstilskud for juli måned.
Kommunen har ladet feriegodtgørelsen indgå i beregningen for oktober måned, hvilket betyder at hun har modtaget flekslønstilskud med urette i juli måned.
Hun skal tilbagebetale det flekslønstilskud, der er modtaget med urette, fordi kommunen har oplyst hende om, at hun har pligt til at give kommunen besked om afholdelse af ferie med feriegodtgørelse.
Sag 12 – Når kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af flekslønstilskud, skal det fremgå tydeligt, hvordan kommunen er kommet frem til tilbagebetalingskravets størrelse, herunder hvordan personens indtægter er fastsat.
Værdien af personalegoder – eksempelvis sundhedsforsikring – medfører ikke fradrag i flekslønstilskuddet.
Sag 13 – Ferie afholdes med 5 dage, selvom den fleksjobansatte har én arbejdsdag og fire arbejdsfrie dage om ugen. Det betyder at hvis der holdes ferie på den ugentlige arbejdsdag, holdes der ferie hele ugen (5 feriedage).
Ankestyrelsen vurderer at personen vidste eller burde vide, at der ikke var ret til flekslønstilskud for fridagen – fordi kommune ved flere lejligheder har vejledt om hvordan ferie afholdes i fleksjob. Derfor skal flekslønstilskuddet for den periode, hvor det er modtaget uberettiget tilbagebetales.
Sag 14 – Personen skal tilbagebetale flekslønstilskud, der er modtaget med urette for en periode, hvor der holdes 3 ugers sommerferie uden løn eller feriegodtgørelse.
Personen har ikke orienteret kommunen om ferien forud for afholdelse af ferie.
Kommunen har oplyst personen om at kommunen skal orienteres om ferie inden afholdelse.
Sag 15 – Personen har oplyst kommunen om ferie inden den afholdes. Beskeden er dog ikke videresendt til rette afdeling i kommunen.
Det fremgår ikke tilstrækkeligt af bevilling og vejledning i øvrigt, at der ikke er ret til flekslønstilskud når der holdes ferie eller uden løn eller feriegodtgørelse.
Kommunen kan ikke kræve flekslønstilskuddet tilbagebetalt selvom det er modtaget med urette – for det er ikke godtgjort at personen ikke har opfyldt sin oplysningspligt, eller vidste/burde vide at der ikke var ret til flekslønstilskud.
Fleksjob
Hovedpointer fra dette afsnit
- Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være varige og væsentlige
- Alle relevante tilbud og foranstaltninger skal være afprøvet
- Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og personen kun kan arbejde få timer om uge, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension
- Personen skal – udover at opfylde de almindelige betingelser – have været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i minimum 12 måneder, hvis der skal ske ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads
- Aftalen om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, skal være skriftlig
- Hvis kommunen er uenig i teamets indstilling, skal den forelægges for teamet igen, inden kommunen kan træffe afgørelse – det er en garrantiforskrift
- Der er et klart fokus på mulighederne for at komme i job – nu eller i fremtiden
- Der skal ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker – men bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder
- Arbejdsevnen skal i praksis være nedsat til omkring halvdelen eller derunder
- Der kan ikke bevilges fleksjob og udbetales flekslønstilskud, når personen er nået folkepensionsalderen
- Ved tilkendelse af små fleksjob, skal der tages konkret stilling til udviklingsperspektivet
Målgruppe
Fleksjob er for personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og som ikke modtager førtidspension.
Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være varige og væsentlige.
Som hovedregel kan fleksjob først tilbydes, når alle relevante tilbud og foranstaltninger, herunder forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet.
Undtagelsen er, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger.
Der er et vist overlap mellem fleksjob og ressourceforløb.
Små fleksjob
Hvis personen aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan der visiteres til fleksjob, hvis der er udsigt til at arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode.
Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og personen kun kan arbejde få timer om uge, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.
Fastholdelsesfleksjob
Personen skal – udover at opfylde de almindelige betingelser – have været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i minimum 12 måneder, hvis der skal ske ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads.
Kravet kan ikke opfyldes ved at være ansat i 12 måneder i fleksjob på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler.
Aftalen om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, skal være skriftlig og indeholde oplysninger om
- Hvilke funktioner personen har svært ved at udføre/ikke kan udføre
- Hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt
Arbejdsgiver skal dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Har den ansatte været ude for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger for at skabe et job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, er der ikke krav om en forudgående periode på 12 måneder.
Eksempler på akut opstået skade eller sygdom;
- Svær uhelbredelig lammelse som følge af et trafikuheld
- Svære skader efter komplicerede ulykkestilfælde og/eller arbejdsskader
- Alvorlig og fremadskridende sygdom
Hvis personen har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen, gælder betingelsen om minimum 12 måneder under sociale kapitler eller på særlige vilkår ikke.
Visitation
En afgørelse om fleksjob består af
- Rehabiliteringsplanens forberedende del
- Dokumentation for
- Personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse
- Alle relevante indsatser og foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse
- Arbejdsevnen er varigt og væsentligt begrænset og kan ikke anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert erhverv
Sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet inden, der kan træffes afgørelse.
Hvis kommunen er uenig i teamets indstilling, skal den forelægges for teamet igen, inden kommunen kan træffe afgørelse.
Relevante tilbud skal være afprøvet
Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud og foranstaltninger har været afprøvet.
Det kan eksempelvis være;
- Behandling
- Omplacering
- Aktive tilbud
- Revalidering
- Ressourceforløb
- Handicapkompenserende ordninger – eksempelvis hjælpemidler eller personlig assistance
- Mentor
- Virksomhedspraktik
Det skal være en aktiv indsats, der har et konkret sigte mod arbejdsmarked eller uddannelse, og formålet skal være en afklaring af hvad personen kan klare arbejdsmæssigt.
Der er altså et klart fokus på mulighederne for at komme i job – nu eller i fremtiden.
Der skal ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker – men bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
Åbenbart formålsløst
Afdækning og udvikling af arbejdsevnen kan undlades, hvis det er åbenbart formålsløst.
Det kan eksempelvis være i tilfælde af meget alvorlige sygdomstilfælde eller handicap.
Væsentligt nedsat arbejdsevne
Der er ikke fastlagt et bestemt antal timer for, hvornår man kan få bevilget fleksjob.
Vurderingen af arbejdsevnen skal ses i lyset af, at kommunens tilskud tidligere var mindst halvdelen af lønnen.
Arbejdsevnen handler ikke kun om antal arbejdstimer, men også om effektiviteten i de fremmødte timer.
Arbejdsevnen skal i praksis være nedsat til omkring halvdelen eller derunder.
Varig nedsat arbejdsevne
Her ses der på, om der er behandlingsmuligheder, der kan føre til udvikling af arbejdsevnen – eller om den nedsatte arbejdsevne skyldes forhold, der ændres med tiden (eksempelvis sociale forhold, herunder problemer med børnene).
Midlertidigt fleksjob
Fleksjob bevilges for en periode af 5 år. Når den 5-årige periode udløber, tager Jobcentret stilling til om personen fortsat opfylder betingelserne for et nyt fleksjob.
Når personen er fyldt 40 år, bevilges der permanent fleksjob efter det første fleksjob, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.
Ansættelse
Personer visiteret til fleksjob kan få ansættelse ved private og offentlige arbejdsgivere.
Fleksjob kan udelukkende oprettes ved arbejdsgivere med hjemsted i Danmark.
Der kan ske udstationering til udlandet, hvis
- Personen er ansat ved en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark
- Udstationeringen er frivillig
- Der er danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår
- Udstationeringen varer højst 1 år
- Personen er sikret hjemrejse
En person, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan modtage støtte i form af et tilskud, til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.
Ledighedsydelse
En person der er visiteret til fleksjob og som er ledig, modtager ledighedsydelse.
Fleksjobbevis
En person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode om at kommunen udsteder et fleksjobbevis.
Kommunen skal anvende den skabelon til fleksjobbevis, som STAR udarbejder.
Du finder skabelonen her https://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/sfr320.pdf
Opfølgning
Jobcentret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2,5 år i fleksjobbet, herunder om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.
Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2,5 år.
Efter 4,5 år skal kommunen udarbejde en status, hvor det vurderes om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal blive i fleksjobordningen.
Frakendelse af fleksjob
Det er både det konkrete fleksjob og retten til fleksjob, der kan frakendes.
Konkrete sager, der er behandlet på temamødet
Målgruppe
Sag 16 – Sagen hjemvises til kommunen, da den ikke har været forelagt rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse.
Sag 17 – Sagen hjemvises til kommunen, da sagen ikke er forelagt rehabiliteringsteamet på ny, efter at kommunen var uenig i rehabiliteringsteamets første indstilling.
Pligten til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny er en garantiforskrift.
Sag 18 – Der kan ikke bevilges fleksjob og udbetales flekslønstilskud, når personen er nået folkepensionsalderen.
Sag 19 – Personen har udvist en ikke ubetydelig arbejdsevne (32 timer/ugen uden skånehensyn) og der er ikke dokumenteret væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Der kan derfor ikke bevilges fleksjob.
Sag 20 – Der er behov for yderligere afklaring af de helbredsmæssige forhold og afklaring af arbejdsevnen, da genoptrapning er vanskelig grundet Corona/arbejdsgivers forhold.
Sag 21 – Personen er berettiget til fleksjob, da en længerevarende praktik har vist en arbejdsevne på 9 timer/ugen, når alle skånehensyn er tilgodeset.
Sag 22 – Fleksjobbevillingen er gældende fra den dag kommunen træffer afgørelsen.
Aktuelt meget begrænset arbejdsevne
Sag 23 – Personen har ret til fleksjob. På tilkendelsestidspunktet er arbejdsevnen 7,5 timer/ugen med en effektivitet på 20-30%.
Der er taget stilling til udvikling af arbejdsevnen, da der peges på konkrete muligheder; smertehåndtering, varmtvandsbassin, motion, afklaring af behov for hjælpemidler mv.
Det vurderes også, at afklaring på den arbejdsmæssige situation, giver mere overskud og stabilitet i hverdagen.
Sag 24 – Sagen hjemvises til kommunen, da der ikke er taget stilling til udviklingsperspektivet i personens arbejdsevne.
Personen har en effektiv arbejdstid på 4 timer og 20 minutter/ugen, men det fremgår ikke af rehabiliteringsteamets indstilling eller kommunens afgørelse, at der er taget stilling til udviklingsperspektivet for arbejdsevnen.
Relevante tilbud skal være afprøvet
Sag 25 – Der gives afslag på fleksjob, da der ikke er dokumenteret en varig og væsentlig nedsættelse af personen arbejdsevne. Personen er fortsat i behandling ved lokalpsykiatrien og har deltaget i praktik og løntilskud, der har ført til fastansættelse på 20 timer om ugen.
Rehabiliteringsteamet peger på mulighed for personlig assistance og ændring af arbejdsopgaverne. Alle relevante tilbud, herunder kompenserende ordninger, er derfor ikke afprøvet.
Sag 26 – Der gives afslag på fleksjob. Der er dokumenteret en varig nedsættelse af arbejdsevnen, men det er ikke dokumenteret, at den er så væsentlig at betingelserne for ret til fleksjob er opfyldt.
Alle relevante tilbud og foranstaltninger er ikke afprøvet, da de tiltag der har været iværksat ikke har opfyldt skånehensynene.
Frakendelse af fleksjob
Sag 27 – Personen frakendes fleksjob, da han har udvist en betydelig arbejdsevne i sin bibeskæftigelse som indehaver af en campingplads og kro. Dette vurderes ud fra, at han har haft en god omsætning i virksomheden, samtidig med at udgiften til personale er meget lav (ungarbejdere svarende til 1 årsværk og en fleksjobber 13 timer/ugen).
Sag 28 – Personen frakendes fleksjob, da han har udvist en ikke ubetydelig arbejdsevne i sin fritid.
Han har siden 2016 arbejdet i fleksjob 5 timer/ugen (effektiv arbejdstid 2,5 time) som klargøringsmand ved en autohandler.
Han har i perioden januar 2017 til juli 2020 haft indtægter/mobilepay transaktioner svarende til ca. 11.000, – kr. pr. måned. Facebookopslag bekræfter en væsentlig aktivitet i forbindelse med køb og salg af forskellige ting.
Derudover har han i samme periode stiftet en udlejningsvirksomhed.
Sag 29 – Personen er bevilget fleksjob i 2014. Ægtefælle overtager siden virksomheden, som personen er ansat i. Der er ikke ret til fleksjob i ægtefællens virksomhed, da personen har en afgørende indflydelse i selskabet og dermed anses som selvstændigt erhvervsdrivende.
Sag 30 – Personen er bevilget fleksjob i 2018 og ansat som køkkenmedhjælper. Han arbejder i stedet som bestyrer med ansvar for ansættelser, fyrringer, vagtplaner, timesedler mv. Han kører til og fra arbejde i firmabil. Han har arbejdet og kørt i firmabilen på tidspunkter hvor han skulle have fri. Han har dermed udvist en betydelig arbejdsevne og er ikke længere i målgruppen for fleksjob.
Du finder Ankestyrelsens praksisnotat her https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotat-om-flekslontilskud-og-fleksjob-uge-10-2021-002-4.pdf
Mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge under covid-19
Denne artikel skal ses som et supplement til det opdaterede skema over særlige regler grundet covid-19.
Ankestyrelsen har taget stilling til hvordan covid-19 situationen kan påvirke bevilling af hjælp efter de almindelige regler i social- og beskæftigelseslovgivningen.
Det er vigtigt at kommunen overvejer betydningen af covid-19 i den konkrete sag, herunder om covid-19 situationen er et forhold, der sagligt og relevant kan inddrages i vurderingen af om borger er berettiget til hjælp.
Dog skal man også være bevidst om, at covid-19 ikke i sig selv giver ret til ydelser efter de enkelte love.
Ankestyrelsen har taget stilling til
- Tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven
- Sygedagpenge
i en situation, hvor det er for risikabelt at møde på arbejde, eller at sende sit barn med funktionsnedsættelse i skole/institution.
Tabt arbejdsfortjeneste
Det er en betingelse for at få tabt arbejdsfortjeneste, at det er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at forælderen passer barnet i hjemmet og som følge deraf har et indtægtstab.
Hvis lægen har vurderet, at barnet er i særlig risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb hvis det smittes med covid-19, kan det være nødvendigt at barnet passes i hjemmet.
Forældre kan således have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet som følge af sin funktionsnedsættelse ikke kan passes i sit sædvanlige pasningstilbud på grund af covid-19.
Det afgørende er, om samtlige betingelser for at modtage tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt.
Eksempel – ret til tabt arbejdsfortjeneste
Barnets læge har i en statusattest bekræftet, at barnet er i særlig risiko.
Det følger af de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, at det ikke anbefales at starte i offentlig pasning eller skole frem til 1. juni 2020, hvis man er i særlig risiko.
Det er således en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at der er behov for pasning i hjemmet.
Der kan ikke gives afslag med henvisning til at pasningsbehovet skyldes covid-19.
Der er dog også tilfælde, hvor behovet for pasning udelukkende er en følge af forældrenes arbejdsmæssige forhold og covid-19, og så kan der ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste.
Når pasningsbehovet ikke er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen tage stilling til om der kan bevilges hjælp efter andre regler – eksempelvis § 58 c i sygedagpengeloven.
Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste
Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste begrundes med at forældreren er udsat for smitterisiko på sin arbejdsplads.
Barnet er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis det smittes med covid-19, men barnets læge udtaler, at barnet kan passes som normalt i sin institution med de forholdsregler, der er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.
Pasningsbehovet er dermed ikke en følge af barnets funktionsnedsættelse, men af forældrerens arbejdsmæssige forhold og covid-19.
Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.
Tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig
Muligheden for dækning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end 37 timer/ugen til pasning af et barn, kan kun ske i ekstraordinære situationer;
- Barnet skal indlægges på sygehuset og opereres, og det er nødvendigt at begge forældre er tilsted på grund af operationens alvor
- Begge forældre skal have information om hvordan barnet skal behandles efter udskrivning fra sygehuset
- Hvis forældrene ikke bor sammen, men begge forældre tager sig af barnet
Der kan derfor som udgangspunkt ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig alene som følge af covid-19, da det er en forudsætning, at der er tale om en midlertidig situation, hvor barnet opholder sig uden for hjemmet.
Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste
Begrundelsen for ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste er, at det er lægeligt anbefalet, at alle i husstanden er hjemme, for at undgå smitte.
Den ene forælder modtager i forvejen tabt arbejdsfortjeneste med 37 timer/ugen.
Barnet med funktionsnedsættelse er i særlig risiko, hvorfor både forældre og søskende er hjemme.
Forældrene oplyser, at det er umuligt at varetage pasningen af børnene og samtidig nå de praktiske gøremål.
Behovet for pasning af barnet med funktionsnedsættelse er tilgodeset med den eksisterende bevilling.
Behovet for yderligere bevilling af tabt arbejdsfortjeneste opstår således alene på grund af covid-19.
Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.
Hvis kommunen i den konkrete sag kommer frem til, at pasningsbehovet er en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen også tage stilling til om pasningsbehovet bedst løses med dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller efter andre muligheder i den sociale lovgivning.
Sygedagpenge
Som følge af covid-19 situationen, er der i sygedagpengeloven fastsat en midlertidig ordning om ret til sygedagpenge for personer – og pårørende – i risikogruppe for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med covid-19.
Formålet er at sikre forsørgelse til lønmodtagere, der ikke kan møde på arbejde fordi de eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, og hvor hjemmearbejde heller ikke er en mulighed.
Ordningen gælder lønmodtagere i et ansættelsesforhold – ledige og selvstændige er dermed ikke omfattet af ordningen.
Det er en betingelse, at lønmodtageren opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er ikke et krav, at der er uarbejdsdygtighed som følge af egen sygdom.
Man er pårørende, når lønmodtageren deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.
Der skal også være en familiemæssig tilknytning mellem lønmodtageren og den pårørende – eksempelvis forældre/barn-relation.
Fremgår den familiemæssige tilknytning ikke af folkeregisteret, skal lønmodtageren afgive en tro og love-erklæring.
Dokumentation
Lønmodtageren skal selv skaffe såvel lægeerklæring som arbejdsgivererklæring, inden der kan udbetales sygedagpenge.
Lægeerklæringen skal dokumentere, at den pårørende er i risikogruppe, og skal derfor indhentes fra den pårørendes læge.
Lægen skal vurdere, om den pårørende har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Arbejdsgiver skal erklære at lønmodtageren ikke kan arbejde og er helt fritaget fra sit arbejde.
Arbejdsgiver skal på baggrund af lægeattesten vurdere, om der er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Da det er en betingelse, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse, omfatter ordningen ikke lønmodtagere der kan arbejde hjemmefra, eller hvis arbejdsgiver kan tilbyde opgaver som lønmodtageren kan varetage delvist.
Valgfrihed mellem ydelser
Hvis en borger opfylder betingelserne for at få hjælp til forsørgelse efter flere bestemmelser, har borgeren valgfrihed mellem ydelserne.
Det vil dog være dobbeltforsørgelse, hvis forældre modtager både tabt arbejdsfortjeneste og anden offentlig ydelse, der skal dække samme forsørgelsesbehov.
Kommunen skal vejlede om muligheden for at vælge mellem de forskellige ydelser.
Henvisninger
Ankestyrelsens artikel https://ast.dk/social/artikler/hjaelp-til-handicappede-og-aeldre/covid-19-mulighed-for-daekning-af-tabt-arbejdsfortjeneste-og-sygedagpenge-under-covid-19
Principmeddelelse C-42-02 om tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig udover 37 timer/ugen https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20020987225
Sygedagpengeloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223
Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19 https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9205v
Serviceloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287v
Ændring af praksis om betingelserne for at modtage danskbonus efter Integrationsloven – Kommunerne og Ankestyrelsen skal genoptage en række sager
Det er ikke længere en betingelse for at modtage danskbonus, at udlændingen er eller har været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram.
Hvilken ydelse er der tale om
Det er udelukkende reglerne om danskbonus som skattefrit engangsbeløb efter Integrationslovens §22, der er tale om.
Det berører altså ikke reglerne om danskbonus, der udbetales efter reglerne i Lov om en Aktiv Socialpolitik.
Genoptagelse af sager
Det betyder at Ankestyrelsen og kommunerne skal genoptage de sager, hvor der er truffet afgørelse i overensstemmelse med tidligere praksis.
Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har behandlet sagen.
Ankestyrelsen orienterer kommunerne og KL om praksisændringen, og kommunerne skal vurdere om de kan identificere sagerne, eller om der skal vejledes lokalt om muligheden for at søge om genoptagelse.
Det betyder i praksis, at hvis kommunen ikke kan identificere de berørte sager, skal der informeres via hjemmeside, dagspresse og andre relevante kanaler, så de berørte borgere får mulighed for at henvende sig og bede om at deres sag genoptages.
Ankestyrelsen har identificeret 32 sager de genoptager, men de er ikke sikre på at de har fundet alle relevante sager, så borgere kan henvende sig til Ankestyrelsen og bede om at deres sag genoptages.
Du kan kontakte Ankestyrelsen her https://ast.dk/blanketter/kontakt/kontakt-ankestyrelsen
Tidligere praksis
Det har indtil nu været praksis, at en flygtning eller familiesammenført kun kunne modtage dansbonus, hvis vedkommende var eller havde været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram efter Integrationslovens § 16.
Ny praksis
Der kan ikke stilles krav nuværende eller tidligere omfattelse af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram efter Integrationslovens § 16.
Årsag til ny praksis
Ankestyrelsen har ved behandling af en konkret sag genvurderet praksis og finder, at Integrationslovens §22 er en udtømmende liste af betingelser for at modtage danskbonus.
Derfor kan der alene stille krav om at udlændingen
- Er flygtning eller familiesammenført (omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2-4)
- Er selvforsørgende (ikke modtager hjælp efter Aktivlovens §§ 22-25)
- Har bestået en relevant danskuddannelse
- Ikke tidligere har fået eller opnået ret til danskbonus eller dansktillæg efter Aktivloven eller Integrationsloven
Du kan læse Ankestyrelsens nyhed her https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/aendring-af-praksis-om-betingelserne-for-at-modtage-danskbonus-efter-integrationsloven
Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 m.v.
Bekendtgørelse nr. 1251 af 11. maj 2021 (ophæver Bekg. nr. 885 af 11. maj 2021)
Bekendtgørelsen træder i kraft 13. juni og ophæves den 11. juli 2021.
Herunder listes de vigtigste bestemmelser.
Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats
- A-kassen kan vælge om CV-samtaler skal afholdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk (§ 1, stk. 1, nr.1)
- Jobcentret kan vælge om jobsamtalerne skal afholdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk (§ 1, stk. 1, nr. 2)
- Fravigelsen om ret- og pligttilbud gælder indtil 1. juli (§ 1, stk. 1, nr. 3)
- Nytteindsats der blev afbrudt som følge af restriktionernes indførsel 20. december 2020, kan fra og med15. april 2021 genbevilges hos samme arbejdsgiver (§ 1, stk. 2)
- Virksomhedspraktik og løntilskudsjob, der blev afbrudt som følge af restriktionernes indførsel 20. december 2020, kan genbevilges ved samme arbejdsgiver (§ 1, stk. 3)
- Fristerne for hvornår et tilbud inden for varslingspuljerne senest skal være påbegyndt og afsluttet, afviges, så perioden fra og med 20.12.2020 til og med 16.05.2021 ikke tæller med (§ 1, stk. 4)
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
- Kommunen kan vælge om møder i rehabiliteringsteamet skal være fysiske eller virtuelle (§2, stk. 1, nr. 1)
- Borgeren skal give samtykke til, at sagen behandles uden borgerens deltagelse.
Ønsker borgeren at deltage, skal kommunen sikre, at dette kan ske (§ 1, stk. 1, nr.2) - Hvis borgeren er enig i rehabiliteringsteamets indstilling, eller har anmodet om at der alene tages stilling til spørgsmålet om førtidspension på det foreliggende grundlag, OG hvis kommunen ikke kan træffe afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling, så SKAL sagen behandles på ny og med fysisk fremmøde i rehabiliteringsteamet (§ 2, stk. 2)
Lov om en Aktiv Socialpolitik
- Følgende målgrupper anses for at have en rimelig grund til ikke at stå til rådighed i forhold til rettigheder og pligter, der er suspenderet i medfør af denne bekendtgørelses § 1 og § 2
- Modtagere af
- Overgangsydelse og uddannelseshjælp som uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate
- Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate
- Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate
- (§ 3, stk. 1)
- Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
- Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
- Ledighedsydelse
- (§ 3, stk. 2)
- Kommunen har pligt til at vejlede ansøgere og modtagere af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen (§ 3, stk. 3)
- Vejledningen skal gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
Har borgeren tidligere fået en tilstrækkelig vejledning i forhold til rådighedsforpligtelsen, skal ikke vejledes særskilt i forbindelse med denne bekendtgørelse (§ 13, stk. 4)
Bekendtgørelse om rådighed
- A-kasserne kan vælge om samtaler med medlemmerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk (§ 4, stk. 1)
- Et medlem kan få dagpenge, selvom medlemmet ikke kan tage arbejde, deltage i samtaler, tilbud eller aktiviteter, der forudsætter fysisk fremmøde, hvis det skyldes at medlemmet ikke har pasningsmulighed for et eller flere børn (§ 4, stk. 2)
Sygedagpengeloven
- Jobcentret kan vælge om opfølgningssamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk (§ 5, stk. 1)
Handicapkompensationsloven
- Isbryderordning; Kravet om at personen ikke har opnået ansættelse op til 2 efter endt uddannelse fraviges. Gælder kun i de tilfælde, hvor perioden på de 2 år er udløbet umiddelbart op til eller efter 20.12.2020 (§ 6, stk. 1)
- Løntilskudsjob, der blev afbrudt som følge af restriktionernes indførsel 20. december 2020, kan genbevilges ved samme arbejdsgiver (§ 6, stk. 2)
Lov om Social Pension
- Kommunen kan vælge om mødet, hvor en ansøger får foretræde for pensionsnævnet skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk (§ 7)
Bekendtgørelse om en Aktiv Beskæftigelsesindsats
- Timer i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud, medregnes ikke i opgørelsen af sammenlagt ledighed i forbindelse med kontaktforløbet, 6 og 9 måneders perioderne for afslutning af jobrettet uddannelse og tidspunkt for ret og pligt til tilbud (§ 8, stk. 1, nr. 1)
- Jobcenteret kan vælge, om tilmeldingen og den indledende vurdering efter bekendtgørelsens § 4 for personer, der har ansøgt om kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, skal ske ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk (§ 8, stk. 1, nr. 2)
Bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige
- Ledige kan deltage i kurser selvom de afholdes som digital undervisning (§ 9)
Bekendtgørelse om fleksjob m.v.
- Ledighedsydelsesmodtagere kan deltage i kurser til og med erhvervsuddannelsesniveau, selvom de afholdes som digital undervisning (§ 10)
Bekendtgørelse om særlig varslingspulje
- Frister for, hvornår et tilbud senest skal være påbegyndt og afsluttet fraviges, så perioden fra og med den 20. december 2020 til og med den 16. maj 2021, ikke tæller med ved beregning af fristerne (§ 11)
Regler om adgangsbegrænsninger m.v. i Jobcentre
- Der skal være 4m2 gulvareal for hver besøgende. Dog må der altid være 1 besøgende
- I lokaler, hvor besøgende i de væsentlige sidder ned, skal der være 2m2 gulvareal for hver besøgende
(§ 12, stk. 1, nr. 1)
- Lokalerne skal indrettes, så de besøgende kan holde afstand
- Der skal opsættes informationsmateriale om
- Personer med symptomer på Covid-19 bør isolere sig i hjemmet
- God hygiejne
- Hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum
Informationsmaterialet skal være det, der er offentliggjort af sundhedsstyrelsen
(§ 12, stk. 1, nr. 2)
- Det skal sikres, at medarbejdere og andre personer der er tilknyttet lokalerne, overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd
(§12, stk. 1, nr. 3)
- Der skal være vand og sæbe eller håndsprit (minimum 70% alkohol) tilgængeligt for besøgende i Jobcentret
(§ 12, stk. 1, nr. 4)
Diverse
- For borgere, hvor tidspunktet for ret- og pligttilbud, indtraf i perioden fra og med den 20. december 2020 og indtil den 1. juli 2021, og som ikke har fået et tilbud, skal jobcenteret snarest muligt igangsætte tilbud (§ 14, stk. 1)
Vi vender tilbage med et samlet – og forhåbentligt sidste – overblik over særlige regler grundet Covid-19 i vores nyhedsbrev i august.
Links:
Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 m.v.: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1251
Lovforslag 238 om særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lovforslaget drejer sig om etablering af en midlertidig ordning, der giver arbejdsgivere ret til et højere tilskud, hvis de aftaler en løntilskudsansættelse med en langtidsledig person over 50 år. Det er et krav, at personen har været ledig i mindst 12 måneder.
Arbejdsgiveren og den ledige aftaler selv varigheden af løntilskudsansættelsen, der kan være op til 6 sammenhængende måneder.
Det foreslås, at ordningen skal gælde ansættelser med løntilskud, der begyndes og bevilliges i perioden fra den 1. september 2021 til og med den 31. december 2022.
Målgruppen er dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp samt overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Efter lovforslaget, er der ikke krav om, at den ledige har ret til dagpenge, kontanthjælp- eller overgangsydelse i hele løntilskudsperioden.
Ikrafttræden: Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. september 2021.
Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l238/index.htm
Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
- En styrket og forenklet ungeindsats
Som led i ”Aftale om ret til tidlig pension” er det aftalt, at der skal findes en besparelse via nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
| År | Besparelse |
| 2022 | 300 mio. kr. |
| 2023 | 750 mio. kr. |
| 2024 og frem | 1,1 mia. kr. |
Med denne delaftale opnås der en besparelse på 344 mio. kr. fra 1. januar 2022 og 371 mio. kr. varigt.
Den sidste del af besparelsen, skal forhandles i 2022.
En styrket og forenklet ungeindsats
Formålet med den nye indsats er at give uddannelseshjælpsmodtagere en målrettet indsats, der gør dem i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.
Indsatsen skal tilpasses den enkeltes udgangspunkt og uddannelsesmål.
Færre proceskrav for indsatsen
Der må fremadrettet være 4 måneder mellem hvert tilbud, hvor det efter nuværende regler er 4 uger.
Dette giver kommunerne bedre og mere fleksible rammer for at igangsætte tilbud for de unge, med afsæt i den enkeltes behov og ressourcer.
Der ændres ikke ved kontaktforløbet, hvor det også fastholdes at første samtale i Jobcentret skal finde sted inden for én uge efter første henvendelse.
Første tilbud skal også fortsat være inden for første måned.
Styrket understøttelse af overgang til og gennemførelse af uddannelse
- Uddannelseshjælpsmodtagere der påbegynder en uddannelse, får ret til en mentor, der kan understøtte at den unge fastholdes i uddannelsen.
Retten til mentor gælder i op til 6 måneder efter uddannelsesstart, med mulighed for forlængelse - Jobcentret forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for frafald fra uddannelsesinstitutionerne de første 6 måneder efter studiestart.
Herefter kan der tages stilling til om/hvilke fastholdelsesinitiativer der skal iværksættes
Ny ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud for uddannelseshjælpsmodtagere
Uddannelseshjælpsmodtagere omfattes af retten til selvfunden praktik og løntilskud, på samme vilkår som dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
Retten gælder ikke for unge, der er visiteret som åbenlyst uddannelsesparate.
Samtaler over video eller telefon
Nedenstående målgrupper får mulighed for, efter 6 måneders ledighed, at vælge om samtaler med Jobcenter eller A-kasse skal afholdes ved personligt fremmøde, over video eller telefonisk.
Jobcenter og A-kasse kan i alle tilfælde ændre samtaleformen til personligt fremmøde, hvis de vurderer, at der er behov for det.
Det drejer sig om personer i følgende målgrupper
- Dagpenge
- Kontanthjælp
- Uddannelseshjælp
- Ledighedsydelse
- Overgangsydelse uden for integrationsprogrammet
- Sygedagpenge
- Revalidering
- Ressourceforløb
- Jobafklaringsforløb
Ikrafttrædelse
Elementer i aftalen træder i kraft fra 1. januar 2022.
Muligheden for samtaler over video eller telefon, kræver IT-understøttelse, der først kan være færdigudviklet medio 2022.
I første halvår af 2022 skal ledige orienteres om, at de har mulighed for at vælge samtaleform, ved at kontakte Jobcenter eller A-kasse.
Opfølgning
Der evalueres på erfaringerne med hovedelementerne i aftalen medio 2023.
Der skal være fokus på om der i forbindelse med anden fase af nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen er behov for at understøtte sagsbehandlernes implementering via kompetenceudvikling.
Der skal også være fokus på borgernes trivsel i beskæftigelsessystemet.
Læs hele aftaleteksten her: https://bm.dk/media/18047/aftaletekst_foerste-delaftale-om-nytaenkning-af-beskaeftigelsesindsatsen.pdf
