Sammenhæng og subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler
Vi har fået et spørgsmål omkring subsidiaritet i forhold til reglerne om hjælpemidler, og har på den baggrund lavet denne artikel, samt et skema med overblik over reglerne om hjælpemidler i henholdsvis Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven.
Først slår vi lige nogle begreber fast:
Sektoransvarlighedsprincippet
Den sektor, der er ansvarlig for en ydelse, er også ansvarlig for, at ydelsen er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne.
Sektoransvar
Ansvaret for en offentlig service, skal placeres i den sektor, der i øvrigt har ansvaret og ekspertisen.
Samtidig med et styrket sektoransvar, er der behov for en stærkere koordinering mellem sektorerne, så der skabes smidige overgange mellem systemerne.
Hvad er et hjælpemiddel?
Serviceloven: Produkter, der er fremstillet specielt med det formål at afhjælpe nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kompensationsloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.
Beskæftigelsesloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.
Lovgivningernes område
Hovedformålet med bestemmelserne i Serviceloven er at medvirke til, at personen får mulighed for at føre så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, og i størst mulig grad bliver selvhjulpen.
Samtidig skal hjælpemidler og forbrugsgoder sikre, at personer med varigt nedsat funktionsevne, får mulighed for at få og bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det.
Hovedformålet med bestemmelserne i Kompensationsloven er at styrke og stimulere mulighederne for beskæftigelse for personer med handicap, og at give disse personer samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.
Dækker alle personer med handicap, også dem der ikke er omfattet af Beskæftigelsesloven eller Serviceloven.
Hovedformålet med bestemmelserne i Beskæftigelsesloven er, at hjælpemidlet er en nødvendig forudsætning, for at hjælpe personen til at opnå tilknytning til eller forblive på arbejdsmarkedet.
Det betyder, at personen som udgangspunkt altid skal tilhøre en målgruppe i Beskæftigelsesloven.
Subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler
Det fremgår af Serviceloven, at det er en forudsætning for at bevilge støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, at der ikke kan bevilges hjælpemidler efter anden lovgivning.
Det fremgår af Kompensationsloven, at det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Det fremgår af Beskæftigelsesloven, at hjælp efter anden lovgivning ikke må være tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Men hvordan hænger det så sammen, når nu alle 3 love hævder at være subsidiere til de andre?
I vejledningen til Serviceloven fremgår det, at behovet for hjælpemidlet skal række ud over den specifikke ansættelse eller tilbud.
Det betyder, at personen skal have et generelt kompensationsbehov og dermed har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej.
Funktionsnedsættelsen skal være varig.
Det kan være særlige synshjælpemidler, som personen er afhængig af, både for at opretholde så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, men som også bruges på en eventuel arbejdsplads.
Handicapkompensationsloven er en generel lovgivning for alle personer med handicap.
Der er krav om at funktionsnedsættelsen skal være langvarig eller uden slutdato.
Det kan være en særlig stol, som personen kan bruge i forhold til et konkret tilbud eller ansættelse.
I vejledningen til Beskæftigelsesloven fremgår det, at der kan bevilges tilskud til hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter beskæftigelsesloven.
Det betyder altså, at personen som udgangspunkt skal være omfattet af en af målgrupperne i beskæftigelsesloven OG hjælpemidlet skal udelukkende bruges i forbindelse med tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er ingen krav om at funktionsnedsættelsen skal være varig – der kan altså gives hjælpemidler i midlertidige situationer.
Det kan være et særligt IT-program, der hjælper personen, til at kunne udføre sit arbejde i det konkrete tilbud eller job.
Sagsbehandlingsskridt
- Foretag en konkret og individuel vurdering af, om ansøger har behov for et hjælpemiddel,
- der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej og funktionsnedsættelsen er varig (Serviceloven), eller
- der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet til et konkret job eller tilbud og funktionsnedsættelsen er langvarig eller uden slutdato (Kompensationsloven), eller
- der er nødvendigt i forhold til konkret ansættelse eller tilbud og personen er omfattet af en af målgrupperne i Beskæftigelsesloven og funktionsnedsættelsen er midlertidig eller varig (Beskæftigelsesloven).
- Vurder om der er behov for hjælp efter flere lovgivninger, og hjælp med at sikre at det er nemt for borger at bevæge sig på tværs af snitflader.
Ud over ovenstående, er det værd at være opmærksom på at redskaber, der indgår som led i behandling eller fortsættelse af behandling, skal bevilges under Sundhedsloven.
Desuden skal man være opmærksom på om der er sektoransvar, så eksempelvis en uddannelsesinstitution selv skal afholde udgiften til særlige møbler.
| Kompensationsloven (KPL) | Beskæftigelsesloven (LAB) | Serviceloven (SEL) | |
| MÅLGRUPPE | § 2: Personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte efter loven. Det er en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen. OBS: Efter §15j om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt. | Personer omfattet af lovens §6 – hvor hjælpemidlet er af afgørende betydning for, deltagelse i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen. OBS: Efter §179 om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt. | §112: Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. |
| VARIGHED | § 2: Funktionsnedsættelsen er langvarig/uden slutdato. | Der er ikke krav om, at funktionsnedsættelsen skal være varig. | §112: Funktionsnedsættelsen skal være varig. |
| DEFINITION AF HJÆLPEMIDDEL | Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger. | Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger. | Produkter, som er fremstillet specielt til mennesker med en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. |
| HJÆLPEMIDLETS ANVENDELSE | KPL §15 f: Ved deltagelse i løntilskud efter lovens §15 eller ved tilbud efter LAB. KPL §15i: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed. §15j: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob. | LAB §172: Ved deltagelse i tilbud efter LAB. LAB §178: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed. LAB §179: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob. | I dagliglivet eller i forbindelse med beskæftigelse. |