AFG.14-26 – Betingelser for at yde dækning af den fulde udgift til befordring efter Beskæftigelsesloven 

I afgørelsen behandles spørgsmålet om dækning af transportudgifter til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

En grundlæggende betingelse for dækning af den faktiske (den fulde) transportudgift til og fra – f.eks. et tilbud efter Beskæftigelsesloven (LAB) – er, at udgiften er knyttet til den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne.

Hvis borgeren kan bruge en anden og billigere form for transport, er udgiften ikke en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne.

Det er derfor nødvendigt, at kommunen undersøger, om borgeren kan bruge andre og billigere transportmuligheder end den ansøgte. Først når dette er undersøgt, kan der træffes afgørelse.

De konkrete sager

Begge afgørelser blev hjemvist, fordi Ankestyrelsen vurderede, at der manglede konkrete oplysninger om borgeren muligheder for at anvende andre transportformer.

I den første sag manglede der oplysninger om, borgeren under en praktik kunne transportere sig på en anden og billigere måde end ved taxakørsel.

I den anden sag manglede der oplysninger om, borgerens muligheder for at  bruge offentlig transport. Det skulle også undersøges om,  borgeren på grund af andre forhold havde udgifter til transport, som var en nødvendig følge af funktionsnedsættelsen.

Læs hele afgørelsen her:

https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-14-26-om-befordringsgodtgoerelse-beskaeftigelsesindsatsloven-noedvendig-transportudgift-billigst-egnet-transportudgifter

AFG.10-25 – Tilrettelæggelse af kontaktforløb efter Beskæftigelsesindsatsloven (LAB) – beslutning om brug af standby-ordningen

Kommunen gennemfører et kontaktforløb efter LAB for borgere, der modtager offentlig hjælp til forsørgelse.

OBS: Reglerne om kontaktforløbet i LAB gælder ikke for borgere, der modtager sygedagpenge.

Om kontaktforløbet: Kontaktforløbet skal tilrettelægges under hensyn til borgerens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.

Borgere, som er i et kontaktforløb efter LAB, skal deltage i mindst fire jobsamtaler med jobcentret inden for de første seks måneder.

Den første jobsamtale holdes ved personligt fremmøde. Som udgangspunkt vælger borgeren derefter, om en samtalerne skal holdes ved personligt møde, telefonisk eller ved personligt digitalt møde. 

Hvis borgeren er sygemeldt: I visse situationer kan kontaktforløbet for den sygemeldte foregå uden kontakt (standby-ordningen). Dette forudsætter, at der er tale om alvorlig sygdom og kontakten derfor ikke er hensigtsmæssig eller forhindres på grund af den sygemeldtes helbred. Ved vurderingen af, om sygdommen er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Kommunen beslutning: Kommunens beslutning om, hvorvidt kontaktforløbet efter LAB kan foregå efter standby-ordningen er ikke en beslutning, der kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Grunden er, at beslutninger, der træffes som led i selve tilrettelæggelsen og/eller behandlingen af en sag, hører til det man kalder procesledende beslutninger. En andet eksempel på procesledende beslutninger er kategoriseringer, der forgår som led i visitationen af ledige efter LAB. 

Procesledende beslutninger er ikke afgørelser, der fastlægger hvad der er eller skal være gældende ret for den pågældende.   

Beslutningen om brug af standby-ordningen knytter sig til den måde kontaktforløbet udføres på i praksis, derfor er Ankestyrelsen afskåret fra at   behandle en eventuel klage på dette område.

Læs hele afgørelsen her:

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2025/a82ebdbc-73d8-4c17-9964-db8cec429931