Tal og statistik for 2022
Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at nøgletallene viser en generel høj kvalitet i sagsbehandlingen hos seniorpensionsenheden. Dette understøttes af tallet for stadfæstede sager på 93% af klagesagerne og de meget lave tal for hjemvisninger og ændrede sager, som begge i 2022 udgjorde 6% af klagesagerne.
Lundsteen og Wiederquist bemærkninger
Vi oplever ofte, at der i praksis er udfordringer med netop denne ordning. I den forbindelse har vi gjort os nogle tanker om den måde seniorpensionssagerne behandles på:
Vejledningspligten
Vi er bekymrede for, om borgerne modtager den relevante vejledning i forbindelse med, at de opfylder betingelserne for at kunne søge om Seniorpension.
Har borgeren allerede en sag i kommune, forudsættes det, at rådgiveren på området er opmærksom på og kender til seniorpensionsmuligheden. Har borgeren ikke en sag i kommunen, kræver det, at borger selv kan finde informationen.
Processen – sagens oplysning
Efter de gældende regler skal borgeren ansøge om seniorpension på Borger.dk, herefter vurderer Seniorpensionsenheden, om borgeren er i målgruppen ud fra alder og beskæftigelseskrav.
Hvis borgeren er i målgruppen, sender Seniorpensionsenheden en forespørgsel til kommunen om fremsendelse af lægelige oplysninger og dokumentation for seneste beskæftigelse.
Vi ser i praksis, at kommunerne løser opgaven meget forskelligt. Vi vil derfor gerne pege på kommunernes store ansvar i forhold til at bidrage med et solidt oplysningsgrundlag. Her tænker vi især på den helbredsmæssige del.
Dette arbejde forudsætter, at sagsbehandleren foretager en vurdering af, om de eksisterende oplysninger er aktuelle og fyldestgørende, eller om der skal indhentes yderligere oplysninger.
Dernæst forudsætter arbejdet en vurdering af hvilke oplysninger, det er relevant at indhente. Denne vurdering skal baseres på faglighed og ikke af prisen på en eventuel attest.
Erfaringsopbygning
Vi har en oplevelse af, at disse sager i et vist omfang har fået status af ”ekspeditionssager”.
Med det mener vi, at fokus bliver rettet mod at udfylde skemaet og medsende de eksisterende helbredsoplysninger uden, at sagsbehandleren laver de nødvendige faglige vurderinger, (som beskrevet ovenfor).
Hvis man i stedet tænker opgaven som egentlig sagsbehandling, opbygges der erfaring, og sagerne bliver bedre belyst – til gavn for borgerne.
Læs mere
Du finder hele redegørelsen her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-redegorelse-om-behandling-af-klagesager-fra-seniorpensionsenheden-2022
Og mere uddybende materiale om tilsynet her: https://star.dk/da/tilsyn-kontrol-og-klager-over-a-kassernes-afgoerelser/tilsyn-med-seniorpensionsenheden/
Og for fuldstændighedens skyld, linker vi her til de 2 principafgørelser, der findes om seniorpension:
Principmeddelelse 39-22 om seniorpension og betydningen af aktuel beskæftigelse
https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2022/71c1be43-8a65-49a8-a3fe-c2f98551836c
principmeddelelse 24-21 om seniorpension – vurdering af arbejdsevne i forhold til seneste job og arbejdsfunktioner – dokumentation for ressourcer og begrænsninger i det seneste job – varigt nedsat arbejdsevne og relevante behandlingsmuligheder
https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2021/d3165d6b-d4a9-4068-b9ad-c2ca6082bfc4
Seniorpensionsenheden har lavet en fin informationsside, hvor der også er små videoer til borgerne: https://www.borger.dk/kampagnesider/seniorpension