Kategori: Sygedagpenge

Udgivet den

Landsretsdom af 8. februar 2023 om retten til sygedagpenge

Østre Landsret har den 8. februar afsagt en dom i en sag om sygedagpenge.

Helt grundlæggende handler sagen om, hvorvidt beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens §32 er opfyldt.

Sagen er selvfølgelig anonymiseret, og vi kender ikke kønnet på hovedpersonen, men for nemheds skyld, bruger vi ”han” i vores gennemgang.

Sagens fremstilling

Personen er syg i perioden medio december 2018 til ultimo januar 2019.

Den 31. januar 2019 raskmelder han sig og holder i perioden 1. februar til 4. juni ferie og fri uden løn.

Den 5. juni 2019 melder han sig ledig og sygemelder sig samme dag.

Det fremgår af brev af 14. juni 2019 fra a-kassen til personen, at såfremt han ikke bevilges sygedagpenge fra den 5. juni, så vil a-kassen indberette ny dato fra 13. juni.

Det fremgår også, at så kan han kontakte a-kassen og aftale nærmere om eventuel udbetaling af dagpenge for perioden 5.juni til 12. juni, men at det vil kræve en rådighedsvurdering.

Kommunen bevilger i første omgang sygedagpenge fra den 5. juni 2019, men i en partshøring af 12. august 2019, fremgår det, at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni – 21. juli 2019.

Kommunen anfører at personen har sygemeldt sig 5. juni, men sidst har haft indtægt i januar 2019 – og derfor opfylder han ikke beskæftigelseskravet.

Det fremgår af et brev fra a-kassen af 14. august 2019, at personen vil være berettiget til dagpenge fra a-kassen i tilfælde af ledighed. Det fremgår også at personen er indplaceret 1. november 2018 og derfor har ret til dagpenge frem til 31. november 2021.

Den 23. august træffer kommunen afgørelse om, at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet, og at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni til 21. juli 2019. Dette beløb kræves ikke tilbagebetalt.

Kommunen begrunder at beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, da der ikke har været indtægter i mindst 5 af de 6 måneder forud for sygdommen. De henviser til sygedagpengelovens §32.

Den 6. september klages der over afgørelsen med henvisning til at det er irrelevant at kommunen brugers sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr.1.

I steder henviser de til at en lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens§ 32, stk. 1, nr. 1, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, vil opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Kommunen anerkender at de har sendt afslag på et forkert grundlag og fremsender den 30. september en ny afgørelse.

De fastholder at der ikke er ret til sygedagpenge, men har nu rettet grundlaget til sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2.

Deres begrundelse er, at personen ikke har været syg på første ledighedsdag (01.02.2019) og beskæftigelseskravet for ledige er dermed ikke opfyldt.

Den 8. oktober klages der over den nye afgørelse, da de fastholder at det er uvæsentligt at personen har været raskmeldt i en mellemliggende periode, da de finder det afgørende, at han ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis han ikke var blevet syg.

Den 23. januar 2020 træffer Ankestyrelsen afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

Den 7. januar 2022 træffer Københavns byret afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

A-kassen forklarer i Landsretten, at når man både melder sig ledig og melder sig syg, er det afgørende for udbetaling af sygedagpenge, om sygemeldingen sker før eller efter man har meldt sig ledig.


A-kassen foretager ikke en rådighedsvurdering, da kommunen var begyndt at udbetale sygedagpenge. Derfor kan det ikke godtgøres, at personen ville være berettiget til dagpenge, og derfor er beskæftigelseskravet i Sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2 ikke opfyldt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at bestemmelsen i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 efter ordlyden og forarbejderne må forstås sådan, at beskæftigelseskravet er opfyldt, når den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at det hertil må kræves, at den pågældende er aktivt jobsøgende.

Landsretten tiltræder, at personen ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra slutningen af januar 2019 til den 5. juni 2019, idet han efter eget valg holdt ferie uden løn i den periode, der lå ud over den ferieafholdelse på 25 feriedage, en lønmodtager er berettiget til i henhold til ferieloven.
Derfor betragtes han som raskmeldt i den periode, hvor han var uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Da personen både meldte sig ledig den 5. juni 2019 og efterfølgende meldte sig syg fra den 5. juni 2019, tiltræder landsretten, at han hverken ved sygemeldingen den 5. juni 2019 eller på et senere tidspunkt opfyldte beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det er desværre ikke lykkes os at finde et link til dommen, hvor den kan tilgås gratis.
Har du abonnement på Schultz, kan du se dommen her: http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?q=sygedagpenge&docId=old20230208-000a-full

Udgivet den

Lovforslag 14 – vedtaget den 14. marts 2023

Nu lov nr. 295 af 20/03/2023 med ikrafttræden 22.03.2023

I denne artikel gennemgår vi kort, de ændringer som det vedtagne lovforslag medfører.

Intentionen med lovforslaget er en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, hvor Jobcentrene skal bruge ressourcerne, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.

Det er hensigten, at der skal ske en omlægning fra ”øvrig vejledning og opkvalificering” til ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud.

Der skal også ske en reduktion af administration, blandt andet ved større mulighed for digitale samtaler.

Ændringer i LAB

§31a – ophæves
Jobsamtaler skal afholdes ved personligt fremmøde

§33 – ændring

Første jobsamtale afholdes ved personligt fremmøde
Herefter vælger personen om en jobsamtale skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde

§42, stk. 2, nr. 7 – ophæves

Min Plan skal ikke længere indeholde status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser

§102 – der indsættes et stk. 6

Et tilbud efter § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering kan ikke udgøre et ret- og pligttilbud efter stk. 1

Ændringer i Sygedagpengeloven

§13b, stk. 1, 6 pkt. Og 7 pkt. – ændres

Første opfølgning (kat. 2 og 3) skal ske ved personligt fremmøde

Herefter kan personen vælge personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde

(Nuværende regel er at alle opfølgninger de første 6 mdr. er ved personligt fremmøde)

§13b, stk. 4 – ændres

Opfølgning kan ske telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (så ikke længere skriftligt)

Nyt stk. 4, nr. 1 – gælder nu for alle i ansættelsesforhold (selvom arbejdet ikke er genoptaget delvist)

Kapitel 8a – ophæves

Corona forlængelser

§43a – ophæves

Corona regel om ret til SDP de første 2 uger for selvstændige

§53b – ophæves

Corona regel om arbejdsgivers ret til refusion de første 30 dage

Kapitel 21a – ophæves

Coronaregler om ret til SDP for personer i øget smitterisiko

§70 – ophæves 

Direktøren for STAR kan iværksætte registersamkøring i kontroløjemed

§77 – ændres

Kommunens henvisning til andre aktører efter §19 (udlicitering af udføre opgaver og træffe afgørelser efter denne lov), kan ikke længere indbringes for ankestyrelsen
§19 blev ophævet 01.01.2020

Ændringer i Repatrieringsloven

§6b – ny paragraf

Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år senest den 31. december en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven for det kommende år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør beskrivelsen af repatrieringsindsatsen.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/295

Udgivet den

Principmeddelelse 51-22 om sygedagpenge, opholdskommune og udbetalingsforpligtelse samt stedlig kompetence 

Principmeddelelsen fastslår at når en borger, der får sygedagpenge, flytter fra kommune A til kommune B midt i en udbetalingsperiode, så er det kommune B, der skal udbetale sygedagpenge for hele perioden. 

Det er således opholdskommunen på udbetalingsdagen, der skal udbetale sygedagpenge for hele perioden. 

Der gælder særregler for borgere med ophold i udlandet. 

Flytningen indvirker således kun på, hvilken kommune der skal udbetale sygedagpenge, og ikke på borgers eller arbejdsgivers fortsatte ret til sygedagpenge(refusion). 

Hvis den nye kommune – efter flytningen – vurderer at borgeren ikke længere opfylder kriterierne for at modtage sygedagpenge, skal de træffe en afgørelse om ophør af sygedagpenge. Først herefter kan udbetalingen standses. 

Kompetence til at træffe afgørelse 

Det er den aktuelle opholdskommune, der har kompetence til at afgøre borgerens ret til hjælp fremadrettet. 
Har borger ret til hjælp med virkning fra før tilflytningen, er det også den aktuelle opholdskommune, der har kompetencen til at afgøre dette. 

Hvis en kommune (A) har udbetalt sygedagpenge(refusion) for en periode, hvor borger havde ophold i en anden kommune (B), kan kommune A ikke kræve refusion fra kommune B. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/14c56d36-f23f-4d07-9b20-24a2af190845  

Udgivet den

Ny lovbekendtgørelse samler seneste ændringer på sygedagpengeområdet 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har samlet de seneste lovændringer på sygedagpengeområdet i en ny lovbekendtgørelse. (BEKG. 1263 af 2. september 2022) 
Der er således ikke tale om lovændringer, men en samlet præsentation af den gældende lov. 

Der er tale om de mange lovændringer der har været i forbindelse med Covid-19 – dem går vi ikke nærmere ind i, dem har vi beskrevet i tidligere nyhedsbreve. 

Det fremgår også, at reglerne om at ”personer der er straffet for vold mod børn er udelukket fra at kunne få sygedagpenge fra kommunen i en 3-årig karantæneperiode” er indeholdt i lovbekendtgørelsen – og det vil vi se nærmere på herunder. 

Personer der er straffet for vold mod børn er udelukket fra at kunne få sygedagpenge fra kommunen i en 3-årig karantæneperiode 

Bestemmelsen fremgår af sygedagpengelovens §71c og er trådt i kraft 1. maj 2022.  

Ændringen finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden. 

§ 71 c. En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. 
   Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1. 
   Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage. 

Som det fremgår, har man ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis man er idømt frihedsberøvende straf for vold mod børn.  
De 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor fængselsstraffen eller anden straf er udstået. 

Umiddelbart finder vi, at det giver visse udfordringer i den daglige sagsbehandling, hvis vi skal udmønte den regel. 

Et tænkt eksempel: 

Borger er den 1. maj 2020 dømt for vold mod børn. Strafafsoner i perioden 1. november 2020 – 31. marts 2021. 

Borger har dermed ikke ret til sygedagpenge i perioden 1. april 2021 – 31.03.2023. 

Borger sygemeldes fra sit arbejde 5. august 2022 og der indgår anmodning om sygedagpenge til kommunen. 
Der er ingen spørgsmål på Oplysningsskemaet der beder borger om at redegøre for strafretlige forhold. 
Vi forestiller os umiddelbart, at det er de færreste sagsbehandlere, der ved første samtale spørger; Er du tidligere dømt for vold mod børn? 

Vi har aldrig oplevet en praksis i kommunerne, hvor der indhentes straffeattest ved opstart af sygedagpengesager. 

Så hvordan skal den regel administreres i praksis? 
Vi har kigget i lovforslaget, i håb om at blive klogere, og her er hvad vi fandt; 

  • Arbejdsgiver har ikke ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen, hvis der udbetales løn under sygdom til en person, der er dømt for vold mod børn 
  • Refusion der er udbetalt til arbejdsgiver inden kommunen er bekendt med en dom, der medfører udelukkelse fra sygedagpenge, kan kun kræves tilbagebetalt hvis arbejdsgiver har handlet i ond tro 
  • I tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger konstaterer, at en person har modtaget dagpenge fra kommunen efter sygedagpengeloven i den 3-årige karantæneperiode, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at personen skal betale sygedagpengene tilbage 

Der er i lovforslaget vedrørende §71c intet beskrevet om, hvordan bestemmelsen skal administreres. 

Derfor har vi kigget på §71a der er indført i 2017 og §71b der også er indført i 2017, men ændret i 2020, og indeholder lignende regler om udelukkelse af retten til sygedagpenge, hvis der er begået visse strafbare forhold, og her finder vi følgende; 

  • Der kan træffes afgørelse uden forudgående partshøring i disse sager 
  • Anklagemyndigheden orienterer kommunen om at der er faldet dom 

Vi må således konstatere, at der er tale om en regel der bringes i spil, hvis kommunen får oplysning om domme via Udbetaling Danmark eller fra anklagemyndigheden. 

Selvfølgelig skal den enkelte sagsbehandler også være opmærksom på, om der i den generelle oplysning af sagen fremkommer oplysninger der giver anledning til at spørge yderligere ind til forhold, der kan udelukke retten til sygedagpenge som følge af lovens §71a, §71b eller §71c. 

Har I nogle erfaringer med disse bestemmelser ude i praksis? Så skriv endelig en kommentar her under indlægget, så vi kan vidensdele. 

Du kan læse nyheden fra STAR her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2022/09/ny-lovbekendtgoerelse-samler-seneste-aendringer-paa-sygedagpengeomraadet/  

Du kan læse hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1263  

Udgivet den

Afg. 24-22 om sygedagpenge – minimum 4 timers fravær – fleksjob 

Principmeddelelsen fastslår at betingelsen om minimum 4 timers fravær om ugen 

  • gælder ikke for personer der er ansat i fleksjob på ny ordning (= påbegyndt fleksjob fra den 1. januar 2013 og frem) 
     
  • gælder for personer der er ansat i fleksjob på gammel ordning 

Ved vurderingen af om den fleksjobansatte har minimum 4 timers fravær om ugen, skal der tages udgangspunkt i den reelle arbejdstid. 

Det betyder at en fleksjobansat på gammel ordning, der får løn for 37 timer/ugen, hvor den reelle arbejdstid er 15 timer/ugen, ikke har ret til sygedagpenge, når arbejdet er genoptaget med 11,5 timer om ugen. 

Ankestyrelsen fastslår at sygedagpenge til fleksjobansatte, skal understøtte et fravær, der opstår af andre grunde end det der har dannet grundlag for ordningen om fleksjob. 
Årsagen til denne metode er, at reglen om minimum 4 timers fravær om ugen ellers ville være illusorisk. 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b275f1b5-efb7-4b02-9324-ed5c01a258be  

Udgivet den

Afgørelse 6-22 

Om sygedagpenge – minimum 4 timers fravær – flere ansættelsesforhold 

I denne afgørelse gør Ankestyrelsen det klart at hvis en lønmodtager har flere ansættelsesforhold, så er det, det samlede sygefravær fra arbejdsmarkedet, der skal lægges til grund for vurderingen af hvorvidt den sygemeldte opfylder kravet om minimum 4 timers fravær om ugen. 

I den konkrete sag var borger ansat ved arbejdsgiver A i 30 timer om ugen og ved arbejdsgiver B i 3 timer og 56 minutter om ugen. 

Borgeren var fuldt sygemeldt fra begge ansættelser og havde derfor samlet set minimum 4 timers fravær fra arbejdsmarkedet – også selvom fraværet ved arbejdsgiver B kun var på 3 timer og 56 minutter. 

Dette er gældende uanset om der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver eller fra kommunen. 

Når de 4 timers fravær skal opgøres, tæller befordring og ventetid ved ambulante behandlinger også med i opgørelsen af sygefravær. 

Ankestyrelsen har ved fortolkningen lagt vægt på at formålene med sygedagpengeloven er at  

  • den sygemeldte sikres en økonomisk kompensation ved sit sygefravær 
  • medvirke til at den sygemeldte genvinder arbejdsevnen og vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt 
  • understøtte samarbejdet mellem kommunerne og de relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær 
     

Ankestyrelsen påpeger at der ikke er noget der taler for, at en sygemeldt med flere ansættelsesforhold, har mindre behov for en økonomisk kompensation og at genvinde sin arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. 

Selvom det kan medføre en forpligtelse for arbejdsgiveren til at udbetale sygedagpenge til lønmodtagere, der er fraværende mindre en 4 timer/ugen ved den konkrete arbejdsgiver, finder Ankestyrelsen det ikke en så tungtvejende grund, at det kan føre til et andet resultat. 

Du kan læse hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/efaee342-7e93-4297-990d-487480e0b3e8  

Udgivet den

Afgørelse 23-22  

Om Sygedagpenge – beskæftigelseskrav – flere arbejdsforhold – lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende 

I denne afgørelse behandler Ankestyrelsen en sag, hvor den sygemeldte sideløbende med ansættelse som lønmodtager driver selvstændig virksomhed. 

De fastslår at der er tale om to separate arbejdsforhold, der skal behandles hver for sig. 

Kravene for at modtage sygedagpenge – herunder beskæftigelseskravet – skal således være opfyldt i begge arbejdsforhold, hvis der skal udbetales sygedagpenge for begge arbejdsforhold. 

Timerne for hvert arbejdsforhold kan ikke lægges sammen. 

I den konkrete sag opfyldte borgeren beskæftigelseskravet som lønmodtager 

  • Er i aktuel beskæftigelse 
  • Har været beskæftiget i minimum 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag 
  • I mindst 5 ud af de 6 måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned 

 
I opgørelsen af beskæftigelseskravet kan indgå arbejde som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager, hvis borgeren med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende. 

Samtidig beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende kan ikke indgå i beregningen af beskæftigelseskravet som lønmodtager. 

Borgeren opfyldte ikke beskæftigelseskravet som selvstændig 

  • Inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i minimum 6 måneder 
  • Heraf skal der være udøvet selvstændig virksomhed den seneste måned forud for sygefraværet 
  • Virksomheden har været udøvet i minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid 

Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, kan forudgående perioder med beskæftigelse som lønmodtager medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. 

I den konkrete sag havde borger arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende 18 timer om ugen, og opfylder derfor ikke kravet om minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, som er 18,5 timer om ugen. 

Afgørelsen bliver derfor, at borger alene har ret til sygedagpenge fra kommunen i forhold til beskæftigelsen som lønmodtager. 

Hele afgørelsen kan læses her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/587d61b8-8f56-437b-bd08-acd54433dd35  

Udgivet den

Mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge under covid-19

Denne artikel skal ses som et supplement til det opdaterede skema over særlige regler grundet covid-19.

Ankestyrelsen har taget stilling til hvordan covid-19 situationen kan påvirke bevilling af hjælp efter de almindelige regler i social- og beskæftigelseslovgivningen.

Det er vigtigt at kommunen overvejer betydningen af covid-19 i den konkrete sag, herunder om covid-19 situationen er et forhold, der sagligt og relevant kan inddrages i vurderingen af om borger er berettiget til hjælp.

Dog skal man også være bevidst om, at covid-19 ikke i sig selv giver ret til ydelser efter de enkelte love.

Ankestyrelsen har taget stilling til

  • Tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven
  • Sygedagpenge

i en situation, hvor det er for risikabelt at møde på arbejde, eller at sende sit barn med funktionsnedsættelse i skole/institution.

Tabt arbejdsfortjeneste

Det er en betingelse for at få tabt arbejdsfortjeneste, at det er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at forælderen passer barnet i hjemmet og som følge deraf har et indtægtstab.

Hvis lægen har vurderet, at barnet er i særlig risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb hvis det smittes med covid-19, kan det være nødvendigt at barnet passes i hjemmet.

Forældre kan således have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet som følge af sin funktionsnedsættelse ikke kan passes i sit sædvanlige pasningstilbud på grund af covid-19.

Det afgørende er, om samtlige betingelser for at modtage tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt.

Eksempel – ret til tabt arbejdsfortjeneste

Barnets læge har i en statusattest bekræftet, at barnet er i særlig risiko.

Det følger af de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, at det ikke anbefales at starte i offentlig pasning eller skole frem til 1. juni 2020, hvis man er i særlig risiko.

Det er således en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at der er behov for pasning i hjemmet.

Der kan ikke gives afslag med henvisning til at pasningsbehovet skyldes covid-19.

Der er dog også tilfælde, hvor behovet for pasning udelukkende er en følge af forældrenes arbejdsmæssige forhold og covid-19, og så kan der ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

Når pasningsbehovet ikke er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen tage stilling til om der kan bevilges hjælp efter andre regler – eksempelvis § 58 c i sygedagpengeloven.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste begrundes med at forældreren er udsat for smitterisiko på sin arbejdsplads.

Barnet er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis det smittes med covid-19, men barnets læge udtaler, at barnet kan passes som normalt i sin institution med de forholdsregler, der er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

Pasningsbehovet er dermed ikke en følge af barnets funktionsnedsættelse, men af forældrerens arbejdsmæssige forhold og covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.

Tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig

Muligheden for dækning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end 37 timer/ugen til pasning af et barn, kan kun ske i ekstraordinære situationer;

  • Barnet skal indlægges på sygehuset og opereres, og det er nødvendigt at begge forældre er tilsted på grund af operationens alvor
  • Begge forældre skal have information om hvordan barnet skal behandles efter udskrivning fra sygehuset
  • Hvis forældrene ikke bor sammen, men begge forældre tager sig af barnet

Der kan derfor som udgangspunkt ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig alene som følge af covid-19, da det er en forudsætning, at der er tale om en midlertidig situation, hvor barnet opholder sig uden for hjemmet.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Begrundelsen for ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste er, at det er lægeligt anbefalet, at alle i husstanden er hjemme, for at undgå smitte.

Den ene forælder modtager i forvejen tabt arbejdsfortjeneste med 37 timer/ugen.

Barnet med funktionsnedsættelse er i særlig risiko, hvorfor både forældre og søskende er hjemme.

Forældrene oplyser, at det er umuligt at varetage pasningen af børnene og samtidig nå de praktiske gøremål.

Behovet for pasning af barnet med funktionsnedsættelse er tilgodeset med den eksisterende bevilling.

Behovet for yderligere bevilling af tabt arbejdsfortjeneste opstår således alene på grund af covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.

Hvis kommunen i den konkrete sag kommer frem til, at pasningsbehovet er en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen også tage stilling til om pasningsbehovet bedst løses med dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller efter andre muligheder i den sociale lovgivning.

Sygedagpenge

Som følge af covid-19 situationen, er der i sygedagpengeloven fastsat en midlertidig ordning om ret til sygedagpenge for personer – og pårørende – i risikogruppe for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med covid-19.

Formålet er at sikre forsørgelse til lønmodtagere, der ikke kan møde på arbejde fordi de eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, og hvor hjemmearbejde heller ikke er en mulighed.

Ordningen gælder lønmodtagere i et ansættelsesforhold – ledige og selvstændige er dermed ikke omfattet af ordningen.

Det er en betingelse, at lønmodtageren opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er ikke et krav, at der er uarbejdsdygtighed som følge af egen sygdom.

Man er pårørende, når lønmodtageren deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.

Der skal også være en familiemæssig tilknytning mellem lønmodtageren og den pårørende – eksempelvis forældre/barn-relation.

Fremgår den familiemæssige tilknytning ikke af folkeregisteret, skal lønmodtageren afgive en tro og love-erklæring.

Dokumentation

Lønmodtageren skal selv skaffe såvel lægeerklæring som arbejdsgivererklæring, inden der kan udbetales sygedagpenge.

Lægeerklæringen skal dokumentere, at den pårørende er i risikogruppe, og skal derfor indhentes fra den pårørendes læge.

Lægen skal vurdere, om den pårørende har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Arbejdsgiver skal erklære at lønmodtageren ikke kan arbejde og er helt fritaget fra sit arbejde.

Arbejdsgiver skal på baggrund af lægeattesten vurdere, om der er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Da det er en betingelse, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse, omfatter ordningen ikke lønmodtagere der kan arbejde hjemmefra, eller hvis arbejdsgiver kan tilbyde opgaver som lønmodtageren kan varetage delvist.

Valgfrihed mellem ydelser

Hvis en borger opfylder betingelserne for at få hjælp til forsørgelse efter flere bestemmelser, har borgeren valgfrihed mellem ydelserne.

Det vil dog være dobbeltforsørgelse, hvis forældre modtager både tabt arbejdsfortjeneste og anden offentlig ydelse, der skal dække samme forsørgelsesbehov.

Kommunen skal vejlede om muligheden for at vælge mellem de forskellige ydelser.

Henvisninger

Ankestyrelsens artikel https://ast.dk/social/artikler/hjaelp-til-handicappede-og-aeldre/covid-19-mulighed-for-daekning-af-tabt-arbejdsfortjeneste-og-sygedagpenge-under-covid-19

Principmeddelelse C-42-02 om tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig udover 37 timer/ugen https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20020987225

Sygedagpengeloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223

Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19 https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9205v

Serviceloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287v

Udgivet den

Ankestyrelsen genoptager visse sygedagpengesager

Vestre landsret har i dom af 12. januar 2021 taget stilling til en sag, hvor Ankestyrelsen tilsidesætter kommunens vurdering om ophør af sygedagpenge efter sygedagpengelovens §7 (uarbejdsdygtighed). Ankestyrelsen vurderer samtidig sagen efter sygedagpengelovens §27 (forlængelsesmuligheder).

I den konkrete sag, partshører Ankestyrelsen ikke borgeren og beder om bemærkninger til at oplysningerne i sagen nu indgår i en sag om forlængelse af sygedagpenge.

Vestre landsret fastslår at Ankestyrelsen burde have foretaget en sådan partshøring.

Ankestyrelsen vil som konsekvens af dommen genoptage lignende sager, der er afgjort af Ankestyrelsen siden 10. september 2015.

Ankestyrelsen genoptager de sager de har identificeret ved søgning i deres journalsystem og giver besked til de berørte borgere.

Borgere der mener at deres sag skal genoptages kan kontakte Ankestyrelsen her https://ast.dk/blanketter/kontakt/kontakt-ankestyrelsen

Link til nyheden på Ankestyrelsens hjemmeside https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/ankestyrelsen-genoptager-visse-sager-om-ophor-af-sygedagpenge

Udgivet den

Principafgørelse 10-21 om tidspunkt for ret til sygedagpenge – første fraværsdag

I denne principmeddelelse fastslår Ankestyrelsen, at en sygemeldt lønmodtager, der ikke har ret til sygedagpenge fra sin arbejdsgiver eller arbejdsløshedsdagpenge fra A-kassen, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. 

Første fraværsdag 

Den første hele dag, hvor den sygemeldte er fraværende på grund af egen sygdom. Der er således ikke ret til sygedagpenge, hvor den ansatte må gå tidligere hjem på grund af sygdom, selvom det er en delvis sygemelding. 

Øvrige betingelser 

Retten til sygedagpenge fra kommunen er betinget af, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser:

  • Beskæftigelseskravet 
  • At sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen på første fraværsdag 
  • Kravet om uarbejdsdygtighed 

Den konkrete sag 

Lønmodtageren bliver sygemeldt efter at han er mødt på arbejde, men er ikke fraværende den efterfølgende dag. Lønmodtageren opfylder ikke beskæftigelseskravet i forhold til sin arbejdsgiver, men modtager løn under sygefraværet. Arbejdsgiver anmoder om refusion fra kommunen. 

Ankestyrelsen vurderer, at arbejdsgiver ikke har ret til sygedagpengerefusion, da lønmodtageren kun er delvist fraværende én dag. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at lønmodtageren sygemeldes efter at være mødt frem, og at han ikke er fraværende næste dag. Ifølge lovbemærkningerne skal første fraværsdag forstås som den første hele dag, hvor den sygemeldte er fraværende. 

Links:
Lov om sygedagpenge: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223 
Forvaltningsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433  
Lovforslag nr. 154/2005 om sygedagpenge, fremsat den 2. februar 2006: https://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/l154/20051_l154_som_fremsat.htm