Kategori: Sygedagpenge

Udgivet den

Principafgørelse 3-21 om sygedagpenge – §56 – varigt nedsat arbejdsevne 

Ankestyrelsen har i principafgørelse 3-21 fra 2. marts 2021 forholdt sig til, hvornår en lidelse har en sådan karakter, at den ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Sygedagpengelovens § 56. 

Kriterier for en § 56-aftale 

Når en lønmodtager har en langvarig eller kronisk lidelse der medfører øget risiko for fravær, kan der indgås en aftale, der giver arbejdsgiveren ret til refusion fra første sygedag. 

Aftaler efter Sygedagpengelovens § 56, stk. 2, nr. 1 kan godkendes når følgende 3 betingelser alle er opfyldt 

  • Der er tale om en kronisk eller langvarig lidelse 
  • Lidelsen i væsentligt omfang øger den ansattes fraværsrisiko 
  • Den ansatte skønnes at have mindst 10 sygedage inden for 1 år på grund af lidelsen 

Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen ikke har medført minimum 10 fraværsdage inden for det seneste år. Dette kan dog fraviges, hvis der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejds- eller helbredsmæssige forhold. 

Kronisk eller langvarig lidelse 

Til brug for kommunens vurdering, indhentes der normalt en LÆ225 (attest vedr. Kronisk sygdom) fra egen læge. Af erklæringen skal det fremgå 

  • Om lidelsen er kronisk eller langvarig 
  • Om sygdommen skønnes at forøge fraværsrisikoen i væsentligt omfang (minimum 10 fraværsdage inden for 1 år) 
  • Om den forøgede fraværsrisiko forventes at være varig eller tidsbegrænset 

Lægen skal lægge vægt på lidelsens art, sammenholdt med arbejdets karakter. 

Øget fravær eller varigt nedsat arbejdsevne 

Ifølge bestemmelsen kan der indgås aftale, når fraværsrisikoen er væsentligt forøget på grund af en varig eller kronisk lidelse. Heri ligger, at lidelsen giver en risiko for sygefravær. 

Det betyder, at der ikke kan indgås en § 56-aftale som kompensation for en varigt nedsat arbejdsevne. 

Da vurderingen af § 56-aftalen foretages i forhold til den aktuelle beskæftigelse, skal vurderingen af om arbejdsevnen er varigt nedsat også foretages i forhold til den aktuelle beskæftigelse. 

I vurderingen af, om arbejdsevnen kan anses for varigt nedsat, kan indgå 

  • Om lønmodtageren kan bestride det aktuelle arbejde uden nedsættelse af arbejdstiden 
  • Om nedsættelsen er begrænset til en bestemt periode, herunder om der er en afslutningsdato 
  • Om der er behandlingsmuligheder, der kan forbedre arbejdsevnen 
  • Det hidtidige antal sygedage 
  • Antal sygeperioder 
  • Fordelingen af sygeperioder 
  • Om der har været længerevarende perioder uden sygefravær 
  • Om der er særlige forhold, der har medvirket til det høje sygefravær (eksempelvis operation med efterfølgende restitution/rekreation) 

Det er ikke en betingelse for at anse arbejdsevnen for varigt nedsat, at der er et fast mønster i sygefraværet. 
Der behøves heller ikke at være en eller flere faste sygedage om ugen. Det kan være tilstrækkeligt at sygefraværet har et vist omfang. 

To længerevarende sygeperioder inden for det seneste år, kan ikke i sig selv begrunde, at arbejdsevnen er varigt nedsat. 
Det gennemsnitlige sygefravær om ugen, siger heller ikke i sig selv noget om, hvorvidt arbejdsevnen er varigt nedsat. 

Eksempler 

1. En lønmodtager, der normalt arbejder 37 timer/ugen, og som har haft betydeligt fravær på grund af en operation, kan få en § 56-aftale. Det er dog en forudsætning, at fraværsrisikoen fortsat er øget efter operationen, som følge af den langvarige eller kroniske lidelse. 

2. En lønmodtager der på grund af en varigt nedsat arbejdsevne kun arbejder 30 timer/ugen, kan få en § 56-aftale i forhold til ansættelsen på 30 timer/ugen. Der kan ikke laves en aftale, der kompenserer for de sidste 7 timer (forskellen mellem pågældendes arbejdsevne og fuld tid). 

Ankestyrelsen har taget stilling til 2 konkrete sager 

Sag nr. 1: Lønmodtager har ikke ret til fornyelse af § 56-aftale, da fraværet det seneste år, har været regelmæssigt og af et omfang, så arbejdsevnen må anses for varigt nedsat. 

Ankestyrelsen lægger vægt på: 

  • Lidelsen er kronisk og behandling har hidtil ikke haft nogen væsentlig effekt 
  • Borger har det seneste år haft 102 sygedage fordelt over 22 sygeperioder 
  • I 2019 har der været sygefraværsdage i 34 af ugerne 
  • Kun én måned har været uden fravær og i en anden måned har der kun været 2 fraværsdage 

På den baggrund vurderer Ankestyrelsen, at fraværet er af sådan et omfang, at arbejdsevnen må anses for varigt nedsat. 

Sag nr. 2: Sagen blev hjemvist til fornyet behandling. 

Borger har psoriasisagtigt, og har det seneste år gennemgået 3 operationer i relation til lidelsen. 

Kommunen har givet afslag på fornyelse af § 56-aftale, med henvisning til antallet af sygedage. 

Der var ikke oplysninger i sagen om, hvornår operationerne havde fundet sted, samt hvor mange sygedage, der relatererede sig til disse. Det fremgik heller ikke hvilken betydning operationerne ville have for arbejdsevnen fremadrettet. 

Kommunen havde derfor ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere om arbejdsevnen er varigt nedsat. 

Ankestyrelsen lægger vægt på: 

  • Lidelsen er kronisk 
  • Der har været en del fravær det seneste år i forbindelse med 3 operationer i skulder og knæ, med indsættelse af proteser 
  • Kommunen har ikke undersøgt nærmere, hvilken betydning operationerne har for lidelsen, sygefraværet fremover og borgerens mulighed for at bestride det hidtidige arbejde 

Links 

Afg. 3-21: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210912725  
Sygedagpengeloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223  
Vejledning om sygedagpenge, nr. 9300 af 25. juni 2008:  https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2008/9300  

Udgivet den

Artikel: Dom i sag om stop af sygedagpenge

Byretten i Holstebro har den 18. maj 2021 bestemt at Thisted kommune skal behandle en sag om frakendelse af sygedagpenge på ny. Retten har vurderet, at afgørelsen ikke er truffet på tilstrækkeligt oplyst grundlag. 

Sagens oplysninger 

Retten kan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til om betingelserne for at visitere borgeren til fleksjob er opfyldt. 

I forhold til sagens omstændigheder lægges det til grund at 

  • Borger bliver sygemeldt i maj 2017 på grund af smerter i ryg og nakke 
  • Borger har indtil sygemeldingen haft mange års arbejde på fuld tid og normale vilkår i fysisk krævende jobs 
  • I 2 år (2017-2019) drøfter borger og kommunen først omskoling og siden afklaring af erhvervsevne 
  • I perioden marts 2019 – oktober 2019 er borger i virksomhedspraktik 
    • Under praktikken reguleres timetal og arbejdstider løbende under hensyn til borgers smerter 
    • Borger kom aldrig over 16 timer/ugen med skånehensyn 
  • I april 2018 er der udfærdiget speciallægeerklæring til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 
    • Kommunen bliver bekendt med erklæringen i sommeren 2019 
  • I speciallægeerklæringen er det vurderet, at borgers gener primært er muskulært betinget med et neurogent præg, og ikke kan forklares ud fra MR-fund. Det er endvidere vurderet, at borger formentlig kan få det betydeligt bedre, med en specialiseret smertebehandling 

Da kommunen bliver bekendt med borgerens fritidsaktivitet som amatørfotograf, og konstaterer, at den har et ikke ubetydeligt omfang, sætter de gang i processen, der fører til stop af sygedagpenge. 

Kommunen indhentede ikke oplysninger om, hvilken arbejdsindsats det kunne antages at der lå bag billederne. Eneste oplysning er, at borgeren under partshøringen oplyser, at gåturene er gode for hans smerter og anbefalet af hans behandlere. Borger oplyser også at han højst bruger 2-3 minutter på at redigere hvert billede. 

På denne baggrund træffer kommunen afgørelse om at stoppe sygedagpengeudbetalingen med virkning fra den 12. oktober 2019. 
Afgørelsen træffes den 14. oktober, og da partner er enige om, at retspraksis er klar i forhold til at en afgørelse om ophør af sygedagpenge ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft, tillægges afgørelsen først virkning fra den 14. oktober 2019. 

Uarbejdsdygtighed – arbejdsevne – funktionsevne 

I forhold til Sygedagpengelovens § 7, følger det at afgørelsen af om en person er uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Det centrale kriterium er således personens arbejdsevne. 

I begrundelsen for deres afgørelse bruger kommunen kun ordet arbejdsevne 2 gange, for herefter at bruge ordet funktionsniveau. 

En persons funktionsniveau eller funktionsevne er ikke synonym med begrebet arbejdsevne i sociallovgivningen. 

Samspillet mellem arbejdsevne og funktionsevne er beskrevet i Vejledning 9465 af 27. Maj 2016. Her fremgår det, at arbejdsevnen er den delmængde af funktionsevnen, der kan anvendes på arbejdsmarkedet for at opnå selvforsørgelse. 

Retten har lagt vægt på 

Retten lægger vægt på, at der ikke foreligger lægelige oplysninger, der sandsynliggør, at smertetilstanden siden udarbejdelsen af speciallægeerklæringen havde bedret sig således, at borger i oktober 2019 ikke længere er uarbejdsdygtig. 

Retten lægger endvidere vægt på, at kommunen ikke har skelnet mellem begreberne arbejdsevne og funktionsevne i afgørelsen. Kommunen har lagt vægt på funktionsevne, hvilket er i strid med sygedagpengelovens §7. 

Der lægges også vægt på at kommunen uden nærmere undersøgelse har antaget at en funktionsevne til at gå ture og tage amatørfotos er at sidestille med en arbejdsevne, der forklarer forskellen på at kunne arbejde 12-16 timer/ugen med skånehensyn og på ikke at være uarbejdsdygtig. 

2 af rettens medlemmer finder på denne baggrund, at afgørelsen ikke er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag eller under korrekt anvendelse af sygedagpengelovens § 7. 

1 af rettens medlemmer finder ikke at der er tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. 

Dommen afsiges efter stemmeflertal og sagen henvises til fornyet behandling i kommunen. 

Lundsteen og Wiederquist  

  • Erfarer at sagen er anket og vi følger den derfor, og bringer en opfølgende artikel, når der er afsagt dom i ankesagen 
  • Bemærker at retten i afgørelsen henviser til en vejledning, der er historisk (VEJ nr. 9465 af 27/05/2016), der er erstattet af en nyere vejledning (se links nedenfor), men finder at begrebsafklaringen af arbejdsevne og funktionsevne er uændret i den nye vejledning 

HUSK 

  • Altid at undersøge om der er lægelige oplysninger i andre regi, der kan indhentes og indgå i sagen 
  • Altid at bruge de rigtige begreber og ord, da de kan være afgørende for afgørelsens gyldighed 
  • Altid at sikre, at du har opdaterede lægelige oplysninger i sagen 
  • Altid at undersøge og dokumentere alle forhold i sagen, så afgørelsen ikke er baseret på antagelser 

Links 

Domsreferat: https://domstol.dk/holstebro/aktuelt/2021/5/sag-om-sygedagpenge-hjemvist-til-fornyet-behandling-hos-thisted-kommune/  
Vejledning 9465 af 27. maj 2016: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2016/9465  
Vejledning 9316 af 10. maj 2021: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9316

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 14-21

  • Om sygedagpenge når lønmodtageren har orlov uden løn 

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare hvad der gælder, hvis en lønmodtager bliver sygemeldt i forbindelse med aftalt orlov uden løn. Herunder om arbejdsgiver har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, når første sygedag indtræffer under den aftalte orlov, og om lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen. 

Første fraværsdag

Hvis en lønmodtager bliver syg under aftalt orlov uden løn, vil første fraværsdag være dagen efter orlovens ophør. 

Det skyldes at det i perioden med orlov uden løn er orloven – og ikke sygdom – der afholder lønmodtageren fra arbejdsmarkedet. Derudover er der i perioder med orlov uden løn, ikke en lønindkomst der kan kompenseres af sygedagpenge. 

Beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver 

En lønmodtager der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. 

Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiver er betinget af at lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet på første fraværsdag; 

  • har været ansat i de seneste 8 uger før fraværet hos arbejdsgiveren 
  • i denne periode har været beskæftiget ved arbejdsgiveren i 74 timer. 

Lønmodtageren er fortsat ansat i perioder med orlov uden løn. 

Perioden med orlov indgår derfor i opgørelsen af 8 ugers perioden. 

Der kan derimod ikke ses bort fra perioder med orlov uden løn i opgørelsen af 74 timers beskæftigelse.  
Det betyder at der i perioder med orlov ikke optjenes arbejdstimer. 

Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen 

En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen hvis personen ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren og 

  • er i aktuel beskæftigelse 
  • har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 måneder forud for første fraværsdag 
  • i mindst 5 af de seneste 6 måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned. 

Lønmodtageren er fortsat ansat i perioder med orlov uden løn. 
Kravet om aktuel beskæftigelse er således opfyldt, hvis sygdommen indtræder under aftalt orlov. 

Opgørelsen af timer med lønarbejde sker ud fra indberetninger til indkomstregisteret, og der kan ikke ses bort fra perioder med orlov uden løn ved opgørelsen af timekravet i de seneste 6 måneder. 

Det betyder at der i perioder med orlov ikke optjenes arbejdstimer. 

Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen for dagpengeberettigede medlemmer af en A-kasse 

En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt. 

Sygemeldes en lønmodtager i en periode med aftalt orlov uden løn, er retten til sygedagpenge fra kommunen betinget af, at den sygemeldte har en aktuel dagpengeret hos en A-kasse, dagen efter ophøret af den aftalte orlov. 

Det er en betingelse at den sygemeldte ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt. 

Den konkrete sag

Lønmodtageren har første sygedag i en periode, hvor der var aftalt orlov uden løn. 

Under orloven opsagde lønmodtageren sin stilling og afbrød dermed orloven. Lønmodtageren stiller sig efterfølgende til rådighed for arbejdsmarkedet hos sin A-kasse, hvorfra hun modtog arbejdsløshedsdagpenge. 

Lønmodtageren anmoder i forbindelse med sygemeldingen kommunen om sygedagpenge. 

Ankestyrelsen har vurderet, at retten til udbetaling af sygedagpenge skal vurderes ud fra borgerens første fraværsdag efter ophør af aftalt orlov uden løn, da der først på det tidspunkt er grundlag for at yde kompensation ved fravær på grund af sygdom. 

Retten til sygedagpenge er dermed betinget af, at lønmodtageren opfylder sygedagpengelovens betingelser på den første fraværsdag efter endt orlov, herunder beskæftigelseskravet og kravet om uarbejdsdygtighed. 

Da lønmodtageren har raskmeldt sig og stillet sig til rådighed for arbejdsmarkedet dagen efter ophøret af den aftalte orlov, vurderer Ankestyrelsen således ikke at borgeren er berettiget til sygedagpenge. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210948525

Udgivet den

Rigsrevisionen finder indsatsen for at få sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien tilbage i beskæftigelse utilfredsstillende

I det følgende har vi forsøgt at udrede de vigtigste punkter fra undersøgelsen, og nederst er der et link til dig, der selv vil læse rapporten. 

Baggrund for undersøgelsen 

  • Psykiske lidelser er generelt i vækst, ligesom antallet af borgere der behandles i psykiatrien (mange lider af stress, angst og depression) 
  • Ca. 50% af langtidssygemeldinger skyldes psykiske lidelser og er en af de største risikofaktorer for varig eksklusion fra arbejdsmarkedet 
  • 71% af alle borgere med psykiske lidelser med kontakt til sygehuspsykiatrien er uden for arbejdsstyrken  

Målgruppen 

  • Undersøgelsen omhandler de ca. 5.000 borgere, der årligt sygemeldes, modtager sygedagpenge og forventes at være syge mere end 8 uger (kategori 2), samt borgere i jobafklaringsforløb 
  • 72% af borgerne kommer fra beskæftigelse 
  • Ca. 1/3 af borgerne overgår til Jobafklaringsforløb 
  • Hovedparten af de borgere der indgår, er sygemeldt med stress, angst eller depression 
  • 33% af de borgere der indgår, har tidligere været sygemeldt af samme årsag 
  • 35% af borgerne har været psykiatrisk indlagt mindst én gang under deres sygemelding 

Rollefordeling 

Kommunerne skal via jobcentrene give borgerne en beskæftigelsesrettet indsats 

Regionerne er ansvarlige for borgernes behandling i psykiatrien og for at koordinere indsatsen med kommuner og statslige myndigheder 

Beskæftigelsesministeriet skal føre tilsyn, følge op og understøtte Jobcentrenes indsats over for borgerne 

Væsentligste resultater 

  • Beskæftigelsesministeriet har ikke i tilstrækkelig grad tilset og understøttet at indsatsen blev koordineret. 
    Dette til trods for at ministeriet i en årrække har haft kendskab til at Jobcentrene ikke har overholdt lovgivningens krav om opfølgning og tilbud til borgerne 
  • Regionerne har i utilfredsstillende grad sikret, at psykiatrien og jobcentrene koordinerer indsatsen, så borgerne hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet 
  • Op til 50% af borgerne får ikke opfølgningssamtaler inden for lovens frister – og den primære årsag er at Jobcentrene ikke indkalder i tide 
  • Op til 35% af borgerne får ikke tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud i Jobcentrene 
  • I 41 % af sagerne tager jobcentrene ikke den lovpligtige kontakt til arbejdsgiver i forbindelse med opfølgning 
  • Jobcentrene anmoder om lægeattester sent i sygedagpengeforløbene – det betyder at jobcentrene ikke kan tilrettelægge indsatsen under hensyn til psykiatriens indsats 
  • Når borgerne overgår til Jobafklaringsforløb afholdes mere end 2/3 af rehabiliteringsmøderne ikke inden for lovens frister – fordi Jobcentrene indkalder for sent 
  • I 75% af sagerne på sygedagpenge og jobafklaring har jobcentrene ikke udarbejdet Min Plan og Rehabiliteringsplan i tilstrækkelig grad 
  • Min Plan for borgere på sygedagpenge mangler typisk det konkrete jobmål, der skal være styrende for indsatsen 
  • Jobcentrene lever ikke fuldt ud op til sygedagpengereformens intention om at give et arbejdspladsbaseret tilbud 
  • Muligheden for at udveksle oplysninger og bruge udskrivningsmentor bruges kun i begrænset omfang med henblik på at koordinere og skabe sammenhæng i indsatserne 
  • Kun 25% af alle indlagte borgere tilbydes en udskrivningsmentor 
  • Jobcentrene anmoder – gennemsnitligt – om lægeattester fra psykiatrien 18,5 uger efter opstart på sygedagpenge 
  • Ca. 75% af attesterne returneres for sent af psykiatrien 
  • For 86% af borgerne på sygedagpenge og for 78% af borgerne på jobafklaringsforløb tager Jobcentret ikke direkte kontakt til psykiatrien 
  • Der er større sandsynlighed for at Jobcenteret tager kontakt til psykiatrien, hvis borgeren har en ordinær mentor 
  • Der mangler digital understøttelse af informationsudveksling mellem jobcentre og psykiatrien – ansvaret for dette placeres ved Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsministeriet 

Hovedkonklusion 

Myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været utilfredsstillende.  
Konsekvensen er, at der er risiko for, at sårbare borgere med forløb i psykiatrien mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 

  • 80% af alle sygemeldte borgere i undersøgelsen har sygedagpengeforløb der varer mere end 22 uger 
  • Kun 33% er i beskæftigelse efter endt jobcenterforløb 

Hvad kan der gøres 

  • Resultater fra forsøg med IPS-indsats viser at der er evidens for samfundsøkonomiske besparelser ved en sammenhængende indsats mellem behandlingssystemet og jobcentrene 
  • Foreløbige evalueringer af IBBIS-projektet viser positive resultater i forhold til beskæftigelse, helbred og tilfredshed ved en sammenhængende indsats mellem behandling og jobcenterindsats 

Link til Rigsrevisionens rapport: https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2021/10/beretning_om_beskaeftigelsesrettet_indsats_for_sygemeldte_borgere